Rasmus Nielsen: Teknologi er udviklingspolitikkens gamechanger

KLUMME: Der er noget enormt livgivende og optimistisk over, at ny, billig teknologi virkelig kan hjælpe menneskeheden der, hvor flest hjælpes mest for færrest midler, skriver Rasmus Nielsen.

Øjenlæge Andrew Bastawrous undersøger et afrikansk øje.
Øjenlæge Andrew Bastawrous undersøger et afrikansk øje.Foto: Peek Vision/Mandag Morgen
Rasmus Nielsen

Endelig en politisk løsning, der giver mere for mindre til flere. Som er hævet over rød-blå ideologisk strid.

Det er Mandag Morgen, der i sit seneste nummer i ugens tema skriver, at "verdens fattige har brug for hightech til lavpris".

Ugebrevet gennemgår, hvordan billig ny teknologi finder frem til fattige i den tredje verden, hvor der er flere, der har adgang til mobiltelefon end til toilet og rent vand.

Som bekendt falder digital teknologi lige så hurtigt i pris, som datakraften sættes op, og hvis man i den tredje verden bruger discount-versioner til en brøkdel af vestens dyre teknologiprodukter, får man en markant effekt på millioners overlevelse og trivsel. Og ud fra en cost-benefit-betragtning er et billigt produkt per krone det bedste.

I temaet ser vi en engelsk øjenlæge bruge en smartphone til øjenundersøgelser. Han havde i 2011 kørt rundt i Kenyas fjerne landsbyer i et team på 15 mand og med tungt, dyrt måleudstyr for at lave øjenundersøgelser. Mange i ulandene lider af øjensygdomme, de risikerer at blive blinde af, og 5-10 procent af alle skolebørn burde gå med briller. Så der er meget at gøre for en øjenlæge på de kanter.

Lægen Andrew Bastawrous bemærkede, at der allerede dengang stort set altid var god mobiltelefondækning, mens stederne ofte ikke havde veje, elektricitet eller rindende vand.

Tilbage i London fik, skriver Mandag Morgens Peter Hesseldahl, teamet udviklet en app, der muliggør grundlæggende øjenundersøgelser med en smartphone. Hvordan ses på et rørende billede med fortrolig kontakt mellem øjenlæge og afrikaner i et spartansk rum.

Vi kan blive ved, og det gør temaet: Hver dag dør 800 kvinder og tusindvis af spædbørn i udviklingslandene i forbindelse med fødsler, fordi man ved for lidt om akut fødselshjælp – en viden, der kan hentes i en smartphone. 

Eller denne: Danske høreapparater er blandt verdens dyreste og mest avancerede. Startupvirksomheden Audientes sælger billige høreapparater til lande, hvor millioner med høretab ellers ikke har råd til dette basale hjælpemiddel, der i sin discount-udgave er næsten lige så god som de bedste. Selv om den fylder mere.

Temaet fortæller, at man i Indien udfører hundredtusinder af operationer mod grå stær til under 200 kroner stykket, fordi man har organiseret og optimeret behandlinger som et samlebånd på bilfabrikker eller hos en burgerkæde. Det er en brøkdel af prisen i Vesten, men succesraten er den samme, betones det.

Den nye, billige teknologi er en gamechanger for verdensmålene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til ugebrevet:

"Det giver udviklingslande nye muligheder for at løse deres udfordringer inden for områder som energi, vand, byer og miljø, uddannelse og sundhed. Jeg er overbevist om, at vi ved at bruge ny teknologi kan være mere effektive og nå hurtigere frem til bæredygtige muligheder." 

I en tid med hadsk tale på sociale medier, hvidvask, satspuljen brugt på rideheste og bandedrab er der noget enormt livgivende og optimistisk over, at ny, billig teknologi virkelig kan hjælpe menneskeheden dér, hvor flest hjælpes mest for færrest midler.

Den forslidte, hjemlige rød-blå kamp, om dansk ulandsbistand skal være 1,0 eller 0,7 procent af BNI, blegner, når man hører, at bistanden i mikrobeløb kan sendes direkte til den enkelte borger via smartphone. Det var faktisk i Kenya, at et sådan betalingssystem MPESA inspirerede til eksempelvis det danske MobilePay. Og så er den glade giver i Vesten da sikker på, at hjælpen kommer borgeren direkte til gode uden om potentielt stedlige korrupte myndigheder.

Mandag Morgens tema fortjener at ligge fremme på fondsdirektørers og pensionkasseinvestorers skriveborde i den kommende tid. 

Danske fonde uddeler primært til hjemlige sociale, uddannelses- og kulturformål, mens støtten til internationale, humanitære formål er forsvindende.

Har de danske pensionsformuer tilstrækkelig blik for og investeringslyst i de mange iværksættervirksomheder, der vil udbrede den nye, billige folke-teknologi til udviklingslandene? Ved at investere hér skabes danske og europæiske arbejdspladser i vækstsektorer, og menneskehedens sundhed og trivsel øges. Det er vel nærmest definitionen på win-win.

Altså en konstruktiv historie om at bruge midlerne på mere humanitær sundhed fremfor al hadetalen om, at pensionskasser kan beskyldes for at investere i våbenproduktion, bruge børnearbejde osv.

Vi har ærlig talt brug for nye positive fortællinger om, hvordan politikerne, embedsmænd og den finansielle sektor bruger og investerer de europæiske skatteborgeres penge effektivt til gavn for klodens mennesker. Med teknologien som partneren, der aldrig siger nej – men altid leverer. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hesseldahl

Tech-redaktør, Mandag Morgen
Sociology of Media, University of California, Santa Barbara

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00