Poul Nyrup Rasmussen har vundet en pris for sin støtte til psykisk sårbare unge gennem Det Sociale Netværk.
Det skriver Uddannelsesforbundet, der uddeler prisen.
"Der er ikke den rummelighed i uddannelserne, som der har været. Der er ikke den tilstrækkelige tid til at se den unge, der i stilhed er alene og sårbar, og der er frem for alt ikke tiden til at gøre alverden ved det. Derfor er Det Sociale Netværk og andre organisationer som jeres en gave til de unge, til os i lærerverdenen og til samfundet," sagde Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, da hun overrakte prisen til den tidligere statsminister.
Poul Nyrup Rasmussen var med til at stifte Det Sociale Netværk i 2009 og var frem til 2015 formand for foreningen. I dag er han protektor og medlem af bestyrelsen.
Det Sociale Netværk står blandt andet bag Headspace, der tilbyder gratis rådgivning til 12-25-årige om små og store udfordringer. Det er ambitionen, at Headspace kommer på finansloven, sagde Poul Nyrup Rasmussen ved prisoverrækkelsen.
"Lige nu forhandler vi om at komme på finansloven næste forår. Og jeg har tit sagt til Nicolai Wammen (S), om han er klar over, hvor billige vi er, når vi taler om, hvordan det kommer til at gå med de unge bagefter," sagde Poul Nyrup Rasmussen ifølge Uddannelsesforbundet.
Med prisen følger 15.000 kroner.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter







































