Rasmussen Global til virksomheder: Forbered jer på Brexit, før det er for sent

DEBAT: Det var let at enes om skilsmissebetingelserne, men det vil kræve en betydeligt større indsats at få EU-landenes forskellige dagsordner sat på en fælles formel, skriver Birger Riis-Jørgensen, seniorrådgiver i Rasmussen Global. 

Af Birger Riis-Jørgensen
Seniorrådgiver i Rasmussen Global, tidligere ambassadør i London 

Det Europæiske Råd gik i fredags med til en skilsmisseaftale med Storbritannien, og gav samtidig grønt lys til at påbegynde forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.  

29. marts 2019 er Storbritannien ude af EU, så det er godt, at man nu kommer videre med forhandlingerne. Efter skæringsdatoen vil briterne have yderligere to år til at forhandle en fremtidig løsning på plads med EU.

Men selv med en to-årig overgangsordning er det yderst tvivlsomt, om parterne kan nå til enighed om en aftale. Det tager lang tid at forhandle frihandelsaftaler på plads, og hverken EU27 eller Storbritannien går samlet ind i forhandlingerne.

Som Rasmussen Globals seneste analyse (”Brexit phase II: potential rifts among the EU27”) af holdningen til Brexit i Tyskland, Frankrig, Spanien og Polen viser, har EU-landene vidt forskellige politiske og økonomiske interesser på spil i de forestående forhandlinger. Den ellers seriøse Theresa May har det ikke let. Hendes eget parti er indbyrdes uenige om Brexit.

Samtidig er hun parlamentarisk afhængig af det nordirske Democratic Unionist Party (DUP). Den ene dag må May berolige Brexit-tilhængerne med politiske lunser. Den anden lade sig ydmyge af DUP, der strittede imod skilsmisseaftalens Irlands-del.

Senest har en lille gruppe konservative, der føler, de taler på vegne af de 48 procent af briterne, der ville blive i EU, givet regeringen endnu et nederlag. Sammen med oppositionen gennemtrumfede de, at Parlamentet skal tage stilling til det endelige forhandlingsresultat, før regeringen kan tiltræde det. Det gør ikke den britiske forhandlingsposition lettere.

Håber på fordele uden forpligtelser
Hertil kommer, at den britiske regering internt er uenig om den fremtidige ordning med EU. Nogle ministre tror stadig, man kan få fordelene ved EU-samarbejdet uden forpligtelserne. Først i denne uge starter kabinettet drøftelserne. Man må håbe, at Storbritanniens udspil ikke ligger for langt fra, hvad EU kan acceptere.  

Spørgsmålet er i høj grad også, om komplicerede forhandlinger om en ny fremtidig frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien overhovedet kan afsluttes på blot to år. Frihandelsaftaler tager normalt meget længere tid at få på plads. EU-Canada-aftalen (CETA) tog for eksempel syv år at forhandle på plads og var et mulehår fra at blive forkastet af det vallonske parlament.

Derfor må man spørge sig selv, hvad Storbritannien egentligt forestiller sig skal ske efter overgangsperioden og indtil en frihandelsaftale er på plads? Også for EU starter vanskelighederne nu.

Det var let at enes om skilsmissebetingelserne, men det vil kræve en betydeligt større indsats at få EU-landenes forskellige dagsordner sat på en fælles formel.

Jeg mener, at virksomheder med betydelige interesser i Storbritannien kan gøre sig selv en stor tjeneste ved i løbet af de næste par år at få identificeret de udfordringer, det enkelte firma med sikkerhed vil stå overfor, når overgangsordningen er slut. Risikoen for at komme for sent i gang er klart tilstede.  

Forrige artikel Forbrugerrådet: Det er helt legitimt at ville undgå pesticidrester Forbrugerrådet: Det er helt legitimt at ville undgå pesticidrester Næste artikel Det Økologiske Råd til L&F: Jeres kommunikation skader den offentlige debat Det Økologiske Råd til L&F: Jeres kommunikation skader den offentlige debat