Overvismand skal se på Finansministeriets regnemodeller: "Det er en vanskelig manøvre"

EFTERSYN: Regeringen sætter nu de økonomiske vismænd til at kigge Finansministeriets udskældte regneprincipper efter i sømmene. Men det bliver yderst vanskeligt at ændre konkret på regnemetoderne, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard og tre andre topøkonomer. 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Karl Emil Frost

Der er flere blinde vinkler, når økonomer skal forsøge at kaste lys over de samfundsøkonomiske effekter ved at investere i den offentlige sektor. Der mangler nemlig betydelig viden på området.

Sådan lyder det fra økonomiprofessor ved Københavns Universitet og økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard, som netop er blevet sat i spidsen for at give Finansministeriets regneprincipper et grundigt eftersyn.

”Det er en vanskelig manøvre at belyse de samfundsøkonomiske effekter ved offentlige udgifter. Hvis man eksempelvis hæver udgifterne til børnehaver, så kan der gå lang tid, inden det eventuelt slår igennem samfundsøkonomisk. Der vil være mange skridt undervejs, og det er derfor vanskeligt at påvise en årsagssammenhæng,” siger Carl Johan-Dalgaard og uddyber:

”Når politikerne derimod ændrer skattepolitik, er der ingen omvej, og derfor kan vi lettere empirisk dokumentere effekten på økonomien. Fagøkonomisk er der en bred anerkendelse af, at det er en kompliceret øvelse at tilvejebringe dokumentation for økonomiske effekter som følge af højere offentlige udgifter.”

”Jeg har fuld respekt for interessen i at få udbygget de økonomiske modeller på de her områder. Men jeg forestiller mig også, at politikerne er interesseret i, at udbygningen sker på en forsvarlig og forskningsdokumenteret måde."

Carl-Johan Dalgaard
Professor i økonomi og formand for De Økonomiske Råd

Skal finkæmme regneprincipper
Derfor er det en opgave af de helt store, som finansminister Nicolai Wammen (S) overlader til overvismanden.

Regeringen oplyste mandag, at den vil have Carl-Johan Dalgaard og resten af det økonomiske råd til at gennemgå og evaluere de regneprincipper, der danner grundlag for Finansministeriets konklusioner.

Det skal være et ”element i indsatsen for at blive bedre til blandt andet at regne på effekterne af de investeringer, som vi gør i velfærd og uddannelse,” lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Vismændene vælger selv, hvilke konkrete økonomiske emner der skal analyseres. Og er der anledning til det, kan de komme med anbefalinger til justeringer. 

Skyldes manglende viden
Men at udfordringen i høj grad skyldes utilstrækkelig indsigt i visse samfundsøkonomiske konsekvenser, bakkes op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismænd.

”Alle er enige om, at når beskatningssiden af de offentlige budgetter kan føre til adfærdsændringer, så kan poster på udgiftssiden det også. Men det er bare meget vanskeligere at beregne og dokumentere overbevisende med det eksisterende vidensniveau,” siger han og understreger:

”Det har fået mange til at tillægge Finansministeriet en masse dårlige hensigter. Men det er ikke en skepsis, jeg deler. Jeg ser ikke sådan på det, at Finansministeriet manipulerer, eller at noget er skævt i regneprincipperne.”

Ifølge vicedirektør og cheføkonom i Kraka Jens Hauch skyldes det da heller ikke manglende vilje i embedsværket, når forslag om nye udgifter til eksempelvis børnehaver, ældrepleje og uddannelse fremstår mindre attraktive, end det sandsynligvis reelt er tilfældet. 

 ”Vi kan ikke regne en samlet effekt af offentlige udgifter. Derfor er det sunde princip i Finansministeriet at lade værre med at regne det med. Men det resulterer i en bias, som ofte får røde partiers forslag til at fremstå mindre attraktive,” siger Jens Hauch.

Sikrer gennemsigtighed
Alligevel er det klogt at kigge Finansministeriet efter i kortene, mener topøkonomerne. Også selvom der er mangel på afgørende viden, og der ingen grund er til at betvivle Finansministeriets beregninger, lyder det.   

”Det øger transparensen, og det er vigtigt for et velfungerende demokrati, hvis vi endelig skal svinge os op på den høje klinge,” siger tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og tilføjer:

”Der ligger en masse detaljer, som det ikke er realistisk, at befolkningen eller journalister har mulighed for at sætte sig ind i. Og derfor er det vigtigt, at der en tredje part, som kan vurdere, om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt fagligt begrundet.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard er også grundlæggende fortrøstningsfuld, inden han for alvor kaster sig over arbejdet, fortæller han. Dog kommer hurtige snuptagsløsninger næppe på tale:

”Det er svært. Men det er ikke det samme, som at det ikke lader sig gøre. Man skal indstille sig på, at det er en gradvis proces. Det er ikke noget, der bare lige sker fra den ene dag til den anden. For det skal jo forankres i forskningen og viden om effekterne. Det skal ikke bare postuleres. Der er en grund til, at det ikke findes i modellerne i dag. Man har ikke den nødvendige viden.”

Advarer mod hastværk
Det springende punkt er dermed, at en grundlæggende ændring af de økonomiske modeller først bør iværksættes, når det kan underbygges af den økonomiske forskning, fortæller Carl-Johan Dalgaard.

Derfor må regeringen være tålmodig. Konsekvenserne ved at gå for hurtigt frem og ændre grundlæggende ved regneprincipperne kan nemlig være vidtrækkende, fastslår han.

”Jeg har fuld respekt for interessen i at få udbygget de økonomiske modeller på de her områder. Men jeg forestiller mig også, at politikerne er interesseret i, at udbygningen sker på en forsvarlig og forskningsdokumenteret måde. Derfor må det nødvendigvis ske i et forsvarligt tempo,” siger overvismanden.

Hvad vil konsekvensen være ved at udbygge de økonomiske modeller uden først at have det forskningsmæssige på plads?

”At man eventuelt gør noget uhensigtsmæssigt, som påvirker rigtige menneskers liv på en ugunstig måde.”

Hvad for eksempel?

”Hvis du laver økonomiske modeller på et forkert grundlag, så fører det til forkerte beslutninger, som påvirker dit og mit liv. Flere mennesker kan blive ledige, eller reallønnen bliver måske ikke den, vi ønsker os. Det kan i sagens natur være mange ting med vidtrækkende konsekvenser, og derfor skal de økonomiske modeller udbygges på et veldokumenteret grundlag.”

Formandskabet for De Økonomiske Råd råd indtager den nye rolle fra februar næste år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00