Radikale: Regeringens ghettoudspil har fat i den lange ende

DEBAT: Hvis vi skal skabe lige muligheder for alle, kræver det andet end snak. Det må centrum-venstre også erkende, skriver Tommy Petersen fra De Radikale.

Af Tommy Petersen (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Det har været næsten smertefuldt at se centrum-venstre-politikere og meningsdannere per automatpilot kritisere regeringens ghetto-udspil med vanlig politisk korrekthed og udbredt berøringsangst. Værst var det at opleve Uffe Elbæk, der gennem hele debatten har insisteret på at debattere de ord, vi bruger, fremfor de løsninger, vi har brug for.

Igen skal vi debattere, hvis skyld problemerne er. Igen skal vi tale om ‘tonen’, om hvorvidt vi stigmatiserer eller taler ærligt om udfordringerne. Det virker, som om at mange hellere vil debattere på et filosofisk plan end stå på mål for egne bud på løsninger. Det går ikke længere. Nu må vi blive konkrete og gøre noget. Også alle os på centrum-venstre-siden.

Brændende platform
Vi kender allesammen den brændende platform i de udsatte boligområder. Arbejdsløshed, kriminalitet, manglende danskkundskaber, høj koncentration af udsatte grupper, osv. De store tabere er børnene, der starter i skole med dårligere sprogudvikling end deres jævnaldrende og afslutter folkeskolen med dårligere karakterer og dårligere forudsætninger for at kunne klare sig godt i livet. 

Det er derfor godt, at regeringen giver udfordringerne i de områder så stor opmærksomhed. At regeringen tør lægge løsninger frem, som kan være upopulære.

Vi ved dog, at det er meget tvivlsomt, om hårdere straffe for kriminalitet, tvungen daginstitution og økonomiske sanktioner over for borgere med meget få midler har nogen som helst effekt. Blandt andet derfor er disse løsninger ikke min kop te.

Det er til gengæld forslagene om at områdeforny, renovere og eventuelt sanere boligmassen i udsatte områder, såfremt vi opfører nye, billige boliger i mindre udsatte områder, så man ikke blot flytter udfordringerne til Lolland.

Her er det også afgørende, at vi sørger for en bedre fordeling af de beboere, der får tilkendt en almen bolig.

Opsøgende indsatser virker
Ligeledes er det godt, at regeringen vil sikre blandede gymnasier. Det samme skal dog gælde vuggestuer, børnehaver og skoler, hvor det bør være en bunden opgave at undgå høje koncentrationer af sprogligt og fagligt udfordrede elever. Her må vi i kommunerne komme op med modeller for, hvordan det kan lade sig gøre.

Dertil skal vi gøre meget mere ud af de sociale indsatser, som vi i kommunerne allerede gør, såsom den opsøgende pædagogiske indsats, hvor vi gennem hjemmebesøg og tæt dialog rent faktisk lykkes med at få flere børn i daginstitutioner. Noget, vi kan se, har afgørende betydning for børnenes sprogudvikling. Hvor vi gennem lektiehjælp, pigeklubber, gratis medlemsskab af sportsklubber og foreninger, mentorordninger, sundhedsplejersker og mange flere kriminalpræventive og socialpolitiske tiltag hver dag rykker noget. 

Det er afgørende, at vi får forbedret situationen i de udsatte boligområder. Vi kan ikke være bekendt at lade så mange børn vokse op med så dårlige forudsætninger. Vi må insistere på at skabe lige muligheder for alle. Det kræver konsekvens. Det kræver, at man tør handle og ikke bare tale. Og her har regeringen fat i den lange ende.

Forrige artikel Coop: Barndommens uspolerede glæde ved kød kommer aldrig tilbage Coop: Barndommens uspolerede glæde ved kød kommer aldrig tilbage Næste artikel Biolog: Det kan vi lære af Norges erfaringer med ulve Biolog: Det kan vi lære af Norges erfaringer med ulve