"En tynd kop te" og "hockeystaven er sendt til småt brandbart": Her er reaktionerne på finansloven

Venstre kalder finanslovsaftalen for "en tynd kop te", Enhedslisten fejrer "tredje gode finanslov i træk", og Nicolai Wammen er stolt fadder til finansloven for 2022. Få et overblik over reaktionerne på aftalen her.

Aftalepartierne, med en stolt finansminister i spidsen, fremlagde finansloven for 2022. 
Aftalepartierne, med en stolt finansminister i spidsen, fremlagde finansloven for 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nickolaj Storgaard Oksen

”Så har Danmark fået en ny finanslov.”

Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) på dørtærsklen til Finansministeriet mandag d. 6. december, hvor han havde følgeskab af Enhedslisten, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet.

Alle partier udtrykte generel tilfredshed med finanslovsaftalen, der af finansministeren blev omtalt som ”stram, med rettidig omhu".

Læs også

Men hvad tænker oppositionen, samfundsaktører og aftalepartierne om aftalen? Det giver Altinget dig et indblik i her.

For generøs

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen (V), mener ikke, at finansloven adresserer grundlæggende problemer i økonomien.

"Vi synes jo, at finansloven bærer præg af, at man kun har interesseret sig for at bruge penge i stedet for at gøre Danmark rigere. Når det eksempelvis kommer til at skabe et større arbejdsudbud, er det en meget tynd kop te," siger han og fortsætter:

"Man undgår at diskutere det mest aktuelle problem overhovedet, fordi ens støttepartier ikke vil levere på den del. Det er ikke godt nok."

Direktøren for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, er enig og mener, at "problemet ikke just bliver mindre af at blive ignoreret i finansloven".

"Det handler om at sikre et varigt opsving til gavn for hele samfundet," lyder det i en pressemeddelelse.

Også i støttepartiet Radikale mener finansordfører Andreas Steenberg (RV), at den økonomiske politik i aftalen, de selv indgår i, halter.

”Grundlæggende løser den ikke problemerne med økonomien. Det skal der et forlig mellem ansvarlige partier over midten til. Venstrefløjen vil ikke være med til at sikre velfærden,” siger Andreas Steenberg. I et interview til Altinget under finanslovsforhandlingerne lagde han ellers tryk på, at det var den højeste prioritet for partiet.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund (EL), fejrer den ”tredje gode finanslov i streg”.

Næsten alle er glade for klimadelen

Klimaet er ikke et større stridspunkt, men en del af aftalen som de fleste partier er stolte af. Den del af finansloven indeholder initiativer som flere havvindmøller, indsamling af CO2 og nye marine nationalparker i Øresund og Lillebælt.

”Med denne finanslov er vi godt i gang med at sende hockeystaven til småt og brandbart. Jeg er pivstolt af, at vi ikke bare justerer en lille smule, men fordobler udbygningen af energi fra havvind, og at vi kommer godt i gang med at indfange og lagre CO2 fra eksempelvis biogasanlæg,” siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Partiet ønsker, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2040. På det grønne område er Troels Lund Poulsen da også en smule mere optimistisk, men økonomien trækker lange skygger:

"Der er da nogle fine initiativer, særligt med mere fokus på havvind, men når finansloven kun har formålet at bruge penge, og ikke gør Danmark rigere, overskygger økonomien helt."

V ville beholde håndværkerfradraget

Også Heidi Bank (V), der er boligordfører for Venstre, kritiserer aftalen for at fjerne håndværkerfradraget, med det argument, at det vil skade klimakampen:

”Så fik boligejerne lige en ekstra skatteregning, når de laver klimaforbedringer på deres boliger. Resultat: dårligere boliger og mindre til klima,” skriver Heidi Bank på Twitter.

Den kritik afviser både R og EL - særligt når indtægten bruges til at finansiere klimatiltag.

"Hvorfor den ordning ikke er blevet afskaffet for længst, er mig komplet uforståeligt," siger Rune Lund.

Er bevillingen til barselsområdet midlertidig eller varig?

På sundhedssiden har aftaleparterne afsat en bevilling til et løft af barselsområdet. Det blev præsenteret foran Finansministeriet, som en varig bevilling på 100 millioner i 2022 gradvist gående mod 150 millioner i 2025. Der står dog ikke i selve finanslovsaftaleteksten, om bevillingen til barselsområdet reelt er varig eller midlertidig.

Rune Lund mener dog, at det var en del af aftalen, at bevillingen skulle vare ved:

"Det irriterer mig lidt, jeg plejer at fange de små fejl, specielt om der står, om noget er midlertidigt eller varigt. Det ér varige midler, ellers skulle vi jo ud at fyre en masse jordemødre igen om lidt."

Og netop mængden af jordemødre, der snart skal ansættes, og de rettigheder fødende får, går igen i reaktionerne:

”Vi giver de børn, der stadig ligger i deres mors mave lidt mere ro på. Vi sætter penge af til tryghed på fødegangene. Til flere jordemødre. Til fødselsforberedelse. Til hjælp til amning,” siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF, i en pressemeddelelse.

Men i jordemoderforeningen er man påpasselig med at ville give flere rettigheder til de fødende af frygt for, at det giver endnu flere opgaver på barselsgangene.

”Hvis de afsatte midler bruges til at sikre flere kollegaer på landets fødeafdelinger, så kan vi begynde at genoprette trygge forhold for de fødende, og samtidig få stoppet personaleflugten. Men bruges penge alene på at hælde nye opgaver over på personalet, så er vi lige vidt,” siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, i en pressemeddelelse.

Hele sundhedsvæsenet prioriteres yderligere med en milliard ekstra til "den kolde vinter", udtalte Nicolai Wammen fra Finansministeriet dørtærskel.

Får kommunerne råd til at følge loven?

Rune Lund fortalte i et interview med Altinget under finanslovsforhandlingerne, at kommunerne handler ulovligt på handicapområdet, fordi de ikke har økonomien til at sikre de handicappedes rettigheder.

Det ville han løse med denne finanslov.

Sætter den her finanslov en ramme for, at kommunerne kan komme til at handle inden for loven?

"Der skal et milliardbeløb til, og det er der ikke i den her finanslov, så hvis du spørger, om der er sat nok penge af til en reform af handicapområdet, som sikrer, at mennesker med handicap ikke får deres rettigheder under fode, så er svaret nej."

Folkeskolen, der også ligger under det kommunale, får til gengæld et løft. Det samme gør læreruddannelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024