
I 2019 tiltrådte Michael Johnson som særlig rådgiver for daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). De skal nu fortsætte samarbejdet i Justitsministeriet.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Michael Johnson skal i det daglige fungere som justitsministerens politiske, kommunikationsmæssige og strategiske sparringspartner. Det er en opgave, han kender i forvejen, da han bestred samme post, mens nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) var justitsminister fra 2014 til 2015.
Før sin ansættelse som særlig rådgiver i Beskæftigelsesministeriet var Michael Johnson politisk konsulent i 3F gennem halvandet år. Tidligere har han blandt andet været specialkonsulent i Region Hovedstaden og sekretariatsleder i LO Hovedstaden.
Michael Johnson er uddannet cand.mag. i offentlig administration og historie fra Roskilde Universitet i 2008.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































