Positiv modtagelse af Dansk Landbrugs miljøplan

GRØN VÆKST: Politikere fra både højre og venstre ser positivt på de forslag til et mere miljøvenligt landbrug, som Dansk Landbrug netop har fremlagt.
Dansk Landbrug vil gerne dyrke den sårbare jord mere miljøvenligt, men den robuste mere intensivt. Det modtages i udgangspunktet positivt på Christiansborg.
Dansk Landbrug vil gerne dyrke den sårbare jord mere miljøvenligt, men den robuste mere intensivt. Det modtages i udgangspunktet positivt på Christiansborg.Foto: www.colourbox.com
Niels Th. Dahl

Både Socialdemokraterne og de borgerlige regeringspartier er positivt indstillede over for Dansk Landbrugs forslag til et mere miljøvenligt landbrug i fremtiden.

Udspillet, som interesseorganisationen netop har fremlagt, indeholder bl.a. forslag til at udtage op mod 50.000 hektar af den mest sårbare jord af almindelig drift til fordel for mere produktion på de robuste jorde, at omlægge dele af produktionen til produktion af biomasse, og til bedre udnyttelse af restprodukter som gylle og anden husdyrgødning.

Det er en tankegang, som Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen ser store muligheder i:

"Hvis landbrugets udspil er velment, så vil jeg strække meget langt. Vi vil jo alle sammen gerne have en stor landbrugsproduktion, og hvis landmændene er i stand til at gøre noget, hvor påvirkningen af miljøet bliver mindre, samtidig med at produktionen kan øges, er der efter min mening ingen øvre grænse for, hvor meget landmændene kan producere," siger han.

Hvis landbrugets udspil er velment, så vil jeg strække meget langt.

Bjarne Laustsen (S)
Fødevareordfører

Ønsker økonomisk kompensation
Dansk Landbrug ønsker dog til gengæld også økonomisk kompensation til de landmænd, der bidrager til den mere miljøvenlige dyrkning.

Specifikt vil landmændene gerne have reglerne for at differentiere dyrkningen gjort mere fleksible for de enkelte bedrifter, så det bliver muligt at flytte kvælstof fra de sårbare til de robuste jorde, ligesom Dansk Landbrug også foreslår støtteordningerne til de såkaldt miljøvenlige jordbrug (MVJ-ordningerne) gjort mere smidige.

Samtidig vil Dansk Landbrug have sat afgiften for forbrænding af husdyrgødning ned, et økonomisk incitament til at producere mere biogas fra gylle, og rentable afregningspriser for biomasse som pil, halm og slæt.

Venstres fødevareordfører Tina Nedergaard ser muligheder i at bruge EU-midlerne som incitament for landmændene:

"Landbruget skal selvfølgelig have credit for det, hvis de f.eks. nedsætter deres udslip af CO2, og vi må se på, om landdistriktsmidlerne i et eller andet omfang kan bruges til det. Derudover har Skatteministeriet i øvrigt også allerede arbejdet på at se på at lave et afgiftssystem, hvor det bedre kan svare sig at bruge affaldsstoffer til miljørigtig energi," siger Tina Nedergaard.

Venstre er derudover også åben over for etableringsstøtte til landmænd, der lægger om til dyrkning af produkter, der kan bruges til biobrændsel.

S stiller krav til landbruget
Bjarne Laustsen mener også, EU's muligheder for landdistriktsstøtte skal udnyttes til formålet - men kritiserer regeringen for netop ikke at have hentet ekstra penge hjem fra landdistriktsprogrammet i 2009, selv om der var mulighed for det. Samtidig stiller han også krav til landbruget, der skal opfyldes som gengæld for støtten:

"Det er en skandale, at erhvervet har forsket så lidt i biogasanlæg og i at få miljøbelastningen fra landbruget minimeret i de år, hvor svineproduktionen er gået godt. De har været langt mere interesserede i at køre svin ud af landet i stedet for at investere i fremtiden. Erhvervet må i fremtiden sørge for, at væksten i landbruget sikrer så meget dansk arbejdskraft som muligt, og der skal i langt højere grad tænkes på dyrenes velfærd," siger han.

K: Produktionen status quo
De Konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen er også i udgangspunktet positiv over for landbrugets udspil:

"Det er et konstruktivt udspil, og jeg hæfter mig især meget ved energidelen. Det er livsbekræftende at høre, at landbruget er klar over, at det er der, meget af deres fremtid ligger," siger Per Ørum Jørgensen, der dog ikke er enig i hverken Socialdemokraternes eller Venstres visioner om en markant højere landbrugsproduktion:

"Vi har en ambition om, at vi skal have mere natur, men at man så måske kan gøre noget mere på de mere robuste jorde. Det vil betyde, at arealerne bliver mindre, men produktionen status quo," siger han.

Regeringens oplæg til en strategi for Grøn Vækst kommer i løbet af foråret, og derefter indledes de politiske forhandlinger.

Dokumentation

FAKTA:

Sådan fremlægger Dansk Landbrug selv sin miljøplan:

Med Grøn Vækst-udspillet ønsker regeringen at skabe sammenhæng mellem miljø, natur, energi og landbrugspolitik. Det er en dagsorden, som vi støtter i Dansk Landbrug - og derfor har vi et bud på, hvordan vi kommer videre.
De konkrete forslag i dette udspil fokuserer på natur, miljø og klima. Men det er vigtigt at disse tiltag følges op med tiltag på den vækst- og udviklingsorienterede del af visionen, som sikre landbruget konkurrenceevne.
 
Overordnet mener vi, at de konkrete mål på natur-, miljø- og klimaområdet skal nås med målrettede virkemidler, fleksibilitet i produktionen på den enkelte bedrift og optimering af synergieffekterne.
Derfor sætter vi fra landbrugets side fokus på de fire nedenstående punkter, som hver især bidrager til en mindre belastning, men som samlet bidrager med meget mere, da synergieffekten slår igennem.

1. Jord skal tages ud af drift eller ændre arealanvendelse

Vi ønsker:
Et af de mest effektive virkemidler i forhold til vandmiljøet er at tage landbrugsjord ud af drift. Vi er klar til at ændre dyrkningen af den miljøfølsomme jord til en mere ekstensiv form eller om nødvendigt tage 50.000 hektar af den sårbare jord ud af drift.

Det kræver:

Passende MJV-ordning kombineret med andre incitamentsordninger, herunder fleksibilitet på den enkelte bedrift. Det bør fx være muligt at flytte kvælstof til de øvrige arealer og fremme dyrkningen af energiafgrøder.
Der skal etableres et centralt system, der kan sikre styring og ensartethed i udtagningen. Indsatsen skal planlægges og afvikles over en længere periode
Husdyrgødningen skal kunne forbrændes, da der er mindre jord at sprede den ud på.

Det betyder:
Mindre kvælstof
Mindre fosfor
Reducere udledningen af drivhusgasser
Mere natur
Mere biodiversitet
Mindre påvirkning fra pesticider

2. Forbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning.

Vi ønsker:
At størstedelen af vores husdyrgødning bliver udnyttet til energi. Det er derfor nødvendigt at få sat gang i forbrænding af fiberfraktionen for at understøtte indsatsen i oplandende til de sårbare områder og sikre mulighed for etablering af nye store miljø- og dyrevelfærdsmæssige rigtige produktionsanlæg.

Det kræver:

En samlet plan, som hurtigt får sat gang i forbrænding af fiberfraktionen og samtidig sikrer udbygningen af biogasproduktionen, så denne kan kombineres med forbrændingen, når anlæggene er klar.
En kompenserende ordning for den afgift, der i dag er pålagt husdyrgødning, hvis det afbrændes. Der kunne fx etableres en tilskudsordning til husdyrbrug, som ønsker at separere og levere fiberfraktionen til forbrænding på kraftvarmeværker. Der fastsættes et miljøtilskud til husdyrproducenten, der svarer til forbrændingsafgiften. Tilskuddet aftrappes efter 3 år.

Det betyder:

Bedre vandmiljø
Reduceret udvaskning. Tal fra Dansk Landbrugsrådgivning viser, at man ved at forbrænde fiberfraktionen fra halvdelen af den danske gylle, kan reducere kvælstofsudvaskingen med mellem 5000-7000 ton om året.
Forbrænding af fiberfraktionen har primært effekt i forhold til begrænsningen af udledningen af næringsstoffer, mens biogas primært har effekt i forhold til begrænsningen af udledningen af drivhusgasser. Det er derfor fornuftigt at kombinere biogas og forbrænding af fiberfraktionen.
Ved forbrænding af fiberfraktionen vil processen med udtagning af arealer lettes, idet husdyrproducenter, som rammes af harmonigrænserne, vil få løst problemet, hvis det bliver muligt at fuldgøde med den flydende gyllefraktion, som er tilbage efter separation og forbrænding. Denne har stort set samme udnyttelsesgrad som handelsgødning.

3. Bio-gas

Vi ønsker:

100 % af gyllen kommer i gennem et biogasanlæg i fremtiden.

Det kræver:
En plan for, hvor anlæggene skal ligge. Vi foreslår en central placering i det åbne land, hvor der i forvejen er tæt husdyrproduktion og dermed kort afstand til de leverende bedrifter. Dermed minimeres CO2 udledningen fra transporten.
Et økonomisk incitament der sikrer, at det er attraktivt at producere biogas og understøtter det potentiale, som ligger i området, ligesom samfundet har understøttet energi produceret fra vindmøller. 
Justering af varmeforsyningsloven, da den spænder ben for etableringen af anlæggene
Mulighed for at koble biogasanlæggene til naturgasnettet for at sikre den optimale udnyttelse af energikilden.

Det betyder: 
Væsentlig reduktion i udledningen af metan og lattergas
Reducerede lugtgener
Bidrager til grøn energiproduktionen
Understøtte den økologiske produktion

4. Anden vedvarende energi

Vi ønsker:
Vi lægger gerne jord til, når det gælder produktion af biomasse som pil, halm, slæt og skovrejsning.

Det kræver:
Rentable afregningspriser.
Klare regler for, hvilke dele af naturen vi må fjerne biomasse fra.

Det betyder:
Mere natur
Mindre belastning i forhold til pesticider
Bedre vandmiljø på grund af lavere udvaskning, da fx slet og pil binder kvælstof bedre til jorden.
Bidrager til energiproduktion


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Ørum Jørgensen

Byrådsmedlem (løsgænger), Herning Kommune, stifter og seniorrådgiver, Ørum Advice, forperson, Mental Talk, fhv. MF (K og KD)
HH (Herning Handelsskole 1988)

Tina Nedergaard

Administrativ leder, JH Planter, fhv. undervisningsminister (V), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1997)

Bjarne Laustsen

MF (S), formand for Beskæftigelsesudvalget
maskinarbejder (Norden, FLS)

0:000:00