På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

Jeg er stadig meget, meget usikker på, om de partier, der nu siger 70 procent, vitterligt forstår, hvor dybe løsninger det kræver at nå det mål. Det er stadig et stort rungende spørgsmål.

Uffe Elbæk (ALT)
Partileder

Det var min fornemmelse, at klimamålet også var der, hvor centraladministrationen var mest bekymret for, hvordan man efterfølgende skal levere.

Morten Østergaard (R)
Partileder

Det stod klart, at det her klimamål blev adgangsbilletten til overhovedet at få lov til at lave energipolitik, når der er en rød regering. Det lyder måske ikke sexet, men det har stor betydning for økonomi, infrastruktur, planlægningsmæssigt og socialt gennem afgifter. Der er så meget i det område, at det kan vi ikke se os ikke værende en del af.

Morten Messerschmidt (DF)
Klimaordfører

Jeg tror, vi er i en ny æra. Selvom vi laver klimalov og en klimaplan, stopper det ikke. 70 procent er kun 70 procent, vi skal jo videre.

Pernille Skipper (EL)
Politisk leder

Nogle politiske år er ikke til at skelne fra andre. Skete der noget markant i 2013? Eller hvad med 2006? Andre år skriver sig direkte ind i historiebøgerne. 1973, 1989, 2001.

Meget tyder på, 2019 bliver sådan et år.

Ikke kun, fordi vi skiftede regering i noget, der lignede et jordskredsvalg. Og ikke kun, fordi Dansk Folkeparti mistede 60 procent af sine stemmer som ved et trylleslag, eller Liberal Alliance kollapsede i en grad, så selv formanden ikke blev valgt.