Psykolog: Omsorgen er forsvundet på landets fødegange

DEBAT: I effektivitetens navn udskrives nybagte mødre på rekordtid uden at få basal undervisning i spædbarnspleje. Men nye forældre har mere end nogensinde behov for støtte, mener psykolog Anna Rosenbeck. 

Af Anna Rosenbeck 
Cand.psych., klinisk psykolog

Jeg har født børn i hovedstadsområdet og i provinsen. Det var der ikke forskel på. Alt sammen meget betryggende som en god forberedelse til fødslen. Efter fødslen var jeg indlagt i tre til fem dage på en stue sammen med andre nyligt forløste kvinder.

En sygeplejerske underviste os i almindelig spædbarnsomsorg, som hvordan vi skulle svøbe og holde trygt på barnet, lægge barnet til brystet og pleje vores brystvorter. Sygeplejersken gav os også nyttige trick til blandt andet at få barnet til at sutte og til at lægge ble på, tillige med at vi nybagte mødre delte erfaringer.

Efter en hvile/indlæggelsesperiode på imellem tre til fem dage med omsorg, vejledning og en afsluttende udskrivningsstuegang, hvor en børnelæge undersøgte barnet, blev vi udskrevet. Som nybagte mødre forlod vi hospitalet i tryg forvisning om, at barnet var i trivsel og i god udvikling.

Hvor blev omsorgen af?
Dengang jeg fødte, kunne barnefaderen ikke være medindlagt, men han kunne dog være på hospitalet, også uden for besøgstiden, hvis vi var diskrete. Sidst da vores tredje barn blev født, havde vi en familiestue, hvor barnefaderen kunne opholde sig hele døgnet

Hvor er al den gode, nyttige og udviklende barselsomsorg blevet af?

Jeg har erfaret, at kvinder, som har fået foretaget kejsersnit, kan gå hjem dagen efter uden at være tilset og vejledt, blot med en brochure i hånden. Og at barslende, som er udvist særlig svangreomsorg før fødslen, overlades til sig selv efter fødslen.

Nybagte forældre sendes hjem uden at være vejledt med en opfordring til at vende tilbage ambulant, når der er bedre tid om nogle dage. Eller at der kun meget sporadisk er talt om spædbarnsomsorg og -pleje, herunder om amning. Dette til trods for at Sundhedsstyrelsens vejledning anbefaler, at amningen bør være fuld etableret ved udskrivelsen fra hospitalet.

Det ligner en spareøvelse
Barselsomsorgen er udviklet og styrket betydeligt, hvad angår faderen og hans andel af forældreskabet. Han inddrages ved samtaler, og det prioriteres, at forældre og barn kan være sammen om fødslen og umiddelbart efter fødslen.

Det er en positiv styrkelse af barselsomsorgen, at faderen inddrages med sine kvaliteter. Det er helt i pagt med udviklingen i samfundet i øvrigt. Men behøvede det at have karakter af en prioritering, som også synes at være en spareøvelse, hvor ligeværdet og samfundets udvikling tilgodeses på det overordnede niveau, måske lidt på bekostning af den helt almene vejledning i at tage vare på det nyfødte barn?

Spareøvelsen synes at bestå i, at en orientering imod faderskabet prioriteres og tilgodeses på bekostning af en forebyggelsesindsats. Det fundamentale ved svangre-barselsomsorgen, som er at skabe en sikker og tryg base for forældrene og barnet med udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov, bliver tilsidesat.

De kommende forældre er et skridt bagud
Forældreskab kræver først og fremmest empati og erfaring, dernæst evne til at kunne organisere og tilrettelægge en hverdag med et lille barn. Vor tids forældre er typisk opvokset i 1980’erne og 1990’erne i en familie, hvor begge forældre var udearbejdende og havde et par børn.

De har tilbragt en stor del af deres vågne tid i en daginstitution med børn på deres egen alder. De er typisk ikke opvokset med at opleve omsorg for et mindre barn i en families hverdag. Og de har ikke oplevet deres mor skifte og made deres mindre søskende i en daglig rutine. De har ikke – som nogle af vi andre – kunnet spejle deres forældre give omsorg og pleje eller i en tryg dagligdag passe mindre søskende.

Det kan ikke forventes, at kommende forældre i deres hjem har spejlet omsorg og dannet billeder på omsorg for et spædbarn og på forældreskab som en naturlig forberedelse til deres eget forældreskab.

Det kan vel godt konkluderes, at de kommende forældre i forhold til forældreskab er et skridt bagud i forhold til tidligere generationer og således har skabt et behov for, at Socialstyrelsen har udviklet kurser, som både har et udviklings-, et forebyggelses- og et handlingsperspektiv, og som forbereder kommende forældre på forældrerollen med henblik på at styrke deres forældrekompetencer mod en omsorgsfuld og pædagogisk praksis med mere.

Paradoksale prioriteringer
Socialstyrelsens tiltag må afspejle et behov for at forberede kommende forældre på forældrerollen og styrke deres forældrekompetencer. Det virker således noget paradoksalt, at den helt almindelige spædbarnsomsorg – vejledning og pleje af et spædbarn – synes at være næsten usynlig på føde- og barselsgangene med en nedtoning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsesprincip.

Graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser, som er blevet fremmedgjort i vores samfund. Derved skabes et behov for en sundhedsfremmende indsats, som bør tage sin begyndelse med fødselsforberedelse under graviditeten som en forberedelse til fødslen og den helt tidlige barselsperiode.

Der synes dog at være en udvej for de mere velstående forældre. De kan købe sig til tryghed i det private. ”Fødeklinikker” og ”De Private Barselshoteller” tilbyder det, som det offentlige sygehusvæsen har nedprioriteret: undervisning i amning, i spædbørns søvn og døgnrytme og i at kunne læse det lille barn.

Forrige artikel Brian Mikkelsen: Alt for mange skjuler deres LGBT-identitet på arbejdspladsen Brian Mikkelsen: Alt for mange skjuler deres LGBT-identitet på arbejdspladsen Næste artikel Selveje Danmark advarer: Ny lov vil stigmatisere 10-årige børn Selveje Danmark advarer: Ny lov vil stigmatisere 10-årige børn
  • Anmeld

    Hans Kristian Lauritsen · Speciallæge i Anæstesiologi

    velfærdssamfund..??

    Tja, endnu en nedgradering af veldfærden, igen en spareøvelse som så lige rammer dem der er så vigtige for fremtiden, børnefamilierne, og så når de lige er ankommet.

  • Anmeld

    Foreningen Mor

    Så sandt, så sandt!

    Men hvad skal vi gøre ved det?
    I Foreningen Mor ønsker vi klart bedre forhold for de fødende og vi er imod nedskæringer og for flere sengepladser og en udvidelse af kapaciteten - ikke mindst fordi fødselstallet forventes at stige i de kommende år.

    Hvis der ikke gøres noget, risikerer vi samme tilstande som i 90-erne, hvor der også var et fødselsboom.

    Dengang lå mange på gangene uden privatliv eller var henvist til et skyllerum. Der var også børn, som blev skåret ud af kvindens underliv nedefra, fordi der ikke var kapacitet på sygehuset til et kejsersnit!

    Ja, det lyder ubehageligt, men virkeligheden kan være meget barsk for mor, barn og hele familien, når der spares for meget på sygehusene og fødselsområdet nedprioriteres. Det kan give ar på krop og sjæl, som vi ikke kan være bekendt som samfund!

  • Anmeld

    Christian X

    Omsorg er væk de fleste steder

    I stedet har vi fået dekreter, bureaukrati, IT, stress og dårlig adfærd.

    Men hvordan skulle det være blevet anderledes, når politikerne reelt ikke forstår konsekvenserne af det, de iværksætter - og overfladiske ”billedbladsmedier” formidler fordummende overfladiske overskriftssekvenser uden indsigt og dybde.


  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Sælg ikke vores gode velfærd og demokrati.

    Der er noget galt
    Vi er ved at sparer vores gode velfærd væk.

    Og nu har vi lige købt jægerfly F-35 for milliarder.

    Der kan ansættes mange sygeplejerske og læger for de penge.

    Hvorfor alt det militære skrammel
    Der er ingen militære trusler mod Danmark

    Jeg husker sidst, vi sendte det Dansk militæret mod Saddam på en stor grim løgn, om masse ødelæggelse våben.

    Man har aldrig fundet noget, masse ødelæggelse våben. Men vi fik sat Mellemøsten i brand.

    Det var en stor grim løgn.

    Måske vil vores Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk

    Nu bruge al det militære skrammel.På en krig med Rusland.
    Det bliver ikke smukt

  • Anmeld

    Arne Steen Jensen · Dansker

    Private fødeklinikker

    Vore børn blev født på private fødeklinikker. Jeg mener det var jordemoder Gyda Weng i Rødovre hun hed. I Taastrup var der også en udmærket klinik, som vi brugte. Hospitaler vil gerne sidde på det hele. Jeg mener ikke at en fødsel er en " sygdom ". Måske skulle vi have de private klinikker tilbage, hvor der er tid og plads til at hjælpe den nye familie godt igang.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Vi borgere bliver sparet væk !

    Ovenstående indlæg er dyb alvor. Tak, Anna Rosenbeck, fordi du har grebet pennen. Er fuldstændigt enig med dig.
    Når vi borgere skal til valgurnerne næste gang, skal vi tænke os rigtigt, rigtigt godt om. Vi må spejde efter ansvarsfulde mennesker, der vil sætte sig grundigt og ansvarsfuldt ind i det tillidshverv de påtager sig som folkevalgt politiker. Det er krævende. Ja. Selvfølgelig. Det er meget ansvarspådragende at have en lederpost.
    Vi borgere er i vores fulde ret til at forvente vilje til indsigt, seriøsitet. vilje til engegement og lydhørhed....og til ordentlighed overfor andre mennesker.
    I den vilde dans om Guldkalven på Slotsholmen har man i trommehvirvlernes og magtdansens rus fuldstændigt glemt og tilsidesat borgernes livsbetingelser, trivsel samt værdien af sammenhængskraften i vores samfund. Til gengæld er der i megafonen råbt tests, kontrol, strømlinet 100 procent effektivitet og kvalitet af borgernes indsats,,.. .ellers vil der blive iværksat skarpe konsekvenser overfor den enkelte. Især, hvis man tilhører en til øjeblikket udvalgt mindretalsgruppe.
    Man kaster sig ihærdigt over minimalistiske speciallove og enormt omfattende omvæltningsforsøg, som man kalder reformer,....samtidigt med, at man glemmer at tale og samarbejde med den store erfarne vidensbank, vi har i Danmark. "Man ved bedst indenfor murene på Slotsholmen" !? Samtidigt eksporteres egne faglige rådgivere, Styrelserne, så langt væk fra den politiske dagligdag som muligt....til eksempelvis Brovst, Lolland-Falster og Bogense. Områder, man gerne vil have genbefolket, da folk flytter, bla fordi man har nedlagt den lokale skole og det lokale sygehus og sundhedsvæsen, og fordi de offentlige transportmuligheder er blevet omdirigeret til de større byer.
    I hvilke store firmaer kan man sætte sig i lederstolen uden at have indsigt i, hvad firmaetskal producerer og uden at interessere sig for i et nært samarbejde med medarbejderne at planlægge og at evaluere egne dispositioner med jævne mellemrum?
    De omfattende centraliseringer og ikke mindst nedsparinger af økonomiske ressourcer og af personaleressourcerne indenfor sundheds-, social- og undervisningssektoren har allerede haft konsekvenser....ganske som det beskrives her af Anna Roenbeck.
    **Det har konsekvenser for os alle.**
    Borgernes velfærd og trivsel spares ganske enkelt væk, fordi det er det nemmeste,...og fordi man regner med, at det vil sikre eens egen politiske magt ved næste valg, hvis man nedsparer.
    Men vi borgere er faktisk ret ansvarlige, vidende og tankefulde. Det viste sidste kommunalvalg faktisk. Rundt omkring ved man udmærket hvem der "har hår på brystet" til at kunne klare det store ansvar i ordentlighed,.... og selvfølgelig i respekt for, at midlerne bruges hensigtsmæssigt.
    Når det er sagt, så findes der....tværpolitisk set...rent faktisk alvorligt arbejdende, seriøse politikere på Slotsholmen, og dem SKAL vi give muligheden.
    For vi skal ikke finde os i at blive sparet væk.

  • Anmeld

    Birte Pedersen · Folkepensionist

    Stop det klynk

    Det er da utroligt som mange klynker, men hvem gør noget ved det, hvem går på barrikaderne? Nej vel, det gør ingen, for det regner eller det er for varmt eller det er for koldt. Sålænge vi ikke gør noget vedr.: disse nedskæringer, og det gælder på flere fronter, hjælper det overhoved ikke en dyt. Danskerne er desværre nogle sløve personager., og ingen står sammen.