Anmeldelse af 
Adam Holm

Profeten Jordan B. Petersons afdæmpede genkomst

Jordan B. Peterson fremlægger 12 nye livsregler med et slet skjult konservativt tilsnit efter devisen: Gør din pligt, og optræd ansvarligt. Der er ikke meget nytænkning på den galej.

Den verdensberømte debattør og psykologiprofessor Jordan B. Peterson har i sin nye bog ikke meget nyt at komme med, skriver Adam Holm.
Den verdensberømte debattør og psykologiprofessor Jordan B. Peterson har i sin nye bog ikke meget nyt at komme med, skriver Adam Holm.Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix
Adam Holm
Hinsides orden - 12 nye regler for livet
Jordan B. Peterson, oversat af Jakob Levinsen
376 sider, Jyllands-Postens Forlag

For et par år siden kunne man omtrent ikke bane sig vej frem i debatten om politisk korrekthed og woke-kultur uden at støde på navnet Jordan B. Peterson.

Efter at have fristet en forholdsvis anonym tilværelse som psykologiprofessor ved Toronto Universitet med en privat praksis på sidelinjen begyndte han i 2015 at lægge foredrag ud på Youtube. Derefter gik det stærkt.

Hans grundlæggende budskab om at tage ansvar for sit eget liv og lade være med at tænke som et offer vakte genklang hos især yngre mænd. Snart stod internettet i brand, og Peterson blev fast inventar i alverdens podcasts og tv-programmer. Det konservative, britiske tidsskrift The Spectator roste ham til skyerne som en af de vigtigste tænkere i mange år.

Det mærkes, at bogen er skrevet af en mand, som bogstaveligt talt er genopstået fra de døde. Taknemmeligheden er stor, men energiniveauet tilsvarende lavt

Adam Holm
Journalist, forfatter og kommentarskribent på Altinget

Petersons anseelse fik yderligere næring med selvhjælpsbogen '12 Rules for Life. An Antidote to Chaos', som solgte i fem millioner eksemplarer på engelsk og fandt vej til 50 lande.

Genopstået fra de døde
Professoren, som prædikede mådehold, disciplin og grundighed, var her, der og alle vegne, men som i myten om Ikaros kom også Peterson i sin himmelfærd for tæt på solen.

Han brændte eftertrykkeligt sammen i en depression, som kastede ham ud i et heftig misbrug af angstmedicinen Benzodiazepin. Det havde nær kostet ham livet. Han måtte lægges i kunstig koma og gennemgå et langvarigt afvænningsforløb på specialklinikker i Rusland og Serbien, før han atter kom nogenlunde på fode. Oven i denne misere blev også hans kone alvorligt syg.   

For en mand, der havde skabt sig et navn på at opstille regler imod kaos, var det sort ironi, at han selv for en stund skulle synke ned i et bundløst morads. Den heftige sygdomshistorie, som Peterson selv skriver om i indledningen til sin nye bog 'Hinsides orden – 12 nye regler for livet', er nødvendig for at forstå, hvorfor den aktuelle udgivelse virker mindre udfarende og original end forgængeren.

Det mærkes, at bogen er skrevet af en mand, som bogstaveligt talt er genopstået fra de døde. Taknemmeligheden er stor, men energiniveauet tilsvarende lavt.

I hænderne på en konservativ moralist
Hvis man kun kender til Peterson som fænomen og ikke har studeret ham tekstnært, kan det måske overraske, at han hverken er synderligt velskrivende, endsige voldsomt provokerende.

Den gængse venstreorienterede kritik af hans hyldest til maskuline dyder og religion lyder på, at han er reaktionær, måske endda halvfascist. Det er holdninger, som er trukket i automaten for letkøbte påstande.

Der er heller ikke noget, som antyder, at manden skulle være frådende modstander af for eksempel #MeToo og Black Lives Matter eller for den sags skyld tilhænger af trumpismens verdensbillede.

Peterson er først og fremmest konservativ. Han anser identitetspolitikkens mange knopskydninger for at være vor tids totalitarisme, der øver vold mod hævdvundne værdier og gængse moralbegreber. Første regel i hans bog handler om ikke at nedgøre samfundsmæssige institutioner og regel nummer fire formaner til ansvarlighed.

Til Petersons øvrige katalog af konservative dyder hører pligt, tilgivelse, ydmyghed, mådehold, loyalitet og arbejdsomhed, men han slår også et slag for dyrkelsen af skønhed ("Regel 8: Gør et værelse i dit hjem så smukt som muligt") og for den romantiske kærlighed ("Regel 10: Planlæg og arbejd omhyggeligt på at bevare romantikken i dit forhold").

I relation til parforholdet er hans vigtigste råd at undgå utroskab. Som med de øvrige regler bryder Peterson sig ikke om alternativer. Åbne forhold, polyamorøsitet? Glem det. Vi er i hænderne på en moralist, der helst udtrykker sig kategorisk.

Arv og gæld til religionen
De 12 nye regler er gennemsyret af et livssyn, der forstår tilværelsen som en barsk og intens affære, præget af uro og opbrud. Her kan lutheranske pietister være med. For at stå igennem det eksistentielle stormvejr, som hver enkelt befinder sig i, må vi tøjre os til de store fortællinger, først og fremmest religionen.   

Peterson har ikke begået et egentligt religiøst skrift, men med flittige lån fra Biblen vedstår han arv og gæld til metafysikken. Hos Peterson er livet forlenet med en tragisk dimension, som vi må forsøge at håndtere gennem egen ansvarlighed og med hjælp fra den visdom, som religionerne tilbyder i modsætning til de kortsigtede og menneskefjendske ideologier.

Et eksempel på det er Petersons regel nummer seks. Efter en længere gennemgang af ideologiernes farlige forførelse i løbet af det 20. århundrede skriver han: "Vær lidt ydmyg. Ryd op på dit værelse. Tag dig af din familie. Følg din samvittighed. Få styr på dit liv. Find på noget produktivt og interessant at lave, og engager dig i det (...) og som den nødvendige indledning til denne proces (...) opgiv ideologierne".

Det er en klar opsummering af kernen i Petersons tankegang; tilgå tilværelsen realistisk. Ryd op i dit eget rod, og gør noget godt for dig selv og dine nærmeste. Opgiv den forjættende drøm om at bekæmpe patriarkatet, redde miljøet, omskabe kapitalismen eller nedbringe den offentlige sektor. Konservativ? Også i den grad.

Bogen afsluttende kapitel er regel nummer 12, der opfordrer læseren til at være taknemmelig på trods af fysiske og sjælelige lidelser. Også her sammenfletter Peterson sin politiske filosofi og kristne forståelsesramme. Han henstiller til, at man forsoner sig med sin smerte og de mørke stunder, som den kan afføde, i stedet for af al magt at flygte.

At tage sin skæbne på sig er det stærkeste modtræk over for bitterhed og følelsen af uretfærdighed. I sidste ende bliver man belønnet med at blive elsket af andre, ikke på trods af ens begrænsninger, men på grund af disse begrænsninger.

Taler til de oversete
I lighed med den foregående bog taler Peterson også i sin nye bog til de mennesker, der føler sig tilsidesat, overset eller i fare for at blive kastet af det hastigt roterende samfundshjul.

Blot har han denne gang ikke meget nyt at komme med, og han vil næppe blive så efterspurgt og feteret, som inden berømmelsen slog ham ud af kurs. Måske er det godt for hans mentale velbefindende.

Nu kan han gakke tilbage til sin forskning og sin praksis og foretage sig det, som han selv prædiker i sine livsregler; arbejd så hårdt som muligt på én bestemt ting, og se, hvad der sker.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Böss

Dr.phil., seniorrådgiver, Tænketanken Prospekt, forfatter og lektor emeritus, Aarhus Universitet
cand.mag. i engelsk filologi og kristendomskundskab (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00