Tidligere folketingsmedlem: Valgrygterne flytter fokus fra politik til timing. Det er på tide med en grundlovsændring

Et taktisk redskab

Valgspekulationerne er ikke blot uskyldig underholdning for kommentariatet. De ændrer adfærden på Christiansborg.

Partier positionerer sig. Forhandlinger kalkuleres. Udmeldinger doseres. Langsigtede beslutninger bliver vanskeligere. Ingen ønsker at stå med en upopulær reform i hånden, hvis valgkampen pludselig bryder løs.

Som tidligere medlem af folketinget og næstformand for SF har jeg oplevet den mekanisme indefra. Man kan mærke det, når rytmen skifter.

Når valgrygterne tager fart, bliver den politiske horisont kortere, og risikovilligheden mindre. Substansen får dårligere vilkår. 

Det er her, valgkulleren risikerer at blive en selvopfyldende profeti. Jo mere vi taler om valg, desto mere begynder alle aktører at agere, som om det er nært forestående. Og når hele systemet først er i kampberedskab, bliver det politisk rationelt at trykke på knappen. 

Valgudskrivelsen er i stigende grad blevet et taktisk redskab snarere end en demokratisk milepæl.

Thorstein Theilgaard
Direktør for public affairs i Holm Kommunikation og tidl. MF (SF)

Det danske system er født med fleksibilitet. Siden systemskiftet i 1901 har vi levet med mindretalsregeringer som hovedregel snarere end undtagelsen. Skiftende parlamentariske konstellationer, løse forlig og skrøbelige flertal har gjort det nødvendigt, at en regering kan søge et nyt mandat, hvis grundlaget smuldrer.

I den kontekst har statsministerens mulighed for at udskrive valg fungeret som en demokratisk sikkerhedsventil – ikke som et taktisk værktøj, men som en måde at afklare politisk fastlåste situationer på.

Men i en tid med permanente meningsmålinger og et medielandskab, der lever af at forudsige næste træk, er balancen forskubbet. Valgudskrivelsen er i stigende grad blevet et taktisk redskab snarere end en demokratisk milepæl.

Følg det svenske eksempel

Derfor bør vi tage den principielle diskussion: Skal vi fortsat lade timingen af folketingsvalg afhænge af statsministerens strategiske vurdering – eller skal vi indrette systemet mere forudsigeligt?

I Sverige har man faste fireårige valgperioder. Der kan udskrives ekstra valg, men kun under særlige forfatningsmæssige betingelser – og et ekstra valg ændrer ikke den ordinære valgcyklus. Valget kan ikke fremskyndes alene, fordi meningsmålingerne ser gunstige ud.

Det skaber stabilitet. Det dæmper spekulationen. Og det flytter fokus fra timing til indhold. 

Hvis vi mener alvorligt, at demokratiet først og fremmest skal handle om politiske resultater og ansvarlighed over for vælgerne, så kræver det en ændring af grundloven.

Hvis vi mener alvorligt, at demokratiet først og fremmest skal handle om politiske resultater og ansvarlighed over for vælgerne, så kræver det en ændring af grundloven.

Det er ikke en lille øvelse. En grundlovsændring kræver både folketingsflertal, valg og folkeafstemning.

Men netop derfor bør en sådan diskuteres nøgternt og principielt – ikke kun i skyggen af den næste meningsmåling.

Man kan mene meget om Mette Frederiksen og den nuværende regering. Men netop fordi regeringen har flertal, har den også en historisk mulighed for at tage initiativ til en modernisering af vores demokratiske spilleregler.

Valg skal være vælgernes mulighed for at bedømme politiske resultater – ikke statsministerens mulighed for at maksimere et øjebliksbillede. 

Lidt svenske tilstande ville klæde Danmark.