Rådet for Grøn Omstilling: Brat opbremsning af åben dør-ordning er et granatchok i grønt innovationskapløb

Desuden har markedssituationen ændret sig siden 2021. De europæiske elmarkedspriser er presset op, fordi de er koblet til gaspriserne, som er steget kraftigt under krigen i Ukraine.

Og i de kommende år er der udsigt til højere elpriser, hvilket øger sandsynligheden for, at havvindmølleprojekterne bliver endog meget lukrative. Kan den siddende regering – og de andre partier bag sommerens forlig – forklare vælgerne, at de gav åben dør-områder gratis væk, og energiselskaberne i flere år frem måske henter overnormale profitter hjem? Det kan blive svært.

Tempoet skal op  

Men der skal også handles nu. Hastigheden må nogle gange prioriteres over drømmen om perfekte modeller. Det handler om lederskab og balance. Uden en hurtig acceleration med meget mere vedvarende energi kan vi ikke frigøre os fra de fossile brændsler. Det handler om Danmarks energisikkerhed i fremtiden.

Hvis ikke regeringen meget hurtigt finder en fornuftig løsning, vil Danmark ikke have grøn strøm nok i 2030 til de Power-to-X fabrikker, der er på vej

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

I stedet for at presse citronen for hårdt og blive for grådig, er det i samfundets interesse at få sat tempoet op. Behovet for høj hastighed taler for at give grønt lys til ansøgerne i åben dør-ordningen, men der mangler forundersøgelser og etableringstilladelser, så der er stadig en chance for at justere rammerne for, hvordan selskaberne kan udnytte og sælge elektronerne videre.

Her er det ekstra ærgerligt, at regeringen endnu ikke har etablere den operative stab, NEKST, der kan sætte beslutnings- og handletempoet op. For lige nu går det alt, alt for langsomt. 

Derfor anbefaler vi i Rådet for Grøn Omstilling, at alle forligspartier bag sommerens forlig hurtigst muligt sætter sig sammen og finder en konstruktiv løsning på den krise, som mandagens opbremsning har skabt.

Afgørende for klimakrisen

I stedet for at spilde tiden på sikkert ikke-eksisterende problemer med EU's statsstøtteregler, er der brug for håndfast handling. Tænk gerne ud af boksen. Hvad hvis man for eksempel giver konsortierne bag åben dør-projekterne mulighed for at betale et upfront-beløb, der per gigawatt svarer til Thor-projektet? Enkelte operatører er villige til det.

Alternativt kunne man kræve ekstra bidrag til udbygning af transmissionsnettet og kritisk infrastruktur, hvor der venter store investeringer i de kommende år. Eller også kunne man lave en ny model for overskudsdeling.

I åben dør-lovgivningen kræves mindst 20 procent medejerskab til de lokale. Denne ramme kunne for eksempel hæves til 40-50 procent, så det lokale samfund og/eller staten sikres en rimelig overskudsdeling. Eller man kan kræve en fast lejebetaling. Forligskredsen bør aftale, hvad der er bedst.  

Hvis man finder en hurtig løsning på åben dør-miseren, kan Danmark godt levere 30 GW havvind i 2030-31. Men der er brug for endnu mere, hvis vi skal skabe et 100 pct. bæredygtigt energisystem i Danmark og oveni eksportere mere grøn strøm til andre EU-lande.

Derfor bør regeringen invitere forligspartierne til at skrue op for handlingstempoet. Meget mere vind- og solenergi til havs og til lands er en afgørende forudsætning for at løse klimakrisen, der også truer biodiversiteten.  

Innovationskapløb mod toppen

Inden sommeren 2023 bør staten lave et klyngeudbud for 10-20 GW ekstra vedvarende offshore energi i danske farvande. Der er ikke brug for tre års kortlægningsøvelser i Energistyrelsen på at finde areal til det.

Hastigheden må nogle gange prioriteres over drømmen om perfekte modeller

Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Indfør en ny model for overskudsdeling, så konsortierne ikke skal frontloade betalingen til staten, som det skete ved Thor-udbuddet. Med inspiration fra kulbrintebeskatningen bør man lave løbende overskudsdeling for eksempel i en 40-årig lejeperiode.

En sådan model er fair og transparent, og den giver konsortierne bedre likviditet til at øge investeringerne i mere havvind. Så er det lettere at sikre hurtigere opskalering.

Staten bør være mere fleksibel i forhold til specifikke arealkrav, så konsortier får friere hænder til at bestemme, hvor mange vindmøller, der opstilles i de udlagte arealer.

I Nederlandene er vindmølletætheden tre gange så stor som i de danske dele af Nordsøen. Tænk teknologineutralitet ind, så koncessionszonerne ikke kun åbner for mere havvind, men også tillader solceller og bølgeenergi, såvel som PtX-anlæg med brintproduktion på platformene.

Lav parallelle miljøgodkendelser, så man hurtigere kan komme fra tilbud til færdige vindmøller. Og begræns gerne fiskeriets bundtrawl, der ødelægger havbunden og lad vindmøllesoklerne åbne nye gydepladser.

Staten bør i de nye udbud stille høje krav om, at alle markedskonsortier som minimum skal leve op til udvalgte miljøparametre i for hold til målbare CO2-udledninger i livscyklus.

Kræv gerne 40-50 års levetid for møllerne og medtænk hensyn til biodiversiteten. På den måde kan vi få et innovationskapløb mod toppen i stedet for et kapløb mod stadig mere handlingslammelse.