Rasmus Kleis Nielsen modtager Tietgenprisen
28. maj 2014 kl. 09.10
Tietgenprisen på 500.000 kroner går i år til medieforsker og lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Kleis Nielsen. Han modtager prisen for sin forskning i politisk kommunikation samt danskernes medievaner og brug af nyhedsmedier på tv, internet, mobil og tablet.
"Udover høj kvalitet i forskningen har Rasmus Kleis Nielsen udvist et imponerende samfundsengagement, hvilket afspejles i hans populærvidenskabelige formidling. Og selvom han er nyudnævnt lektor, har han allerede formået at sætte sit præg på forskningen inden for feltet med en monografi, tre redigerede bøger, over tyve videnskabelige artikler og hundredvis af citationer fra kolleger verden over," siger professor Hans Siggaard Jensen, formand for priskomitéen, i en pressemeddelelse.
Tietgenprisen er en af de mest prestigefyldte, danske hædersbevisninger, der uddeles til yngre forskere i Nordeuropa. Den belønner unge forskertalenter, der i særlig grad har opnået resultater på den internationale scene, inden for erhvervsrettet samfundsvidenskab og humaniora.
Prisen er blevet uddelt siden 1929, hvor den blev indstiftet for at markere 100-året for C.F. Tietgens fødsel. Den administreres af Danish Society for Education and Business (DSEB) – tidligere FUHU.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
Nyhedsoverblik
Arbejdernes internationale kampdag










































