Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

På vej mod et dem og os: De uvaccinerede udfordrer corona-solidariteten

Strategien med at gøre det besværligt og surt for de uvaccinerede med flere testkrav og flere krav om coronapas på arbejdspladser i både offentlig og privat sektor er rigtig. Vi skal ikke røre ved vaccinefrivilligheden, selv om solidariteten er udfordret. Det kan skubbe nogen ud på overdrevet.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er vi på den igen med mundbind, lange testkøer, en ny tredje vaccinationsrunde og udbredte bekymringer for sygdom og smitte.

Da ingen eller kun ganske få ældre og sårbare var vaccineret under de første corona-bølger, så affandt vi os solidarisk med det hele og rykkede så at sige tættere sammen med afstand om at bekæmpe smitten. Når nu langt størstedelen af os er vaccineret en, to eller tre gange, så er diskussionen anderledes. Så bliver samtalen hurtigt noget om dem og os. Om de forældre med børn i skolen, som ikke er vaccineret, eller den voksne på arbejdspladsen, der ikke vil vaccineres, og som udsætter andre – også de vaccinerede - for at blive smittet.

Vil vi bare affinde os med den situation, hvor et lille mindretal ødelægger det for de mange at kunne leve med den frihed, som vi elsker, og møde dem vi har lyst til at være sammen med i juledagene? Statsministeren berørte den situation på det seneste corona-pressemøde med hendes deltagelse, da corona igen blev gjort til en samfundskritisk sygdom. Men hun gik kun lige til stregen og undlod at drage konklusionen. Når nu skældud og udskamning fra Mette Frederiksen ikke hjælper, skal vi så bevæge os væk fra, at vaccination i Danmark er frivillig, og at ikke vaccinerede kan teste sig ud af problemet med et par dages mellemrum til at få et grønt coronapas?

Regeringen mener, at vores høje tilslutning til vaccinationerne er udtryk for, at vi har valgt en rigtig strategi med frivillighed. Det er der jo god dokumentation for, og også for, at danskerne som helhed er langt mere loyale over for at følge myndighedernes anbefalinger end mange andre steder bare i Europa.

Men når krisen igen kommer endnu tættere på, når børnene ikke kan komme i skole, fordi en kammerat ikke er vaccineret, eller farmor på plejehjemmet er blevet smittet af den ikke helt lille del af personalet, som af ubegribelige grunde med lige netop deres job ikke er vaccineret, hvad så? Holder vi så fast i forståelsen for dem, der principielt takker nej til vaccinerne, eller bliver de hurtigt de usolidariske? Eller bliver de hurtigt trætte af at stå i testkøerne hver anden dag, når coronapas nu bliver et krav på offentlige arbejdspladser og mange andre steder også i den private sektor, at de opgiver modstanden mod vaccinerne?

Vil vi bare affinde os med den situation, hvor et lille mindretal ødelægger det for de mange at kunne leve med den frihed, som vi elsker, og møde dem vi har lyst til at være sammen med i juledagene? 

Lisbeth Knudsen

”Ved slutningen af denne vinter vil alle i Tyskland enten være vaccinerede, tidligere smittede eller døde.” Så kontant lød meldingen fra den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, da de tyske myndigheder - præcis som de danske gør det ved enhver lejlighed - forleden på et pressemøde appellerede indtrængende til befolkningen om at lade sig vaccinere. Direktøren for Sundhedsstyrelsen herhjemme, Søren Brostrøm, har brugt udtrykket ”at leve livet farligt", hvis man som voksen nu med indgangen til denne vinter undlader at tage imod coronavaccinen.

Smitten stiger igen over hele Europa og også herhjemme. Vi har nu den fjerde coronabølge. Og udsigten til mundbind igen og jævnlige coronatests som en fast del af dagligdagen, hjemmeundervisning, påtvunget hjemmearbejde samt selektive nedlukninger rundt omkring i landet er ikke til at holde ud at tænke på. Det samme gælder de daglige rapporter om tilstanden i vores sundhedsberedskab og stigningen i antallet af syge og døde. Aflysninger af julefester, møder og konferencer myldrer ind. Flere oplever den kedelige meddelelse om, at man har været nærkontakt til en smittet og derfor skal søge at blive testet hurtigst muligt.

Vi fastholder i Danmark, at vaccination er frivillig, men gradvis flytter vi teltpælene for den personlige frihed, når arbejdspladser, kulturelle aktiviteter og den offentlige service kun kan fungere, hvis vi er vaccineret eller testet inden for de seneste timer. Når det grønne coronapas bliver den påtvungne adgangsbillet til mere og mere. Selv vores arbejdsplads eller børnenes daginstitution eller skole. Vi flytter også nogle hegnspæle i vores interne relationer. Er det ok at udsætte andre for højere smitterisiko, hvis man selv siger nej til vaccinen, eller at undlade at lade sine børn vaccinere med risiko for at en hel børnehave eller skoleklasse må hjemsendes?

Myndighederne i andre lande skruer ikke bare op for advarslerne. Flere steder skrider man nu til forskelsbehandling af vaccinerede og uvaccinerede i det offentlige rum og på offentlige steder. Senest nu i Italien. Man stiller betingelser om vaccination for at kunne beholde et arbejde. Begrænser bevægelsesfriheden for de ikke-vaccinerede.

Vi har med regeringens seneste udspil taget de første skridt i retning af et dem og os, fordi det altovervejende flertal af danskere nu i denne vinter i modsætning til sidste år er vaccineret.

Lisbeth Knudsen

Demonstrationer og protester flytter sig rundt i Europa fra Holland til Belgien, Tyskland og Østrig til akkompagnement af lockdowns og restriktioner rettet mod de uvaccinerede og for at beskytte de svage. Antallet af vaccinerede er også betydeligt lavere rundt omkring i Europa blot end herhjemme.

Østrig har nu vedtaget et generelt krav om vaccination fra 1. februar 2022. I Frankrig er præsident Emmanuel Macron blevet beskyldt for at ville indføre et sundhedsdiktatur. Han gjorde det i juli obligatorisk for sundhedspersonale at lade sig vaccinere. Det fik kort tid efter over 900.000 borgere i Frankrig til at booke en tid til at blive vaccineret, men det har også ført til store demonstrationer der. Andre lande har dog fulgt samme procedure for sundheds- og plejepersonale.

Protesterne mod vacciner og nedlukninger smelter sammen med primært højregrupper, som ikke vil have statens indgriben i den personlige frihed, og som mener presset for at kræve vaccinationer eller negativ test er udtryk for et statsligt overgreb. Den samme tendens, som vi har set i USA. Karakteren af protesterne er blevet skærpet gennem de seneste uger, hvor smitten er steget voldsomt igen. Demonstrationerne er flere steder er endt i voldelige sammenstød.

Herhjemme har myndigheder og politikere hidtil nøjedes med at true de uvaccinerede med, at de lever livet farligt og udsætter andre for at gøre det samme. Der er blevet appelleret stærkt til solidariteten, men lige lidt ser det ud til at hjælpe på den sidste hårde kerne, som ikke har benyttet sig af muligheden for et første, andet eller tredje stik.

Det interessante er, at flertallet af danskerne ifølge det såkaldte HOPE forskningsprojekt, som følger danskernes holdninger under coronaen, faktisk er parate til restriktioner for at undgå den store hammer, at landet lukkes helt ned igen. Og de har været det allerede i et stykke tid. Oplevelsen af coronavirussen som en personlig trussel har været stigende i befolkningen siden genåbningen 10. september 2021. Nu prøver myndighederne så at stramme grebet med mundbindkrav en række steder og hyppigere test for at opnå et grønt coronapas for de uvaccinerede.

Vi har også set tendensen til protester herhjemme. De tendenser kan blusse op igen, selv om protestgrupperne er små. Vi skal tage bestik af udviklingen i udlandet og være varsomme med ikke at skubbe nogle af de sidste godt 10 procent af befolkningen, som lige nu har takket nej til vaccinen, ud på overdrevet. Vi skal passe på ikke at få dem ud på en rejse, som de vil være svære at få tilbage fra. En rejse som starter med utilfredshed med for eksempel mundbind i busser og tog og krav om coronapas på restauranter og barer og tiltager med argumenter imod vaccinen, fordi den sikkert ikke er afprøvet nok og udviklet på kort tid eller lignende. Dernæst en udvikling i retning af generel anti-systemisk vrede vendt mod politikerne og myndighederne for deres overgreb på den personlige frihed.

Endestationen på den rejse er så dem, der vælger direkte at tilslutte sig diverse konspirationsteorier, om at corona nok slet ikke er et reelt problem men udtryk for at nogen i den dybe stat vil have kontrollen over os, at corona er opfundet af nogle onde mennesker, som vil sprøjte et eller andet stof ind i os under dække af kontrol og overvågning eller lignende. Den protestrejse har et team af danske forskere på RUC faktisk kigget nærmere på i denne undersøgelse om ”Konspirationsteorier under COVID-19-pandemien i Danmark”. 

Analysen viser, at andelen af synlige konspirationsgrupper i forbindelse med coronaen på den åbne del af Facebook er lille. Forskerne har ikke haft adgang til den lukkede del af Facebook og kan derfor ikke give et helhedsbillede af situationen. Men de kan konstatere, at der er flere argumenterende og kritiske opslag på Facebook-platformen fra systemkritiske og vaccineskeptiske brugere.

Lad mig lige citere en af forskerne bag undersøgelsen, Mette Bengtsson, lektor og ph.d. fra RUC: ”Hvis dem, der er imod coronahåndteringen, bliver mødt med hån af politikere eller journalister, så er der en fare for, at de rykker sig fra at være argumenterende omkring håndteringen til at blive antisystemiske og måske endda konspiratoriske. Det er vigtigt, at vi ikke får skubbet større grupper derud. I den demokratiske samtale skal vi kunne rumme, at folk drøfter eksempelvis coronahåndteringen, også selvom vi er uenige med dem," siger hun.

Det er en god pointe. Men vi har med regeringens seneste udspil taget de første skridt i retning af et dem og os, fordi det altovervejende flertal af danskere nu i denne vinter i modsætning til sidste år er vaccineret. Og selv om det ikke siges så direkte og udføres så håndfast som andre steder i Europa, så handler en del af strategien nu at gøre livet svært og surt for de ikke vaccinerede ved at skærpe testkravene til coronapasset, ved at udvide kravene til visning af coronapasset, og ved at det igen er adgangsbilletten til både en række aktiviteter og snart rigtigt mange arbejdspladser. Lad os håbe, at det virker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00