Pest eller kolera

Regeringens samlede mål er at hente ekstra 23 mia. frem til 2020, hvor alene den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal skaffe de 18 mia. Heroverfor står S-SF's model med at arbejde en time mere om ugen, som Thorning (S) dog har garneret med udtalelser om, at efterlønnen ryger, hvis fagbevægelsen ikke leverer deres del. Og det er yderst tvivlsomt, om fagbevægelsen er i stand til at få deres medlemmer til at øge den ugentlige arbejdstid.

Dermed står begge sider med planer, der næppe får befolkningen til at bryde ud i sanseløs jubel. I sådanne sparetider må det undre, at hverken regering eller opposition har fremlagt konkrete planer for, hvordan man får ryddet ud i det bureaukrati, der stjæler en stadig større del af velfærdskronerne. Her kan ellers spares både penge og arbejdskraft, uden det får nogen som helst negative konsekvenser for velfærden.

Grotesk ressourcespild
Som det de seneste måneder er fremgået af blandt andre Altinget og Berlingske, antager det offentlige ressourcespild stadig mere groteske former. Senest illustreret med "Begrebssekretariatet" under Socialministeriet, der har brugt ressourcer på at sende begreber som "spise", "drikke" og "toiletbesøg" ud i offentlig høring!

På samme måder er der i dele af den offentlige sektor tale om en mere og mere ustyrlig mødekultur, som betyder, at sosu-assistenter, talepædagoger og socialrådgivere dårligt kan få tid til at passe deres arbejde. Opgørelser viser da også, at der i adskillige kommuner ansættes flere akademikere og administrativt personale, samtidig med at der skæres ned på den borgernære velfærdsservice.

Den udvikling blev imidlertid ikke konfronteret i regeringens store spareøvelse, hvor man blot lagde op til et overordnet udgiftsloft i det offentlige. Bliver det gennemført uden at korrigere den bureaukratiske udvikling, kommer et sådant udgiftsloft til at føre til drastiske nedskæringer i den borgernære velfærd.

Læs hele analysen på Altinget | Christiansborg