Politikerne risikerer at famle i blinde med SAS-milliarderne

Det er foreløbig uvist, hvor mange penge den danske stat helt konkret skal have op af lommen, hvis redningsoperationen skal lykkes. Men givetvis et milliardbeløb. Vurderingen er, at SAS samlet skal have op imod ti milliarder nye friske kroner ind i selskabet til at finansiere en langsigtet holdbar løsning.

Læg hertil, at staten skal stryge en stor del af statens milliardgæld i SAS samt konvertere noget at den nuværende gæld til nye aktier. Det er en voldsomt stor finansiel operation. Og det kræver, at andre, private kreditorer, som eksempelvis banker, leasingselskaber med flere på lignende vis er indforstået med at afskrive eller konvertere gæld til aktier.

Egentlig kunne man ønske sig en nøjere, detaljeret analyse af, hvad SAS helt konkret i grunden bidrager med til det danske samfund, og nogle troværdige analyser af, hvad en konkurs i SAS egentlig vil have af konsekvenser.

Sådanne analyser findes ikke, dog er der bred enighed om, også blandt de politiske partier, at SAS og især SAS’ flyvninger på Københavns Lufthavn har en væsentlig indflydelse på den samlede danske samfundsøkonomi. Men langt hen ad vejen famler politikerne i blinde.

Forligspartierne er blevet enige om denne tekst: “Det (SAS og lufthavnen) understøtter den danske økonomi, dansk eksport og erhvervsliv samt dansk arbejdspladserne.”

Også erhvervslivet selv, Dansk Erhverv og DI, har appelleret til politikerne om at holde hånden under SAS.

Tilsagnet fra Wammen og det politiske flertal er underlagt en række forudsætninger, som kan gøre det svært at sammensætte en ny ejerkreds, der er villig til at kaste nye milliarder i SAS.

En af disse betingelser er etablering af en aktionæroverenskomst med en eller flere større investorer, der vil gå ind i SAS. Det må betyde noget med, at staten vil sikre sig en minoritetsbestemmelse eksempelvis om, at SAS ikke kan flytte forretningen ud af landet og måske også noget med jobsikkerhed i Danmark.

Samtidig er det en forudsætning for statspenge, at SAS har en “klar og ambitiøs grøn profil, der aktivt søger at bidrage til den grønne omstilling, herunder ved at opstille mål for at reducere udledningen af CO2, ved at øge anvendelsen af biobrændstof og ved at opnå en mere effektiv og klimavenlig flåde,” som det udtrykkes i aktstykket. 

Set udefra er det svært at blive overbevist om, at SAS har den nødvendige, kompetente ledelse i SAS ved formanden Carsten Dilling og den hollandske topchef Anko van der Werff

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Og hvad betyder det så? Ja, det betyder enorme investeringer i en ny og mere klimavenlig flyflåde. Her taler vi om milliarder og atter milliarder. Og det store spørgsmål er, om disse enorme investeringer er forenelige med de spareprogrammer, der også er en forudsætning for fortsat statsopbakning.

Selv om staten ved Nicolai Wammen kommer med nye milliarder og eventuelt kommer til at eje 30 procent af SAS, så har det været vigtigt for Wammen at understrege “armslængde-princippet” i forhold til ejerandelen i SAS. Staten afholder sig fra aktivt ejerskab og lægger således ledelsesretten - og ansvaret - på bestyrelse og direktion i SAS.

Det giver god mening, at SAS ikke risikerer at ende som en politisk kampplads. Men det kræver en stærk ledelse ved bestyrelse og direktion i SAS. På samme måde som stærke og kompetente ledelser i eksempelvis Ørsted og Københavns Lufthavne suverænt styrer disse statsselskaber.

Set udefra er det dog svært at blive overbevist om, at SAS har den nødvendige, kompetente ledelse i SAS ved formanden Carsten Dilling og den hollandske topchef Anko van der Werff. Det har SAS-ledelsen i hvert fald ikke hidtil kunnet overbevise om.

For Wammen & Co. er det afgørende at få skruet en langsigtet, finansielt stærk og ikke mindst troværdig plan sammen. Statens medejerskab kan både være en fordel og en ulempe.

Fordel fordi eksterne investorer kan være trygge ved statens langsigtede ejerskab. Ulempe fordi netop statsejerskabet i SAS gør, at det bliver svært at tage barske og rent kommercielle redskaber i brug for at fremtidssikre SAS.

Umiddelbart ser det svært ud. Sandsynligheden for en retslig rekonstruktion via en betalingsstandsning er fortsat til stede.