På vej til Folketinget: Zenia Stampe

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har altid haft en hang til at være med til at bestemme og få indflydelse, der hvor jeg er. Så jeg startede i elevbevægelsen, og da jeg var færdig der, var det meget naturligt at gå videre til et politisk parti.

Hvorfor blev du medlem af Radikale Venstre?

Jeg synes, det var meget vigtigt med en seriøs tilgang til politik, og jeg faldt for de radikale politikeres saglighed. Jeg tænkte, at de siger ikke bare det, der er populært, de siger det, de bliver nødt til at sige, fordi det nu engang er den gode og saglige løsning. Og det tog jeg hatten af for.
Samtidig kunne jeg mærke, at det ikke bare var sådan et ansvarlighedsparti, men at man også havde nogle meget stærke værdier. Så det var kombinationen af den seriøsitet og ansvarlighed og så et meget stærkt engagement.

Hvad er din vigtigste politiske mærkesag?

Det er at sørge for at åbne Danmark op igen. Det er udlændingepolitik, men det er også selve indstillingen til verden. Jeg synes, at vi har isoleret os de sidste 10 år, og jeg tror, det er noget, der også smitter af på økonomien. Jeg tror ikke på, at man overlever i en globaliseret økonomi ved at isolere sig. Jeg vil gerne ændre vores indstilling til udlændinge, og det vi udstråler til omverdenen.

Hvem er dit største politiske forbillede?

Det er Marianne Jelved (R). Jeg tror slet ikke, der er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at hun er fagligt dygtig, og hun har et brændende engagement. Hun har både den faglige seriøsitet og et helt utroligt nærvær.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Jeg har stor respekt for Ellen Trane Nørby (V). Hun er et interessant menneske, hvor man kan mærke, at de værdier, hun står for, kommer helt indefra. Det er ikke noget, der er påtaget, fordi det lige er populært i hendes valgkreds, det er meget ægte. Og så er hun utroligt saglig og dygtig.

Hvis du skulle lave én ting om i dansk politik, hvad skulle det så være?

Jeg ville bruge færre penge på valgkampen. Jeg synes, det er blevet et cirkus, det der karneval på torvet, hvor politikerne står med farver og figurer.
Jeg kan mærke en forskel i forhold til dengang, jeg stillede op første gang i 2001. Der skal mere til for at skabe opmærksomhed, og man poster ud i 117 kanaler, fordi der er så mange medier.
Det er ærgerligt, for det fjerner fokus fra indholdet, og det bliver sværere at nå ud til vælgerne. De bliver immune over for politiske budskaber, fordi de bliver bombarderet med dem. Det er ligesom med gadesælgere - man kan klare dem til en vis grad, men på et eller andet tidspunkt bliver det for meget, og til sidst ryster man bare på hovedet, når man ser en.

Hvad har været din mærkeligste oplevelser i valgkampen?

Da jeg var i Kalundborg, gik jeg forbi noget, jeg troede var en frisør, hvor jeg så den socialdemokratiske kandidat hænge i hele frisørsalonen. Jeg tænkte, at han virkelig måtte være populær i byen, siden de kun klippede Rasmus Langhoff-frisurer.
Der gik lidt tid, før jeg fandt ud af, at det var en valgcafé, der var indrettet i en gammel frisørsalon. Så jeg nåede lige at tro, at hans frisure bare var det helt store i Kalundborg.

Hvis du bliver valgt, hvad vil du så gøre på din allerførste dag i Folketinget?

Jeg vil sætte mig ned og ringe rundt og sige tak til alle dem, der har hjulpet mig. Første dag er jo først og fremmest en dag, hvor vi har opnået det mål, vi som kæmpestort kampagne-team har kæmpet for ikke bare i tre uger, men faktisk i flere år. Så det første vil nok være at ringe rundt og sige 'yes, vi kom i mål!'.