
"Selvom politik er spændende, interessant og givende, må der være tid til andet i mit liv," skriver Pia Kjærsgaard (DF) på Facebook, og annoncerer, at hun ikke genopstiller ved næste valg.
Den nuværende valgperiode bliver dermed den sidste for Dansk Folkepartis stifter, der første gang blev valgt til Folketinget for Fremskridtspartiet i 1984.
Siden 1995 har hun været valgt ind for Dansk Folkeparti, som hun er medstifter af, og var formand for frem til 2012. I 2015 blev hun formand for Folketinget.
Pia Kjærsgaards lange politiske karriere tæller desuden en lang række ordførerposter og medlemskaber, senest som kulturordfører og ældreordfører.
"Jeg har gjort mit, knoklet dag og nat for danskerne og vil nu give plads til nye og yngre kræfter," skriver den 78-årige politiker på Facebook, og fremhæver sin alder som medvirkende årsag til, at hun ikke ønsker at genopstille.
Pia Kjærsgaards tid i politik er dog ikke helt ovre endnu, da hun kan blive siddende i Folketinget indtil oktober 2026, hvor det næste folketingsvalg senest skal stå.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina



















































