Præstegaard kæmpede en åben kamp for budgetbisserne 

PORTRÆT: Martin Præstegaard har anlagt en mere åben og dialogorienteret stil som departementschef i Finansministeriet. Men det lykkedes ham aldrig for alvor at få sat en stopper for kritikken af og fortællingen om ministeriet, mener flere iagttagere. 

Her er Martin Præstegaard på slap line til Folkemødet i 2018. 
Her er Martin Præstegaard på slap line til Folkemødet i 2018. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis Lund

Det er en post med få venner, men som alligevel efterstræbes af de mange, der netop er blevet ledig.

Jobbet som departementschef i Finansministeriet regnes for en af de absolut mest magtfulde og betydningsfulde i staten.

Men det er også en lyseslukker-rolle, hvor kollegaers ideer ofte skal hældes ned ad brættet med spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra.

Med Martin Præstegaards annoncerede jobskifte går jagten på en ny departementschef i gang.

Det er påtrængt med et paradigmeskifte for kommunikation i Finansministeriet, men det er en svær og stor opgave.

Henrik Hjortdal
Projektleder for netværket Forum

Altinget har talt med flere eksperter om rollen som departementschef i Finansministeriet, og hvilket aftryk Martin Præstegaard har sat på posten.

Magtfuld spiller 
Finansministeriet er den sol, som alle de andre ministerier kredser om. Det er meget kort fortalt forklaringen på, at rollen som departementschef netop her er så afgørende.

Han har gjort sig til talsmand for en ny kultur om, at embedsværket taler højt, og at ministeriet skal være offensivt, når det bliver kritiseret.

Susanne Hegelund
Partner i Hegelund & Mose

Finansministeriet er den store motor i regeringens interne koordination, og stort set alle større forhandlingsprocesser er i dag forankret i Finansministeriet.

“Derved får departementschefen i Finansministeriet selvfølgelig også en meget central rolle, hvor rigtig meget af arbejdstiden kommer til at gå med at betjene det politiske niveau og med at holde styr på tunge og komplicerede politiske forhandlinger,” forklarer Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Dertil har Finansministeriet i stort omfang både ansvar for økonomien og de offentligt ansatte. Rollen som departementschef er da heller ikke bare magtfuld, den er også arbejdstung.

Og her hæfter Peter Bjerre Mortensen sig ved, at Martin Præstegaard i realiteten har uddelegeret noget af sin funktion som konsekvens af ansvar for store styrelser og en stor og formodentlig stigende efterspørgsel på politisk betjening.

“Det har tilsyneladende bevirket, at Martin Præstegaard i praksis har måttet delegere tilsynet med styrelserne til direktøren for Moderniseringsstyrelsen. Det er en utraditionel løsning, som ikke desto mindre virker til at have fungeret i praksis,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Forsvar for regnedrengene
Mere overordnet har Martin Præstegaard i høj grad siddet på ryggen af sine forgængere og fortsat deres linje og magtposition, lyder vurderingen.

Men det fremhæves blandt andet, at det er under Martin Præstegaard, at budgetloven er blevet ført ud i livet, og at der for alvor er kommet fart på ledelsesudviklingen med eksempelvis SPOT-programmet, der giver ledelsestalenter ekstra værktøjer til at træde ind i den statslige toplederrolle.

Særligt på ét punkt fremhæves dog en nyudvikling. Det er Martin Præstegaards kommunikation, hvor han har taget nogle spæde skridt mod en mere åben stil.

“Han har gjort sig til talsmand for en ny kultur om, at embedsværket taler højt, og at ministeriet skal være offensivt, når det bliver kritiseret,” forklarer Susanne Hegelund, partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose og blandt andet medforfatter til bogen 'Javel, hr. minister!'.

Martin Præstegaard har troligt deltaget på det årlige Folkemøde på Bornholm som fortaler for systemet, han har i Politiken advaret mod politisk dikterede regnemodeller, han har sendt en afdelingschef i Deadline på DR2 og har offentligt slået til lyd for behovet for en kulturændring mod mere åbenhed som et modsvar til den faldende tillid til embedsværket. 

“Han har turdet tage teknokratrollen på sig og fortælle, at det er nødvendigt, at der sidder nogle budgetbisser og regnedrenge og sikrer, at Danmark også på lang sigt hænger økonomisk sammen. Så han har forsøgt at gøre cheføkonomsproget alment tilgængeligt,” siger Susanne Hegelund.

Også Peter Bjerre Mortensen hæfter sig ved Præstegaards mere åbne stil.

“Jeg ser ham egentlig som en relativt moderne departementschef, i den forstand at han ikke er gået af vejen for åbent at diskutere Finansministeriets rolle og opgaveløsning,” siger han.

For eksempel i kølvandet på professorens bog om reformerne af det danske skattevæsen, hvor forfatterne bag også langer ud efter Finansministeriet.

Den negative fortælling
Og Præstegaard er faktisk en ganske god kommunikator, der også evner at tale i oneliners, mener Susanne Hegelund.  

Når det er sagt, så er posten som departementschef i Finansministeriet ikke en, hvor man vinder nogen popularitetskonkurrence.

Finansministeriet har været skydeskive for en lang række kritikpunkter såsom regnemodeller og centralisering de senere år, og det hænger blandt andet sammen med, at Finansministeriet under forgængeren David Hellemann er trådt i karakter som arbejdsgiver for mange offentligt ansatte.

“Det har været med til at skabe en storytelling specielt blandt de offentligt ansatte, at Finansministeriet er det onde selv, og det har været særligt udtalt de seneste fem-otte år,” fortæller Susanne Hegelund.

Det er ikke tilnærmelsesvist lykkedes Præstegaard at ændre den fortælling.

“Finansministeriet har for mig at se ikke været dygtig nok til at lave det her narrativ om, at de kæmper for velfærdsstaten, og at teknokraterne inde i ministeriet faktisk er en forudsætning for, at Danmark i dag økonomisk står, hvor det gør. Narrativet er i stedet, at de ødelægger velfærden. Præstegaard har forsøgt i det små, men det kommer efter års forsømmelser, så det har været en svær opgave at løfte,” siger Susanne Hegelund.

Også Henrik Hjortdal, tidligere mangeårig chef i Finansministeriet, henviser til, at der forestår en stor opgave med at åbne ministeriet yderligere op.

“Han har ændret nogle spilleregler på det her punkt, men du kan sige, at i forhold til, hvor åben verden er blevet, så er det en meget lille åbning, og den er defensiv i den forstand, at han er blevet tvunget ud i det. Det er påtrængt med et paradigmeskifte for kommunikation i Finansministeriet, men det er en svær og stor opgave,” siger Henrik Hjortdal, der er projektleder for netværket Forum, der debatterer, hvordan man kan fremme bedre offentlig styring og ledelse.

Kritik af regnemodeller
Samtidig mener Henrik Hjortdal, at Finansministeriet under Martin Præstegaard ikke har sat tilstrækkelig turbo på udvikling af den grundlæggende samfundsøkonomiske tænkning.

“Den makroøkonomiske tænkning er ikke et felt, Præstegaard eller forgængeren David Hellemann har evnet at styrke, måske nærmere svækket, og det mener jeg, kan være et strategisk fejlgreb, fordi man ikke har formået at indtage førerrollen på det her felt," siger han.

Henrik Hjortdal henviser til hele kritikken af regnemodeller og Finansministeriets forsvar for ikke at indtænke hensyn til eksempelvis velfærdsinvesteringer og klima ind.

I det hele taget har Martin Præstegaard i høj grad været en fortsættelse af David Hellemann, blot mindre brutal og mere rund, åben og dialogorienteret, mener Henrik Hjortdal.

Langsommere reformer
Det vakte til gengæld en smule opsigt blandt kommunaldirektører, da Martin Præstegaard i maj holdt et oplæg til et landsmøde afholdt af Kommunaldirektørernes forening KOMDIR.

For her talte Martin Præstegaard blandt andet om, at reformer skal forberedes grundigt, at der skal være færre forandringer i gang på samme tid, så man hellere udvikler “lidt, men hele tiden” i stedet for et “big bang”.

Og under en debat om sundhedsreformen slog Martin Præstegaard til lyd for, at staten skulle blive bedre til at koordinere egne tiltag i forbindelse med store reformudspil.

“Vi kender Martin som en dygtig og hård embedsmand, som altid har været god til at fortælle kommunerne, at vi skal overholde vores budgetter, opføre os ordentligt og holde op med al det klynk. Så derfor skyndte vi os her sidst at rose hans nye stil, fordi vi fra kommunerne har opfordret til en vis reform-langsommelighed,” siger formanden for KOMDIR, Niels Nybye Ågesen, der er kommunaldirektør i Vejle.

Ny departementschef skal findes
Men der blev ikke meget tid til at udleve den nye stil. Martin Præstegaard har sagt op for at blive en del af ATP’s nye koncernledelse. Her skal han være viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Jagten på en afløser går derfor i gang, og det bliver op til den nye regering at sætte navn på vedkommende. 

Valget kan komme til at afhænge af, hvordan Finansministeriets struktur og magtposition bliver i en kommende regering, påpeger Susanne Hegelund. 

“Vi har et stærkt Finansministerium i dag, men det afhænger jo fuldstændigt af, om der bliver flyttet rundt på ressortområder og andet. Og jeg synes, det er værd at holde øje med, hvor regnemodellerne kommer til at ligge fremadrettet,” siger hun.

Henrik Hjortdal hæfter sig ved, at både Martin Præstegaard og David Hellemann har været uddannet cand.scient.pol.er.

“Måske det var tid til at få en makroøkonom ind i ministeriet igen for at bedre forudsætningerne for at ændre den grundlæggende økonomiske tænkning. Alternativt kan man styrke økonomisøjlen i Finansministeriet eller måske flytte regnemodellerne over i et andet ministerium som for eksempel Økonomiministeriet," siger Henrik Hjortdal. 

Dokumentation

Blå bog: Martin Præstegaard

Født 24. marts 1976
Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet

2014 til nu: Departementschef, Finansministeriet
2010 til 2014: Økonomidirektør og stedfortrædende generaldirektør, DR
2009 til 2010: Kontorchef, Finansministeriet
2007 til 2009: Kontorchef, Økonomistyrelsen
2005 til 2007: Ministersekretær og senere sekretariatschef, Finansministeriet
2002 til 2005: Fuldmægtig, Finansministeriet.

Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Hjortdal

Projektleder for Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1982)

Martin Præstegaard

Adm. direktør, ATP
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)

Niels Nybye Ågesen

Kommunaldirektør, Vejle
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00