Pernille Weiss-EhlerPernille Weiss bliver leder i EP-forhandlinger om antibiotikaresistens

Europa-Parlamentsmedlem Pernille Weiss (K) udnævnes til chefforhandler for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om antibiotikaresistens.
Det fremgår af en pressemeddelelse Altinget har modtaget fra Europa-Parlamentet.
"Sundheden er på mange områder et nationalt ansvar. Men når det kommer til forskning, vidensdeling og grænseoverskridende sundhedsproblemer, skal vi finde fælles løsninger i EU,” udtaler den 55-årige Pernille Weiss.
Antibiotikaresistens er en tiltagende sundhedstrussel, som vurderes til, at resultere i mere end 35.000 dødsfald om året i EU, Norge, Island og Liechtenstein.
Sundhedsorganisationen WHO har erklæret, at antibiotikaresistens er af de ti største globale trusler mod folkesundheden.
Pernille Weiss har en baggrund fra sundhedssektoren, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske. Hun er derudover uddannet cand.scient. i sundhedsvidenskab.
Hun er valgt ind for Det Konservative Folkeparti, og sidder i Europa-Parlamentet hos European People's Party.
Beslutningsforslaget forventes at blive sendt til afstemning 1. juni.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd









































