
Politisk Stuegang: For meget blå blink i Moderaternes valgudspil?

Efter en lidt sløv opstart af valgkampen, er partierne kommet op i omdrejninger med at levere nye forslag på sundhedsområdet. I Politisk Stuegang pløjer vi igennem de fleste af valgløfterne.
Dagens gæster får opgaven med at vurdere de mange forslag efter samme skabelon:
1. Er der et behov for en indsats hos de patienter, forslaget handler om?
2. Og er det en god løsning, partiet foreslår?
Vi taler også om, hvorvidt der er en rød tråd igennem de forskellige udspil.
Til sidst bliver dagens to gæster bedt om hver at udpege de to dårligste valgløfter. Og de er ikke enige.
Socialdemokraternes forslag om karantæne til voldsdømte bliver nævnt. Og det samme gør Liberal Alliances forslag om garanti for adgang til ny, dyr sygehusmedicin.
Moderaternes forslag om markant flere lægebiler er deltagerne dog begge stærkt skeptiske over.
Dagens gæster:
Ida Sofie Jensen, tidl. koncerndirektør i Lif, og i dag seniorrådgiver i konsulentvirksomheden, Not a Box.
Jakob Kjellberg, professor hos Vive
Dagens emner:
- Venstres stress-forslag
- Venstres valgløfte om demens
- Konservatives forslag om gigt og muskel-skeletlidelser
- Moderaternes sundhedsudspil: nationalt akutberedskab, helbredstjek og sundhedspatruljer.
- Liberal Alliances garanti om adgang til ny sygehusmedicin
- DF og Enhedslistens forslag om billigere medicin og tandbehandling

Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne








































