Om  
Camilla Holm

PFA snupper kvindelig topchef fra Totalkredit

Danmarks støste pensionsselskab henter Totalkredits topchef, Camilla Holm, ind som ny koncerndirektør for kunder og services.

Camilla Holm går fra at være administrerende direktør til at være koncerndirektør for Danmarks største pensionselskab, PFA.

Det skriver PFA i en pressemeddelelse.

Camilla Holm kommer dermed til at stå i spidsen for PFA's samlede kundeporteføje, både private pensionskunder og erhvervskunder. 

Hun ser frem til træde ind i sin nye rolle, skriver PFA. Selv fremhæver hun PFA's fokus på det gode seniorliv og en bæredygtig fremtid:

"Det er den helt rigtige mulighed for mig. PFA er en markedsledende virksomhed med stærke værdier og en særlig relation til kunderne. PFA har et klart formål om at skabe rammerne om det gode liv for kunderne, og samtidig er PFA en aktiv samfundsaktør, der tager ansvar for at bidrage til den grønne omstilling, det sunde arbejdsliv og for aktivt at påvirke rammerne for fremtidens gode seniorliv".

Stor erfaring med kundeservice
Camila Holm kommer efter seks år i Totalkredit, og har desuden erfaring fra Nykredit, Deloitte og McKinsey. Det er en styrke, PFA kommer til at trække på, skriver topchef Allan Polack.

"Jeg er utroligt glad for, at Camilla Holm nu bliver en del af direktionen i PFA. Hun har stor erfaring i at udvikle attraktive kundevendte services og digitale løsninger, og under hende har Totalkredit skabt stærke finansielle resultater og høj kundetilfredshed. Kundeloyalitet er essentielt for PFA i et pensionsmarked med stor konkurrence, og hvor vi hele tiden vil være bedst i vores værditilbud og rådgivning."

Holm tiltræder stillingen senest 1. september.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Holm

Koncerndirektør, Kunder & Services, PFA
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00