Poul Madsen: Socialdemokratiet er fanget i et næsten uløseligt problem mellem land og by
Hvordan skal Socialdemokratiet både kunne favne de woke storby-vælgere og familien på landet, der ikke kan få et banklån, og hvis kommuner skærer ned i børnehavens åbningstider? Den enkle løsning er hurtigst muligt at sige farvel og tak til Venstre og Moderaterne, skriver Poul Madsen.
Poul Madsen
Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatterLad mig prøve noget nyt og starte med at rose Mette Frederiksen (S).
Sommerens udspil om at stoppe den automatiske forlængelse af, hvornår vi kan komme på pension, var lige nøjagtig det vendepunkt, hvor helt almindelige danskere igen kunne genkende partiet.
Jeg tror såmænd også, at mange kernesocialdemokrater nød den måde, som Mette Frederiksen verfede Lars Løkke Rasmussen (M) af på. Han kunne rende og hoppe med kravet om en hurtig afklaring af pensionsalderen. Det bestemmer Mette.
Derfor vil socialdemokraterne igen rette hovedet op og stolt nikke til hinanden, når de mødes til kongres i Aalborg 14. og 15. september. Mette Frederiksen vil ikke kun få "klap og kage-bifald", som det hedder i partiet, når man klapper, fordi man skal, men egentlig ikke rigtigt mener det.
Men nu mener formanden igen noget, som partiet elsker. Derfor tør jeg godt garantere en oprigtig, begejstret klapsalve, når formanden er på talerstolen.
Den enkle løsning er hurtigst muligt at sige farvel og tak til Venstre og Lars Løkke Rasmussens forslåede Moderaterne.
Poul Madsen
Glemt er selvfølgelig ikke den historiske fejltagelse i form af regeringssamarbejdet med Venstre og Moderaterne. Her fejllæste Mette Frederiksen fuldstændig danskerne.
Hun troede på, at selvom kernesocialdemokrater ville være imod, så ville de blive rullet med ind i begejstringsbølgen over den populære regering hen over midten. Det gik som bekendt modsat, og forude venter kommunalvalget. Allerede i 2021 var det en katastrofe i de store byer, og næste år vil det blive endnu sværere.
Her hjælper en ny, populær pensionsalder kun en smule.
I stedet står Socialdemokratiet over for et næsten uløseligt problem, som handler om det delte Danmark; forskellen på det, vælgerne i de store byer ønsker, og det, man gerne vil ude på landet.
På trods af flere gode intentioner fra Socialdemokratiets side, siden man fik regeringsmagten i 2019, er forskellene bare vokset – også selvom en række statslige arbejdspladser er flyttet ud.
Folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) forklarer det meget godt til Jyllands-Posten:
"I København går man uproportionalt meget op i wokeismen og ønsket om en lynhurtig klimaomstilling, uden hensyn til om resten af samfundet kan følge med. I Humble på Langeland kan et tilflytterpar, der drømmer om at overtage den lokale bagerforretning, ikke få et banklån. En familiemor fra Ulfborg i Nordvestjylland er nødt til at gå på deltid, fordi kommunale besparelser tvinger børnehaven til at lukke tidligt – ikke så smart, når man har et praktisk arbejde og ikke bare kan tage den over skærmen hjemmefra."
Bjørn Brandenborg har sammen med journalist og debattør Lars Olsen udgivet en ny debatbog, 'Det de kalder udkant kalder vi hjem.'
Man hører i titlen den klassiske konflikt mellem den kreative overklasse i de store byer og folk, der bor på landet. Den konflikt er i den grad Socialdemokratiets indre splids linje.
For hvordan skal man kunne favne begge? Og det skal man kunne, hvis man vil regere de store byer og samtidig have landbefolkningen i tale.
Enhedslisten og SF er langt bedre til alle de woke, og på landet har Inger Støjberg (DD) langt mere entydigt været i stand til at tale til dem, der føler sig overset.
Men bare fordi man bor på landet, behøver man jo ikke føle sig overset. Man vil bare gerne have at politikerne tager de problemer, der er, alvorligt. Det samme gælder folk, der bor i storbyerne.
Den enkle løsning er hurtigst muligt at sige farvel og tak til Venstre og Lars Løkke Rasmussens forslåede Moderaterne.
Poul Madsen
Derfor tror jeg sådan set, at løsningen er ret lige til for Socialdemokratiet.
Det handler i bund og grund om, at Socialdemokratiet igen optræder som det parti, det er skabt som: Et folkenært parti, der forstår både by og land og tager de mennesker, der bor der, alvorligt.
Der bor sygeplejersker, sosu'er og fængselsbetjente over hele landet, i byerne og på landet. Derfor var den ekstra løncheck til dem lige nøjagtigt dér, hvor befolkningen kunne genkende partiet. Og så alligevel ikke helt. For lønchecken var pakket forkert ind i en regering med Venstre og Moderaterne.
Socialdemokratiet er formentlig stadig i regering med de to næste år til november, når vi skal til kommunalvalg. Og det kommer til at blive et problem. For selvom kommunalvalget er lokalt, er jeg helt enig med Bjørn Brandenborg og Lars Olsen i, at det også er nationalt.
Som de skriver, skyldtes Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg i 2021 i høj grad mink, sms’er og en generel mistillid til Mette Frederiksen og hendes nærmeste rådgivere.
Den enkle løsning er derfor hurtigst muligt at sige farvel og tak til Venstre og Lars Løkke Rasmussens forslåede Moderaterne. Men selvom klapsalverne i Aalborg bliver tæt på, at taget letter, så vil stædige Mette Frederiksen ikke give sit parti den.
Ærgerligt. Men Mette Frederiksen tager som bekendt aldrig fejl. Eller hun vil i hvert fald ikke indrømme det.