Debat

Red Barnet: Det er nu, vi skal nå verdens glemte børn

DEBAT: Mange børn vokser op med forfærdelige grundvilkår. Vi skal derfor stå sammen og sørge for at skabe afgørende ændringer for dem. Det mener Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Keiding Lindholm
Generalsekretær, Red Barnet

Regeringen er lige nu ved at lægge sidste hånd på udkastet til en ny dansk udviklingspolitisk strategi. Det sker, mens vi befinder os midt i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig. Næsten 250 millioner børn vokser op i konfliktramte områder, hvor de er i ovehængende fare for vold, udnyttelse og overgreb. Samtidig udgør børn halvdelen af de omkring 60 millioner mennesker i hele verden, der lige nu er på flugt fra deres hjem.

Situationen kræver et akut øget humanitært bidrag og en seriøs indsats i de skrøbelige stater, hvor basale samfundsstrukturer er brudt sammen. Alligevel faldt den danske humanitære bistand med 41 millioner kroner sidste år, og kun seks procent af den samlede bistand vil gå til skrøbelige stater i 2016. Til sammenligning indeholder Storbritanniens nye udviklingsstrategi en målsætning om, at halvdelen af den britiske bistand skal anvendes i skrøbelige stater.

Ny verden, ny strategi
Den nye udviklingspolitiske strategi vil dække både det udviklingspolitiske og det humanitære område, som tidligere har haft hver sin særskilte strategi. Den tilgang giver nye muligheder for at imødegå fremtidens udviklingsudfordringer, som i stigende grad udspringer fra såkaldte skrøbelige stater.

Fakta
Ifølge regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2016 er følgende lande angivet som prioritetslande: Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso, Etiopien, Ghana, Kenya, Mali, Myanmar, Niger, Palæstina, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda.

Af disse 14 prioritetslande kan seks lande kategoriseres som skrøbelige stater: Afghanistan, Mali, Myanmar, Palæstina, Somalia og Sydsudan.*


* Der findes ingen autoritativ definition af begrebet ”skrøbelig stat”. Men en lang række institutioner opgør status på forskellige lister, som hver især har styrker og svagheder. De 6 seks stater angivet herover er udvalgt fra ud fra det kriterium, at de figurerer på samtlige af de fem mest anerkendte lister: OECDs liste, World Banks liste, Fund for Peace Fragile State Index, Uppsala Database for Ongoing Conflict & Violence.

Af ’udenrigsgransker’ Peter Taksøe-Jensens rapport fremgår det ligeledes, at disse seks ud af de nuværende 14 prioritetslande defineres som de skrøbelige stater, som Danmark er engageret i via vores bilaterale udviklingssamarbejde.

Her har staten ikke selv evnen og ressourcerne til at efterkomme befolkningens basale behov på grund af langvarige konflikter eller katastrofer, som samtidig er kilden til re­gional ustabilitet og flygtningestrømme. Den aktuelle situation i Syrien taler sit eget tydelige sprog.

Krigen i Syrien er et symbol på et kollektivt svigt. Verdenssamfundet har ikke for alvor søgt en politisk løsning. Krisen i Syrien er desværre langt fra den eneste, der kræver vores hjælp. Alt for mange steder i verden vokser børn op i glemte kriser med ekstrem fattigdom og blodig undertrykkelse som grundvilkår. I dag bor omkring 37 procent af verdens fattigste mennesker i skrøbelige stater. Det tal kan ifølge OECD nå helt op 75 procent i 2030, hvis vi ikke sørger for at skabe afgørende ændringer.

Hovedbegrundelsen for at lave en ny udviklingspolitisk strategi er, at Danmark sammen med resten af det internationale samfund skal samle indsatsen omkring de 17 nye verdensmål.

Jonas Keiding Lindholm
Generalsekretær, Red Barnet

En dobbeltsidet udfordring
Samtidig er verden blevet mindre, og flygtninge og migranter er markant mere mobile. Af samme grund er det sandsynligt, at de flygtningestrømme, vi oplever i Europa lige nu, ikke er midlertidige, som vi har set under tidligere kriser.

Derfor står vi i de skrøbelige stater med en dobbeltsidet udfordring, som rummer et akut behov for at øge de humanitære indsatser og parallelt at foretage langsigtet genopbygningsarbejde, som giver børn og deres forældre en fremtid, der er fri for vold og fattigdom. 33 millioner børn i kriseramte lande kommer ikke i skole. Skolegang til børnene helt afgørende, hvis de skal have en fremtid, og deres familier skal kunne se et alternativ til at flygte.

Med andre ord skal der ydes en bredspektret indsats, som kræver, at der udvikles en ny, sammenhængende tilgang til at bygge bro mellem akut nødhjælp og længerevarende udviklingsarbejde i skrøbelige stater. I Red Barnet har vi netop opstillet et kontant krav om, at det internationale samfund skal opbygge et system, der garanterer at intet flygtningebarn skal være uden skolegang i mere end en måned – uanset hvor på jorden det befinder sig.

Hvad skal der gøres
Hovedbegrundelsen for at lave en ny udviklingspolitisk strategi er, at Danmark sammen med resten af det internationale samfund skal samle indsatsen omkring de 17 nye verdensmål. En af de helt centrale nyskabelser i de nye mål er nemlig, at de – i modsætning til 2015-målene – indeholder et selvstændigt mål – mål 16 – om fred, stabilitet og opbygning af retsstatsinstitutioner.

Danmark har kæmpet hårdt for mål 16, og vi har en klar styrkeposition inden for demokratisering og statsopbygning. Samtidig er vi internationalt anerkendt som et af de absolutte førerlande i forhold til at fremme børns og pigers rettigheder. Danmark vil derfor kunne gøre en stor forskel i de internationale samarbejder, som er under opbygning omkring mål 16.

Sammenfattende er der fem afgørende punkter, som bør indgår i den nye danske udviklingsstrategi, hvis vi skal nå verdens mest udsatte børn:

  1. Markant øget fokus på skrøbelige stater og humanitære indsatser med særligt fokus på børn som udsat gruppe, herunder uddannelse og skolegang - intet barn skal være ude af skole mere end en måned.
  2. Stærkt fokus på verdensmål 16 om Fred, Stabilitet og Governance, som blandt andet forpligter alle verdens lande til at afskaffe vold og seksuelle overgreb mod børn i 2030
  3. Investering i at bidrage til det humanitære verdensmødets mål om at skabe en global handlingsplan, som skal reducere antallet af mennesker, der drives på flugt, med 50 procent i 2030
  4. Ny struktur for bistandsinstrumenterne, som sikrer sammenhæng i programmeringen i skrøbelige stater på tværs af en kortsigtet humanitær indsats og langsigtet udviklingsarbejde
  5. Øget diplomatisk indsats for at bidrage til at løse de konflikter, som ligger til grund for de humanitære katastrofer i skrøbelige stater og nærområderne i de omkringliggende lande.
Dokumentation

Fra 2. juni og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på hvilken vej udviklingsbistanden skal gå.

Følg debatten her.

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Keiding Lindholm

Direktør, Tænketanken Mandag Morgen & Altinget Arena, formand for Ombold, formand for DBU's etiske komité
mag.scient.soc. (Lund Uni. 1997)

0:000:00