Køb abonnement
Annonce
Kronik af 
Morten Sodemann

Professor: Politikerne gør sundhed til en kamp mellem kønnene

Ulighed i sundhed er ikke en naturkraft som tyngdekraften. Det er noget, vi selv bestemmer og udøver gennem politik, strukturerer, holdninger og handlinger, skriver Morten Sodemann.
Ulighed i sundhed er ikke en naturkraft som tyngdekraften. Det er noget, vi selv bestemmer og udøver gennem politik, strukturerer, holdninger og handlinger, skriver Morten Sodemann.Foto: Martin Ravn
27. januar 2026 kl. 14.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er blevet moderne at være kvinde.

Kvinders oversete helbredsproblemer bliver italesat fra Folketingets talerstol, og de har fået deres eget forskningscenter efter et fælles politisk støttet initiativ.

Det er der alle gode grunde til, og det er tiltrængt.

Kvinder lever flere år med dårligt helbred end mænd.

Migræne, belastende menstruationssmerter, fysiske og psykiske fødselskomplikationer, infertilitet, endometriose og hormonforandringer i forbindelse med overgangsalderen er videnskabeligt underbelyste.

Læs også

De er normale men kan for mange kvinder have ødelæggende indflydelse på sociale relationer, livskvalitet, uddannelse og arbejdsliv.

Der er ulighed i lægers diagnoser og behandling af alvorlige sygdomme som blodprop i hjertet og i smertebehandling. Kvinder modtager sjældnere livreddende hjælp end mænd, hvis de får hjertestop, fordi de ikke "ligner mænd, der får hjertestop på film."

Kvinder diagnosticeres senere med kroniske sygdomme, fordi symptomerne misforstås af lægerne som overgangsalder eller angst.

Mænd dør tidligere

Alligevel trækker mændene i gennemsnit vejret for sidste gang tre-fire år før kvinderne.

Forskellen mellem mænd og kvinders levetid øges endda med kortere skolegang, fordi de oftere dør af bilulykker eller farligt arbejde, de ryger mere og drikker mere end kvinder.

Mænd, der forsker, ved stadig ikke noget om mænds følelser, overbevisninger og handlemønstre, når det kommer til sygdom og sundhed.

Morten Sodemann
Professor

Mændene fastholder imidlertid, at de har det fint, lige indtil den sidste skrue sættes i kistens låg.

Det paradoksale er, at vi ikke ved særligt meget om, hvorfor mænd lever kortere end kvinderne. Vi kan se, at de har sværere ved at forebygge sygdom og sjældnere går til læge, men vi har ikke viden om hvorfor.

De tager ikke ordineret medicin som aftalt og dropper ud af genoptræning, men vi ved ikke, hvad der får dem til det. Det er ikke, fordi der har manglet motiv og muligheder for at forske i det.

Langt hovedparten af læger er mænd (selvom det er ved at ændre sig hurtigt nu). Mænd har i århundreder været dominerende inden for lægevidenskabelig forskning, og det er mændene, der har skrevet lærebøgerne.

Læs også

Har ignoreret forskning i egen sundhed

Mænd, der er læger, ved noget om biomedicin og diagnostik. Mænd tænker, at kvinder er som mænd – kvinder taler bare mere med hinanden om, hvad de mærker i kroppen, mens mænd tænker kroppen som en motor, der bare kører, indtil den kommer med en lyd, der hurtigt skal fikses på værksted.

Mandlige læger behandler kvindelige patienter bedre, hvis de selv har døtre. Men vi ved ikke, hvad der sker med de mandlige patienter.

Man taler om bikiniforskning: De eneste sygdomme, kvinder har for sig selv, gemmer sig bag trusser og bh. Mænd lærer at passe sig selv og ikke pive.

Hvis man skal pive, så gør man det med værdighed i enrum. Man hjælper sig selv, man beder ikke om hjælp. Det er umandigt at være syg, og det er ynkeligt at tage medicin. For andre mænd er det et tab af kontrol, at kroppen tager magten og bestemmer, hvad man kan og skal.

Mændene har haft chancen for at forske i deres egen sundhed men har ignoreret det.

Morten Sodemann
Professor

Det er et tab af kontrol at skulle bede om hjælp og dele sine bekymringer og symptomer med andre. Så de venter på, at det går over, indtil de dør. Tror vi nok. For vi ved det ikke, for der er ingen, der spørger dem.

Selvom mænd har haft magten over lægevidenskaben siden Adam og Eva, så ved vi stadig ikke helt, hvor de er forskellige. Mænd, der forsker, ved stadig ikke noget om mænds følelser, overbevisninger og handlemønstre, når det kommer til sygdom og sundhed.

Imens bliver de mindst velstillede mænds liv kortere og kortere, mens det for alle andre bliver længere og længere.

Læs også

Problemer optræder i flok

Vi ved, at skolegang forlænger livet hele livet – det bliver bedre og bedre for helbredet gennem livet at have mange år på skolebænken. Man kalder det Matthew-effekten.

Pigerne lærer at læse i skolen, drengene leger. Pigerne kan kompensere bedre end drenge gennem værdifulde netværker. Drengene larmer og er ordblinde men får ikke hjælp, hvis deres forældre har kort skolegang.

Man ved, at negative voldsomme oplevelser i barndommen øger risikoen for kronisk sygdom og kortere liv som voksen. Men piger har en anden type negative oplevelser (seksuel misbrug, omsorgssvigt, stort voksenansvar) end drenge (fysisk vold, mobning, kriminalitet).

Mens det senere hos kvinder fører til re-traumatisering, angst, depression og spiseforstyrrelser, så fører det hos mændene til misbrug, vold og varige fysiske skader.

Kvinderne flytter til byen, hvor lægerne og sundhedstilbuddene er mangfoldige, mændene bliver tilbage på landet, hvor eneste læge er 80 år og træt af patienter, og det eneste sundhedstilbud er firmafodbold med promiller.

Dør man af at være mand? Nej, men det hjælper, så længe vi ikke for alvor forstår, hvordan ulighed i sundhed opstår i klumper af problemer. Problemer er selskabelige, de optræder altid i flok. Uanset køn. Og de starter i barndommen.

Der udkommer jævnligt analyser fra liberale tænketanke om, hvor dyre kvinder er for samfundet. Ingen mænd ville drømme om at regne ud, hvad de selv koster samfundet, når de ignorerer deres eget helbred.

Morten Sodemann
Professor

Mændene har haft chancen for at forske i deres egen sundhed men har ignoreret det. Politikere og journalister vil gerne gøre det til en kamp mellem kønnene, at kvinder nu har fået deres eget forskningscenter.

Jeg blev sidste år spurgt, om jeg ville deltage i en konference på Christiansborg om ulighed i forskning i kvindesygdomme.

Jeg sagde, at jeg følte mig for gammel med det forkerte køn til, at kvinderne har fået deres center for forskning, men skal kvindernes center også redde mændenes sundhed, ligesom ægtefæller redder deres mænd ved at sende dem til læge?

Nej, vi burde i stedet skabe et fælles nationalt center for ulighed i sundhed, der tager hånd om alle de faktorer, der hele livet spænder ben for mænds, kvinders, LBGT+ og etniske minoriteters sundhed.

Der udkommer jævnligt analyser fra liberale tænketanke om, hvor dyre kvinder er for samfundet. Ingen mænd ville drømme om at regne ud, hvad de selv koster samfundet, når de ignorerer deres eget helbred, bestemmer over kvinders sundhed og starter krige.

Ulighed i sundhed er ikke en naturkraft som tyngdekraften. Det er noget, vi selv bestemmer og udøver gennem politik, strukturerer, holdninger og handlinger.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026