Rami Zouzou: Black Lives Matter-bevægelsens symbolik hjælper ikke migrantarbejderne i Qatar

Men desværre klinger de politiske statements hult, hvis de ikke følges op af anden handling, end at sætte den ene knæ i grønsværen.

For når man har genfundet balancen, fortsætter man kampen om engang at være en del af den trup, der skal kæmpe om VM-trofæet i Qatars ørkensol på stadions, der hviler på en platform af undertrykte migrantarbejderes blod.

Fortællingerne om forholdene i Qatar er velkendte, men mens Black Lives Matter-bevægelsen tager til i omfang, fortsætter stadionbyggeriet under vilkår, som Amnesty International i 2016 beskrev som systematisk misbrug af migrantarbejdere.

Men på trods af, at det er veldokumenteret, at migrantarbejderne arbejder uden løn, får inddraget deres pas og er indlogeret i kummerlige teltlejre, er der ikke mange i fodboldens top, der har knælet for deres sag.

Qatar lytter ikke til ngo'er
FIFA er tavse, og DBU er flere gange blevet forelagt sagen, og deres svar har ofte været, at de rejser til Qatar sammen med Amnesty for at besigtige forholdende. Det lyder da glimrende.         

Men nu har Qatar eller andre lande i den arabiske verden jo ikke ligefrem for vane med at lytte til ngo'ers anbefalinger, når det drejer sig om arbejdsvilkår og menneskerettigheder.

Og idrættens ledere ved også godt, at det Mellemøsten, de møder på deres utallige besøg, har meget lidt at gøre med den virkelighed, der udspiller sig bag de glitrende facader.

Og her savner jeg, at kulturministeren kommer aktivt på banen. Med den bevilling DBU får fra det offentlige, er det vel både ret og rimeligt, at sportens minister forklarer sammenhængen mellem ord og handling, frem for at vi i Black Lives Matter hellige navn konstant skal lade os spise af med klichéen om, ikke at sammenblande sport og politik.

For i Mellemøsten er det en og samme størrelse. For hvis DBU ikke kan få det til at stemme overens – så er det måske på tide, at man nationalpolitisk tager stilling til, hvad man mener om forholdene for migrantarbejderne i Qatar, som har det langt værre end afroamerikanerne i Alabama. 

Undgå hykleri - og tag stilling
Så inden Black Lives Matter-bevægelsen ender ud i et hyklerisk opgør med fortidens forstenede kæmper og TV- serier fra 70'erne, skulle atleter og politikere måske vise omverdenen, at kampen imod racisme og diskrimination også kan udkæmpes, når der er andet end statuer og serier på spil.

Det kunne jo være, at de politikere, der vil udstyre Frederik den 5. med et mærkat om, at her var en mand, der støttede slavehandel, skulle forsøge at få svar på, om deltagelse ved VM i Qatar er et udtryk for, om dansk idræt støtter slavelignende forhold for migrantarbejdere i bestræbelserne på at arrangere verdens største fodboldfest, da man vel må gå ud fra at Black Lives vel også Matter i Qatar.

Måske politikere og atleter kunne beslutte sig for, at man står bag sine principper – og ikke rejser til Qatar næste år – selvom det vil rejse et ramaskrig blandt alle forboldentusiasterne, selv om de selvfølgelig også mener, at Black Lives Matter.