Valget faldt på den 45-årige Ronni Holm Dam til stillingen som direktør for Rambølls byggeridivision i Danmark.
Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse til Altinget.
Ronni Holm Dam startede sin karriere i Rambøll tilbage i 2001 som projektleder og har gennem de sidste 20 år været med til at implementere 3D-projektering og virtuelt design i koncernen.
Han kan fremover se frem til at lede forretningsenheden, som består af godt 1000 ansatte og har en årlig omsætning på 900 millioner kroner. I direktørstillingen ønsker han at have større fokus på at skabe fremtidens bæredygtige byggebranche.
"Fra i dag og frem mod 2050 skal der globalt bygges lige så mange bygninger, som der er bygget siden mennesket begyndte at bygge boliger, men byggeriet er stadig en stor klimasynder og storforbruger af klodens ressourcer. En af mine vigtigste opgaver bliver derfor at sikre, at Rambøll bidrager stærkt til at vende byggeriet fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen på vores klimaudfordringer," udtaler Ronni Holm Dam i pressemeddelelsen.
Ronnie Holm Dam er uddannet civilingeniør med speciale i konstruktioner fra Aalborg Universitet og har en MBA fra Syddansk Universitet.
Han overtager stillingen for Søren Brøndum, som fortsætter som global direktør for Byggeri i Rambøll.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel


















































