Køb abonnement
Annonce

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

Fredag blev alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige enige om en aftale, der skal sikre en ny, bindende klimalov med 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030 i forhold til 1990. Da året startede, havde kun et parti talt for det mål. 
Fredag blev alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige enige om en aftale, der skal sikre en ny, bindende klimalov med 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030 i forhold til 1990. Da året startede, havde kun et parti talt for det mål. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
9. december 2019 kl. 05.00

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Jeg er stadig meget, meget usikker på, om de partier, der nu siger 70 procent, vitterligt forstår, hvor dybe løsninger det kræver at nå det mål. Det er stadig et stort rungende spørgsmål.

Uffe Elbæk (ALT)
Partileder

Det var min fornemmelse, at klimamålet også var der, hvor centraladministrationen var mest bekymret for, hvordan man efterfølgende skal levere.

Morten Østergaard (R)
Partileder

Det stod klart, at det her klimamål blev adgangsbilletten til overhovedet at få lov til at lave energipolitik, når der er en rød regering. Det lyder måske ikke sexet, men det har stor betydning for økonomi, infrastruktur, planlægningsmæssigt og socialt gennem afgifter. Der er så meget i det område, at det kan vi ikke se os ikke værende en del af.

Morten Messerschmidt (DF)
Klimaordfører

Jeg tror, vi er i en ny æra. Selvom vi laver klimalov og en klimaplan, stopper det ikke. 70 procent er kun 70 procent, vi skal jo videre.

Pernille Skipper (EL)
Politisk leder
Fakta
TIDSLINJE

2008: VK-regeringen nedsætter Klimakommissionen, der i 2010 kommer med et bud på, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.

2014: Den første klimalov vedtages af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative. Lovens formål er at få etableret en ”overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050.” Samme partier indgik samtidig en aftale om, at Danmark i 2020 skal have reduceret 40 procent af CO2-udledningen i forhold til 1990.

2015: I Paris indgår verdens lande en global klimaaftale, der skal forsøge at holde globale temperaturer under to grader i 2100.

2017: Alternativet beslutter klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og vil fremrykke det langsigtede klimamål om klimaneutralitet fra 2050 til 2040.

2019:
  • 13. februar: Enhedslisten præsenterer nyt klimaudspil med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
  • 18. maj: Socialdemokratiet præsenterer i valgkampen et klimaudspil med 60 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
  • 30. maj: Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet indgår klimapagt med krav til en kommende S-regering om en ny bindende klimalov med mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
  • 19. juni: Socialdemokratiet tilslutter til de 70 procents med delaftale i forhandlingerne om forståelsespapiret, der skal være grundlag for en ny S-regering.
  • 16. september: DI tilslutter sig den nye regerings klimamål
  • 17. september: Konservative tilslutter sig
  • 19. september: Dansk Folkeparti tilslutter sig
  • 26. september: Liberal Alliance tilslutter sig
  • 3. oktober: Venstre tilslutter sig klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
  • 6. december: Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår aftale om en ny klimalov med klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Nogle politiske år er ikke til at skelne fra andre. Skete der noget markant i 2013? Eller hvad med 2006? Andre år skriver sig direkte ind i historiebøgerne. 1973, 1989, 2001.

Meget tyder på, 2019 bliver sådan et år.

Ikke kun, fordi vi skiftede regering i noget, der lignede et jordskredsvalg. Og ikke kun, fordi Dansk Folkeparti mistede 60 procent af sine stemmer som ved et trylleslag, eller Liberal Alliance kollapsede i en grad, så selv formanden ikke blev valgt.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026