Debat

Forfatter: Så længe Kaare Dybvad ikke selv vil bo alment, er drømmen om den blandede by en illusion

Hvis boligminister Kaare Dybvad og hans støtter virkelig mener, at den almene boligsektor er nøglen til at skabe et mere mangfoldigt København, hvorfor er det så ikke dem selv, der er de lykkelige lejere af en almennyttig bolig i Tingbjerg eller Mjølnerparken, spørger forfatter Rami Zouzou.

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Rami Panduro Zouzou
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har en hed drøm om at bygge flere almene boliger i og omkring København.

Ifølge ham og hans støtter i SF og Enhedslisten skal det sikre en mere mangfoldig by, hvor vi møder hinanden på tværs af sociale forskelle. Det fremgår af ministerens officielle Facebook-side.

Men når nu ministeren og hans støtter mener, at den almene sektor er den helt store åbenbaring i forhold til at skabe en mere mangfoldig by, hvorfor er det så ikke politibetjenten, skolelæreren, de studerende, kunstneren, folketingspolitikeren eller sågar ministeren selv, der er de lykkelige lejere af en almennyttig bolig på Amager, Nørrebro, i Valby eller Brønshøj?

Kigger man sig omkring, er det jo ellers ikke, fordi almene boliger ligefrem glimrer ved deres fravær i Københavns boliglandskab. Der er faktisk rigeligt af dem.

Mismatch mellem fortælling og virkelighed

Urbanplanen og Mjølnerparken. Folehaven, Acacieparken og Tingbjerg. Listen med almennyttige boligområder i og omkring København er alenlang. Det er smukke, centralt beliggende boligområder med rummelige lejligheder til billige penge.

Inden Kaare Dybvad fortsætter sit almennyttige korstog, skulle han måske overveje, hvorfor man ikke allerede har haft succes med at skabe en mangfoldig beboersammensætning i de eksisterende boligområder.

Rami Zouzou, forfatter

Så de burde være eksempler på, hvordan man i en hovedstad som København kan skabe en mangfoldighedsoase, hvor lykkelige medborgere fra alle socialgrupper dyrker områdets fantastiske sammenhængskræft, engagerer sig i det frivillige foreningsliv og lever sammen i smuk harmoni.

Sådan blev boligområderne jo faktisk præsenteret, da boligerne blev opført i 1970’erne og 1980’erne. Men det er desværre ikke virkeligheden.

For når man træder ind over tærsklen til for eksempel Tingbjerg eller Mjølnerparken, er det ikke et sted, hvor man mødes på tværs af sociale forskelle. For her – midt i København – træder man ind i en anden verden. En verden af lukkede parallelsamfundsværdier, som er nådesløst opretholdt af bandemedlemmer og deres prospects. Her er der hverken hippe caféer, juicebarer, veganske restauranter eller små, spændende gallerier, højst en kebabbar eller vandpipecafé, hvor the usual suspects hænger ud. 

Skulle du få lyst til en rundtur, er det hverken studerende, kunstnere eller fast residerende politibetjente eller folketingspolitikere, der forestår rundturen. Dem er der nemlig ikke mange af. Derimod kan du få en guided tour af kommunens forebyggende medarbejdere, SSP’ere og tryghedschefer.

De kan berette om, hvordan de i mange år har brugt alle deres vågne timer på at få de unge til at føle sig som medborgere og ikke modborgere. De kan fremvise offentligt finansierede projekter en masse, hvor formålet har været at forebygge bandekriminalitet, social kontrol, ungdomsarbejdsløshed og at få de unge til at engagere sig i foreningslivet i form af diverse tryghedsskabende indsatser, foreningsrettede tilbud og lokale formidlinger af fritidsjob til unge. 

Det reelle problem ligger i modviljen

Man skulle ellers tro, at disse parallelsamfund helt automatisk ville opløse sig selv. Hvis altså Kaare Dybvad og hans politikerkolleger selv havde modet til at slå sig ned i nogle af de bebyggelser, som ministeren vil have mange flere af. Det er desværre ikke tilfældet.

Så inden Kaare Dybvad fortsætter sit almennyttige korstog, skulle han måske overveje, hvorfor man ikke allerede har haft succes med at skabe en mangfoldig beboersammensætning i de eksisterende boligområder.

Hvorfor er det, at de offentlige kasser fortsat skal bruge millioner af kroner på at holde ro og orden, når den almennyttige løsning skulle bidrage til en hovedstad med en blandet beboersammensætning, hvor man ifølge Kaare Dybvad mødes på tværs af sociale skel?

Mon ikke det reelle problem snarere er modviljen blandt de studerende, kunstnere, politibetjente eller politikere til at bebo dem end manglen på boliger i og omkring København? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)