Poul-Erik Heilbuth har gennem fire årtier været ansat på Danmarks Radio, hvor han særligt har været med til at producere en lang række af dokumentarer. Han har nu valgt at stoppe i sin stilling grundet mistillid til ledelsen i DR Nyheder.
Det skriver Berlingske.
Det sker i forbindelse med ledelsens håndtering af hans seneste dokumentarfilm 'Gangster', der stort set er færdig, og som skulle vises til oktober. I dokumentarfilmen 'Gangster' har Poul-Erik Heilbuth i selskab med kollegaer fulgt en gruppe kriminelle unge med indvandrerbaggrund i Albertslund på nært hold. Det er i forbindelse med denne dokumentarfilm, at ledelsen hos DR Nyheder har rejst tvivl om, hvorvidt filmen lever op til DR's etiske standarder.
"Jeg kan bekræfte, at jeg – desværre – har forladt DR, og jeg kan også bekræfte, at min film, 'Gangster', ikke bliver færdigproduceret og sendt," siger Poul-Erik Heilbuth til Berlingske.
Poul-Erik Heilbuth har modtaget over 20 priser for sine dokumentarfilm gennem karrieren. I 2018 blev han hædret af den danske tv-branche, der tildelte ham æresprisen 'Årets Otto'. i 2015 vandt Poul-Erik Heilbuth en pris for årets bedste dokumentar ved Deutsche Akademie für Fernsehens årlige prisuddeling for sin film 'Snowdens store flugt', som handler om whistlebloweren Edward Snowden.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år


















































