Pres på regeringen: Partier vil frede lediges pension

Flere danskere skal spare op til pension. Derfor foreslår regeringen i sit 2025-udspil, at arbejdsløse, selvstændige og lønmodtagere uden pensionsordning fremover forpligtes til at indbetale til pension.

Men samtidig er kommunerne ifølge loven forpligtet til at kræve, at ledige hæver deres pension og lever af pengene, før de kan få mere kontanthjælp.

Det er både urimeligt og selvmodsigende, mener Dansk Folkeparti, som nu lægger pres på regeringen i forbindelse med forhandlingerne om reform af pensionssystemet.

"Det kan godt være, at det luner her og nu for det offentlige, men det er ikke rimeligt, at man kan tvinge folk til at spare op til pension for så at tage penge fra dem igen, hvis de er så uheldige at blive arbejdsløse," siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).

Hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi hver især tager et medansvar for vores alderdomsforsørgelse, er det en dårlig ide at tvinge folk til at genkøbe deres pension

Anne Seiersen
Underdirektør, Forsikring og Pension

60 procent i afgift til staten
I de første seks måneder er en kontanthjælpsmodtager 'fredet'. Herefter er kommunerne ifølge Lov om aktiv socialpolitik forpligtet til at kræve såkaldt tilbagekøbsberettiget pensionsopsparing modregnet i kontanthjælp, hvis den overstiger en bagatelgrænse på 50.000 kroner for enlige eller 100.000 kroner for ægtefæller.

Men når pensionsopsparing udbetales før tid, koster det 60 procent i afgift til staten. Pensionskunden må dermed vinke farvel til gevinsten ved at spare op til pension - og spise de sidste 40 procent af pensionskronerne, før kommunen igen åbner op for kontanthjælpen.

Flere partier vil totalfrede pension
Alle har ret til folkepension, men hvis ikke man derudover har nogen pensionsopsparing, er man berettiget til pensionstillæg. Det politiske ønske om at få flere til at spare op til pension handler derfor i høj grad om at nedbringe statens udgifter til pensionister.

Socialdemokratiet har også tidligere tilkendegivet, at der bør ske en totalfredning af lediges pensionskroner i forbindelse med pensionsreformen. Dermed ser det ud til, at regeringen er presset fra flere sider.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afviser dog at svare på, om regeringen vil være med til at ændre reglerne.

"Jeg erkender, at den omtalte bestemmelse findes. Men det er især noget, som er knyttet til bestemte produkter, som ikke er livsprodukter. Så hvordan det der lille hul vil udvikle sig på sigt, tør jeg ikke sige noget om endnu," siger han til Altinget.

Flere hundrede tusinde i risikogruppen
De fleste arbejdsmarkedspensioner er forsynet med klausuler, som forhindrer dem i at blive hævet før tid. Det gælder dog ikke for private pensionsopsparinger - som for eksempel ratepension og kapitalpension, som flere hundrede tusinde danskere har.

Både kommuner og pensionsselskaber oplyser, at der hvert år er ledige, som bliver tvunget til at brænde pensionen af i utide.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.