Thomas Rohden
Anne Møller RonexRadikale vælger spidskandidat i Region Østdanmark

Radikale har på et opstillingsmøde i Roskilde besluttet, hvem der skal være partiets spidskandidat til Region Østdanmark, når der afholdes kommunal- og regionsrådsvalg 18. november.
Valget er faldet på Thomas Rohden, som i dag er partiets anden næstformand i Region Hovedstaden og gruppeformand for den radikale regionsrådsgruppe.
Det oplyser Radikale i en pressemeddelelse.
29-årige Thomas Rohden har en bachelor i statskundskab, og har ved siden af politik arbejdet som rådgiver i public affairs-bureauet Grace.
Thomas Rohden blev valgt til regionsrådet første gang i 2021, hvor han fik 8.046 personlige stemmer. Da var et løft af psykiatrien i Region Hovedstaden blandt hans mærkesager, og sundhedspolitik er også i dag et fokus for Thomas Rohden.
"Vi kan ikke tackle udfordringerne på sundhedsområdet ved bare at øge kapaciteten som tidligere, vi er nødt til at gentænke tilgangen, og begynde at investere langt mere i forebyggelse af sygdom og tidligere indsatser," udtalte han til opstillingsmødet.
Til mødet valgte Radikale desuden første næstformand i Region Sjælland, Anne Møller Ronex, som nummer to på listen til regionsrådsvalget.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat






































