Politikerne vil tage populært klimatiltag i brug nu, men undersøgelse af effekten kan tage flere år

USIKKERHED: Det kan tage flere år at blive klogere på klima- og miljøeffekterne af udtag af landbrugsjord, lyder det fra embedsværket ovenpå indspark fra forskere. Der er behov for at komme ud og lave målinger i felten, fastslår seniorforsker.

Politikerne på Christiansborg må opgive ønsket om en snarlig endelig afklaring på effekterne ved at udtage lavbundsjord.

Hvis alle vidensbehovene skal dækkes, vil det nemlig "kræve flere års studier", konkluderer Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd i et internt notat, som Altinget har fået aktindsigt i.

Det bekræftes af seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Poul Erik Lærke.

"Hvis man virkelig skal måle emissionen fra lavbundsjordene, før og efter man vådlægger dem, så kræver det flere års målinger," siger Poul Erik Lærke, der selv har været med til at udarbejde den oversigt over vidensbehovene for lavbundsjordene, som konklusionen fra embedsmændene tager afsæt i.

Allerede tilbage i oktober konstaterede en række forskere fra Aarhus Universitet i et notat til ministeriets embedsmænd, at forventningerne til udledningerne fra de klimabelastende lavbundsjorde – den såkaldte "emissionsfaktor" – sandsynligvis ikke er korrekt.

Det fik embedsmændene til at konkludere, at udtagning af lavbundsjorde – som der blev sat to milliarder kroner af til over de næste ti år på finansloven – ikke nødvendigvis er så effektivt et redskab, som man før har antaget.

De færre udledninger fra jordene betyder nemlig færre klimareduktioner for pengene, og det fik embedsmændene til at advare mod "implikationer for omkostningseffektiviteten" og "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler".

Flere vidensbehov
Siden har regeringen igangsat et "analysearbejde" for at nå frem til "den mest retvisende faktor", kunne klimaminister Dan Jørgensen (S) fortælle til Altinget tidligere på ugen.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) fortalte yderligere på et samråd i sidste uge, at Aarhus Universitet har fået til opgave at lave en "videnssyntese" om lavbundsjordene og deres klimaeffekt.

I det kommende år venter der nemlig forhandlinger om de klimahandlingsplaner, der skal følge op på klimaloven i december og sikre vejen mod at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent. Og når landbrugets udledninger skal reduceres, er udtagning af lavbundsjorde et af de mest populære redskaber.  

Men det er ikke kun emissionsfaktoren, der mangler viden om.

"Det mest afgørende er faktisk, at vi ikke ved, hvor våde jordene egentlig er. Vi kender ikke vandstanden på de her jordtyper, og der er også en ubekendt omkring metanudledningen, når man vådlægger dem," siger seniorforsker Poul Erik Lærke og fortsætter:

"Der er ikke nogen tvivl om, at jordene er vådere, end man har regnet med indtil nu. Det er sådan nogle vidensbehov, som man har brug for at få undersøgt nærmere."

I den føromtalte oversigt over vidensbehov, som Altinget også har fået aktindsigt i, fremgår der alt i alt behov for mere kortlægning, viden om emissioner, potentielle niveauer for beskyttelse af tørvejorde og drivhusgasudledninger, viden om fosfortab ved udtagning og udbygning af forskningsinfrastruktur.

"Det er ikke sikkert, at det er nok bare at lave en ny videnssyntese om den eksisterende viden. Der er også behov for at komme ud og lave nogle flere målinger i felten," konkluderer Poul Erik Lærke.

Prisen er usikker
Udtagning af lavbundsjord er ikke kun et populært redskab på Christiansborg.

Da det på en og samme tid både kan være til gavn for klima, miljø og natur, har både eksperter og organisationer også anbefalet redskabet.

Sammen gik Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer for eksempel ud i et fælles udspil sidste år og foreslog at udtage 100.000 hektar landbrugsjord, mens klima- og energirådgiver i Greenpeace Tarjei Haaland i Information har kaldt tiltaget for et "columbusæg".

Seniorforsker Poul Erik Lærke advarer dog politikerne mod at sætte for mange penge af til at udtage lavbundsjord for hurtigt.

"Priserne er meget usikre, og det er jo i bund og grund pengene, man skal forhandle om. Hvis man for eksempel skal reducere et ton CO2 på den her måde, så bliver det sandsynligvis dyrere end det, man havde regnet med i første omgang," siger forskeren, der dog samtidig slår fast, at det er fornuftigt at gøre noget ved de klimabelastende lavbundsjorde.

"Jeg synes stadig, at man skal udtage noget, men det er et åbent spørgsmål, hvordan man skal gøre det," siger han.

Efterlyser natur-overvejelser
Det har netop været et stærkt argument for udtagning af lavbundsjorde, at det ud over en klimaeffekt også har en positiv virkning på naturen.

Når klimadagsordenen på den måde bliver en "løftestang for at få mere natur", er det derfor også ekstra nødvendigt, at man sidder med de rigtige tal for klimaeffekten, konstaterer Poul Erik Lærke.

Og når det gælder omlægningen til natur, savner forskeren desuden generelt en række overvejelser om omkostningerne.

"Det lader ikke til, at der bliver gjort mange overvejelser over, hvad der skal ske med den jord, man vil omlægge til natur. Mange gange vil det kræve naturpleje, og det er altså også rasende dyrt og bør derfor tænkes ind i prisen," siger Poul Erik Lærke.

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har besluttet, at der er behov for både en eksperthøring og et nyt, lukket samråd med fødevareminister Mogens Jensen (S) for at blive klogere. Læs den historie her.

Forrige artikel Danmarks tech-ambassadør bliver chef i Microsoft Danmarks tech-ambassadør bliver chef i Microsoft Næste artikel Ugen i dansk politik: Samråd, møder i salen og klimakonference i DF Ugen i dansk politik: Samråd, møder i salen og klimakonference i DF
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.