Danske politikere afviser Erdogans Nato-krav: "Det kan give et comeback til Islamisk Stat"

Præsident Recep Erdogans forsøg på at bruge Sveriges og Finlands Nato-ansøgning til politisk afpresning, kan få store sikkerhedspolitiske konsekvenser.

For Erdogans fjender blandt kurderne i Syrien var helt afgørende for nedkæmpelsen af Islamisk Stat (IS), ligesom det er det kurdiske selvstyre i Syrien, der driver fangelejrene med hundredvis af IS-krigere.  

Det fremhæver udenrigsordførerne fra Enhedslisten, SF, DF og Venstre. Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, har nu stillet spørgsmål til om sagen til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Klemme på Nato

Erdogans modvilje mod især Sverige begrundes i Sveriges gode forbindelser til nogle af de kurdiske militser og det kurdiske selvstyre i Syrien og Irak. Især er Erdogan utilfreds med det nære samarbejde med YPG-militsen i Syrien, som Tyrkiet anser for at være en del af den kurdiske guerillabevægelse PKK, der efter tyrkisk pres kom på EU’s terrorliste. PKK har i årevis ført en væbnet kamp mod det tyrkiske militær og politi.

Præsident Erdogan udtalte i sidste uge, at "det lige nu ikke er muligt for os at se positivt på" et svensk og finsk Nato-medlemskab. 

"Skandinaviske lande er som en slags gæstehus for terrororganisationer," lød det.

Den svenske regering har flere gange understreget, at man ligesom andre EU-lande har PKK på sin terrorliste. Men Sverige skelner mellem PKK og YPG.

Tyrkiet kræver nu, at Nato og helt konkret Sverige dropper kontakten til kurderne. Ellers vil Erdogan blokere for Sveriges og Finlands ansøgninger om Nato-medlemskab.

Men – fremhæver flere politikere – den kurdiske YPG-milits i Syrien har været en helt afgørende allieret for amerikanerne og de vestlige lande i kampen mod Islamisk Stat. Og det er netop kurderne, der driver fangelejrene i Syrien, hvor hundredvis af IS-krigere stadig sidder.

IS-terrorister i kurdiske lejre

"Hvis man på nogen måde svækker det kurdiske selvstyre og YPG-militsen, kan det give et comeback til Islamisk Stat. Der sidder allerede islamister i det område af Syrien, Tyrkiet har besat, og hvorfra tyrkerne fordrev 33 kristne landsbyer. Herfra kan islamisterne sidde og planlægge terror i Europa," siger Enhedslistens Søren Søndergaard. 

Hvis man på nogen måde svækker det kurdiske selvstyre og YPG-militsen, kan det give et comeback til Islamisk Stat.

Søren Søndergaard
Udenrigsordfører (EL)

"Dertil kommer, at der er alvorlig risiko for, der slipper IS-fanger fri fra de kurdiske lejre, hvis kurderne bliver svækket. Det er ikke bare noget, jeg frygter, det er noget amerikanerne også frygter. Spørgsmålet er bare, hvordan amerikanerne prioriterer det hensyn i forhold til hensynet til en hurtig optagelse af Sverige og Finland," tilføjer Søndergaard.

SFs udenrigsordfører og politiske ordfører, Karsten Hønge, er mindst lige så betænkelig:

"Det kan få fuldstændig dramatiske konsekvenser, hvis man giver efter for Erdogans afpresning, og det er helt vildt, at han kan finde på at blande tingene sammen på den måde. Erdogan er en typisk despot, der presser på, indtil han møde modstand," siger Hønge og fortsætter:

"Jeg kan ikke advare nok imod at give efter for Erdogan. Uden kurderne var vi ikke sluppet af med Islamisk Stat, og uden dem er der en risiko for, at IS kan genopstå. Man risikerer at erstatte en sikkertrussel med en anden." 

Man risikerer at erstatte en sikkertrussel med en anden.

Karsten Hønge
Udenrigsordfører (SF)

Ikke frit spil til Erdogan

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er enig i, at det vil være særdeles farligt at give Erdogan frit spil over for kurderne. Men Aastrup er mere optimistisk i forhold til Natos beslutninger:

"Jeg kan ikke forestille mig, at man giver Tyrkiet fri leg i Syrien. Det vil jo være meget farligt, ikke mindst fordi der sidder så mange IS-terrorister i de kurdiske lejre. Derfor tror jeg også på, der vil være en voksen til stede i lokalet, så man ikke bare giver efter for Erdogan," siger Aastrup og tilføjer:

"Da vi bekæmpede Islamisk Stat, var det kurderne, der fungerede som vores landhær. Uden dem havde vi aldrig vundet over Islamisk Stat. Aldrig."

Uden kurderne havde vi aldrig vundet over Islamisk Stat. Aldrig.

Michael Aastrup Jensen
Udenrigsordfører (V)

Det er Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, enig i. Han forudser, at "man bliver nødt til at give Erdogan nogle indrømmelser", men tilføjer:

"I forhold til kurderne mener jeg ikke, man skal give ham nogen som helst muligheder.  De har været vores allierede i kampen mod Islamisk Stat."

Der har ikke officielt været røster fremme i Nato, der har advokeret for at droppe samarbejdet med kurderne. Men i 2018 gav den daværende amerikanske administration efter for Erdogans pres. Det betød, at Tyrkiet rykkede ind i det nordlige Syrien og fordrev såvel civile kurdere som YPG-militsen, der umiddelbart forinden havde hjulpet Vesten i kampen mod Islamisk Stat. 

Samarbejdet med kurderne fortsætter

Udenrigsminister Jeppe Kofod har arbejdet aktivt for at lette vejen til Nato for Sverige og Finland. Men at dømme ud fra et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet erkender man fortsat vigtigheden af samarbejdet med kurderne i Syrien, herunder den af Tyrkiet så forhadte YPG-milits. I svaret fra ministeriet hedder det:

"Danmark bidrager aktivt til bekæmpelsen af ISIL blandt andet gennem koalitionen mod ISIL (Islamisk Stat, red.), som NATO også er medlem af. Det kurdiske YPG er en del af Syrian Democratic Forces, som er en vigtig partner i kampen mod ISIL. Koalitionens samlede indsats har bevirket, at ISIL ikke længere kontrollerer sammenhængende geografiske områder i Syrien og Irak," lyder det i udtalelsen, der fortsætter:

"Der er fortsat bred enighed om, at dette vigtige arbejde fortsætter."