Rådgiver: Flyt dog det folkemøde til august!

Af Ole Schmidt
Selvstændig rådgiver

Det er efterhånden et fast sommer-ritual, at borgmestre, erhvervschefer og folketingsmedlemmer fra forskellige dele af Danmark udtaler, at nu skal Folkemødet afholdes andre steder end i Allinge. Og pudsigt nok har de altid et forslag om, at netop deres kommune, ø eller by ville være yderst velegnet til formålet…

Til det er der kun at sige; Too bad, det løb er kørt!

Folkemødet har siden 2011 været afholdt i og omkring Allinge på Bornholm midt i juni. Det startede med et stærkt offentligt engagement i ryggen, men kører nu i regi af en selvstændig forening. Denne forening er imidlertid stærkt koblet til det apparat, man har bygget op på Bornholm og til sine egne investeringer i infrastruktur, og derfor er det utænkeligt, at foreningen nogensinde vil flytte Folkemødet andre steder hen.

Kunne man forestille sig et konkurrerende Folkemøde et andet sted i landet? Tjah – der er jo ting i gang rundt omkring; det offentligt finansierede Kulturmøde på Mors, Ungdommens Folkemøde i København og Det Fynske Folkemøde, arrangeret af de lokale medier. De udfylder hver sin rolle, men egentlige konkurrenter er der ikke tale om.

Derfor kan jeg kun se ét scenarie, der kan føre til en ny struktur, hvor Folkemødet flytter sig rundt i landet: Nemlig at Folkemødet, som vi kender det, ender med at gå konkurs og må lukke, hvorefter et nyt – måske mobilt – opstår af asken. Men så er vi ret langt ude på hypotesernes overdrev …

Folkemødet er en stor energiudladning, hvor alle er i fuld fart i 2-3 dage – og når man kommer hjem på kontoret, skal man i gang med at rydde op, og pludselig er skoleferien i gang, og så er det umuligt at samle mere end 2 mennesker til et møde før midt i august.

Ole Schmidt
Selvstændig rådgiver

I stedet for at flytte mødet geografisk er det vigtigere at tale om at flytte tidspunktet for Folkemødet.

En åbenhed man ikke møder andre steder
Folkemødet, som vi kender det i dag, er en stor succes. Der er masser af spændende begivenheder, mange mennesker, mange nye ideer bliver diskuteret, og den meget korte distance, der er fra ’den almindelige dansker’ til de absolutte magthavere – og som måske er noget særlig dansk – viser sig tydeligt på havnen i Allinge.

Der har været meget snak om mediepersonligheder, der tjener en halv årsløn på at stille op som blikfang for alverdens arrangementer, men de virkelige stjerner er folketingspolitikerne og især ministrene.

Som det er i dag, kan stort set alle folketingspolitikere let sikre sig en kalender pakket med arrangementer, hvis de vælger at deltage i Folkemødet – og det gør flertallet heldigvis stadig.

Sat på spidsen kan man dog sige, at arrangementerne følger stort set samme skabelon; nogen vil skabe øget fokus på et emne, de laver en paneldebat med et par eksperter, måske en erhvervsmand og så en rød og en blå politiker – der skændes om, hvor meget bedre/dårligere det er blevet/var med den nye/gamle regering…

Okay – det er karikeret, men jeg har endnu til gode at høre en politiker fremlægge noget nyt på Folkemødet. Heldigvis er de fleste debatter på Bornholm præget af meget mere åbenhed og lydhørhed, end man møder ”hjemme” i København.

Og derfor har Folkemødet sin absolut vigtigste funktion som et sted, hvor nye ideer kan bringes i spil, og hvor man kan tale frit uden at skulle forsvare sig i et samråd ugen efter. Dette skal for alt i verden bevares. Ellers ender vi med, at kun et fåtal landspolitikere orker at tage turen til Allinge, og så bliver Folkemødet reduceret til en fotogen baggrund for tv-transmitterede partileder-runder.

Flyt Folkemødet til august
Men selv om der bliver lyttet og diskuteret flittigt, oplever jeg også en tendens til, at ”hvad der sker på Bornholm, bliver på Bornholm”. Mange gode tanker og ideer drukner simpelthen i det store kollektive hul, vi kalder sommerferien.

Folkemødet er en stor energiudladning, hvor alle er i fuld fart i to-tre dage – og når man kommer hjem på kontoret, skal man i gang med at rydde op, og pludselig er skoleferien i gang, og så er det umuligt at samle mere end to mennesker til et møde før midt i august.

Samtidig betyder placeringen i juni, at folketingsåret lige er overstået, og det er absolut ikke tiden til at præsentere nye ideer eller udspil. Det gør man først efter sommergruppemøderne i august, som markerer starten på det nye politiske år.

Her bliver der sendt signaler og prøveballoner op, der netop burde diskuteres i et forum som Folkemødet, hvor man kan tillade sig at stille spørgsmål og muligvis endda blive klogere, inden positionerne bliver fastlåste.

For alle de mange, der medvirker til at organisere events på Folkemødet, vil en flytning også være en lettelse. Forberedelsesfasen i april og maj er i forvejen klemt sammen af mange helligdage, og juni er fuldt besat med alle de projekter, der skal afsluttes inden sommerferien. Så alt i alt ville et Folkemøde i august være bedre for alle.

Først for folket, så for de professionelle
Uanset hvornår Folkemødet afholdes, og selv om det flyttes rundt i landet, vil indkvarteringen være et problem. Priserne i Allinge nærmer sig åger – det kan man næppe undgå – men det værste er nok, at udlejningssommerhusene reelt står tomme halvdelen af lejeperioden.

Udlejerne fastholder nemlig udlejning på ugebasis, selv om langt de fleste kun skal bruge to eller tre overnatninger. Ydermere ligger udlejningen som regel lørdag til lørdag – mens Folkemøde-organisationen samtidig brokker sig til alle arrangørerne over, at der ikke sker nok om søndagen. Det er sgu' da klart, der ikke sker noget; folk er jo taget hjem!

Derfor skal placeringen af Folkemødet fra torsdag til søndag også gentænkes. Faktisk er det ved at ske af sig selv, hvor søndagen er ved at være helt tømt for indhold, og lørdag er blevet ’folkets dag’, hvor mange vælger at afholde en anden type arrangementer med mere show og knap så meget faglig debat, mens topledere, politikere og public affairs- og kommunikationsfolket gradvist siver tilbage mod København. De er til gengæld begyndt at komme allerede om onsdagen.

De ’professionelle’, der har politik som deres arbejde, kan jo sagtens være til stede alle hverdage, mens andre må nøjes med weekenden. Derfor har jeg personligt altid talt for, at Folkemødet burde indledes med et stort brag lørdag aften, og derefter køre til onsdag og på sigt endda torsdag. Så starter vi med en stor folkefest, og så kan de ’professionelle’ fortsætte, så længe der er basis for det.

Vil det skabe nye problemer, som jeg ikke har tænkt på? Sikkert. Det korte af det lange er, at Folkemødet har givet den politiske kultur i Danmark en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Men det er stadig et forsøg i fuld skala, hvor man prøver sig lidt frem og justerer hen ad vejen. Og da placeringen fra torsdag til søndag midt i juni er ved at udvikle sig til en alvorlig begrænsning, bør man forsøge at gøre sig fri af den.