Paula Larrain om minksagen: Hverken højre- eller venstrefløjen har monopol på hykleri

KOMMENTAR: Samme debattører, som indædt har forsvaret asylpars rettigheder i Støjbergsagen under henvisning til principper, mener nu, at regeringens grundlovsbrud er retfærdiggjort med alt fra dyrevelfærd over klima til folkesundhed. 

Nej, det er ikke relevant, hvad du mener om pels og minkavl.

I sagen om regeringens brud på grundloven er det fløjtende ligegyldigt. Ejendomsretten er krænket uden hjemmel, og det er underordnet, hvilken branche og hvilke ejendomme det handler om.

På sociale medier har alle mulige interessenter travlt med at mudre sagens kerne til med afledninger, der fjerner fokus fra en magtskandale af dimensioner.

Lige nu ser det ud til, at regeringen, nærmere betegnet fødevareminister Mogens Jensen (S) og måske statsminister Mette Frederiksen (S), har udvist grov uagtsomhed i sagen om aflivning af landets raske mink.

Grundene bag er flere og nogle af dem også gode, men det ændrer ikke ved, at regeringen har handlet uden hjemmel. At det var en "fejl," er også underordnet.

Ordren var så gennemgribende, at det var fuldkommen oplagt for myndighederne at spørge sig selv, om de overhovedet havde ret til at køre fra farm til farm og tvinge den igennem.

De to involverede ministre har sågar skrevet under på grundloven som folketingsmedlemmer, og den er altså ikke særlig teksttung.

Både hær og politi er sat ind for at hjælpe med opgaven, og det skærper kun alvoren af en kritik, som er nødt til at falde og have en konsekvens, medmindre grundlovsovertrædelser i Danmark er ligegyldige.

Det kan godt være, at de væbnede styrker ikke har været svært bevæbnet og kun uniformeret ved opgaven, men det er igen underordnet.

Staten har voldsmonopol, og da instrumenterne hertil går i uniform, er selve synet af uniformen en magtdemonstration. Det signalerer som minimum, at den, der har givet ordren, mener det alvorligt.

Men havde vedkommende – altså Fødevarestyrelsen – myndighed og ret til at sende hæren ud til netop denne opgave? Når nu ordren viser sig at være grundlovsstridig?

Soldaterne har med rette spurgt deres tillidsfolk, om lovgrundlaget for deres opgave var i orden. Forsvaret mener selv, at ja, det var den.

Formanden for Transparency International Denmark og ekstern lektor i offentlig ret, Jesper Olsen, er klar i spyttet, når jeg spørger ham direkte på Twitter, om militæret har hjemmel eller ikke har hjemmel, hvis en ordre i sig selv er ulovlig:

"Så er der heller ikke hjemmel til militærets ageren. Paragraf 7 i Forsvarsloven kan ikke bruges som selvstændigt hjemmelgrundlag."

Man må som borger, skulle jeg mene, have klarhed for, hvilken rolle det danske forsvar spiller, når de dukker op i folks baghave.

Vi skal vel ikke ud i en situation, hvor dem med de største køller bestemmer, for sådan skal et retssamfund og demokrati ikke fungere. 

Og man skal heller ikke være i tvivl hverken som soldat eller som borger om, hvilken rolle de uniformerede kommer ud i. Den vilkårlighed er ikke rimelig – heller ikke i en svær coronatid.

Nu er der så indgået en aftale med et simpelt flertal om at gøre aflivningerne lovlige, men desværre lader alvoren af det skete ikke til at være sivet ind hos regeringens støtter. Hvad kan det få af langsigtede konsekvenser?

Statsministeren er for eksempel heller ikke vild med ikke-vestlige indvandrere, som hun gang på gang framer som farlige. Det er ikke længere utænkeligt, at vi kan komme i en situation, hvor "nødvendighedens politik" kræver resolut og hurtig handlekraft.

Hvilke rettigheder vil hun til den tid se igennem fingre med? Hvad med den næste regering? Hvad vil den kunne tillade sig, når det er politisk gratis at begå sådan et lovbrud?

Det er her, hvor hykleriet i disse dage er slående.

Samme debattører, som indædt har forsvaret asylpars rettigheder i Støjbergsagen under henvisning til principper, mener nu, at regeringens grundlovsbrud er retfærdiggjort med alt fra dyrevelfærd over klima til folkesundhed. Med andre ord skal rettigheder over for statsmagten åbenbart kun gælde nogle mindretal, men ikke alle.

Hverken Mogens eller Mette eller en hærchef eller en styrelse eller Bubber eller din mor eller næste regering har ret til at ødelægge og konfiskere andres ting uden for lands lov og ret. Så simpelt er det.

Hvis du ikke kan se det forkerte, fordi du fokuserer på din afsky for minkavlere, så forestil dig, at samme ordre var givet mod landets hunde og katte.

Med uniformerede personer, der trænger ind i din have og kræver dit kæledyr aflivet. Retligt set er din hund eller kat også bare en ting, men trods alt din ejendom.

Så, ja, det er stadig ligegyldigt, hvad du mener om pels og minkavl. Det er en anden diskussion. Hverken dyrevelfærd eller folkesundhed er hævet over vores demokrati.

Det sidste skal der kæmpes for igen og igen åbenbart, og det kræver, at vi som minimum holder fokus, også når dem, som vi ikke kan lide, får deres rettigheder krænket. De rettigheder er ikke meget værd, hvis vi ikke kan unde dem folk, som vi er uenige med.

Sagen her minder om, at demokrati og rettigheder ikke er en given størrelse, og at hverken højre- eller venstrefløj har monopol på hykleri.

-----

Paula Larrain (født 1970) er uddannet journalist i 1994 og har været udenrigsjournalist på Radioavisen og Berlingske Tidende, ledende redaktionssekretær på Berlingske Søndag og herefter nyhedsvært på TV Avisen. Hun er i dag vært på P1, selvstændig ordstyrer og foredragsholder. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lidegaard: Biden giver nye muligheder i Arktis, hvis riget står sammen Lidegaard: Biden giver nye muligheder i Arktis, hvis riget står sammen Næste artikel Jarl Cordua: Mette Frederiksen ligner de borgerliges drøm om et socialdemokratisk fjendebillede Jarl Cordua: Mette Frederiksen ligner de borgerliges drøm om et socialdemokratisk fjendebillede
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.