Debat

Rederiforening: Krakas udspil vil underminere Danmarks største eksporterhverv

REPLIK: Tusindvis af jobs og milliarder af skattekroner sættes på spil, hvis Krakas forslag om at sløjfe sømandsskatten realiseres. Det skriver Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Foto: Maersk.com
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Ullegård
Direktør, Danmarks Rederiforening

Søfart er Danmarks største eksporterhverv, hvor rederierne – og den værdiskabelse som blandt andet danske søfolk forestår – er i centrum for en stærk maritim klynge i Danmark.

En klynge, der er afsættet for beskæftigelse til 100.000 danskere ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Søfartsstyrelsens opgørelse fra november 2016.

Blandet andet derfor er Danmark i dag én af de 10 største søfartsnationer i verden, hvilket alene på rederikontorerne i land giver over 6.000 jobs.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Dermed spiller de over 7.000 danske søfolk en central rolle for søfartens værdiskabelse. De er en del af kernen i Det Blå Danmark, hvor de typisk skaber stor værdi med deres maritime indsigt. Det gælder, når de er på søen, og når de senere i deres karriere ofte går i land med praktisk maritim erfaring.

Det er med til at fastholde vigtig viden og kompetencer. Det er ikke et mål at lokke flest muligt danskere til søs, men Det Blå Danmark har brug for et tilstrækkeligt antal danske søfolk til at opretholde kompetenceniveauet i klyngen.

Droppes sømandsskatten, kan danske skibe med få pennestrøg flyttes til udenlandske flag. 

Jakob Ullegård
Direktør, Danmarks Rederiforening

Forkert at nedlægge sømandsskatten
Til trods for søfartens værdiskabelse i Danmark, så går Jens Hauch fra tænketanken Kraka til angreb på Vækstteamet for Det Blå Danmark og grundlaget for en konkurrencedygtig søfart.

Det er et legitimt spørgsmål, om rammen for den maritime sektor er den rette.

Hauch vil – stik imod det maritime vækstteam – nedlægge sømandsskatten, som har været fundamentet for hele Det Blå Danmarks succes siden 1988. Desværre overser Jens Hauch en række pointer i sit opgør med Danmark som søfartsnation.

Ifølge Hauch er det bedre for økonomien, at sømændene bliver gjort arbejdsløse, så de kan omskoles og komme i land for at arbejde i andre erhverv. I hans øjne dræner søfarten unødigt arbejdskraft fra resten af erhvervslivet på grund af den såkaldte sømandskat, som ligestiller dansk-flagede skibe med deres konkurrenter fra nær og fjern.

Som økonom i Kraka giver det måske teoretisk mening at anbefale, at Danmarks største eksporterhverv undermineres. Ønsker man derimod et samfund, hvor vi udnytter vores erhvervsmæssige styrkepositioner til at sikre vækst og beskæftigelse, er virkeligheden en anden.

Det Blå Danmark bor i yderkommunerne
Jeg ser ingen grund til at tro, at Danmark er bedre tjent med at nedlægge søfarten for at tvinge de mange tusinde søfolk på sømandsskat over i andre erhverv.

Først og fremmest fordi det vil være naivt og teoretisk at tro, at Danmark kan opbygge en tilsvarende styrkeposition i andre erhverv uden videre. Der er ikke mange steder, hvor Danmark er blandt de største nationer på tværs af globale industrier. 

I dag bor næsten hver anden sømand i en såkaldt yderkommune – og kommunerne med flest sømænd pr. indbygger er kommuner som Ærø, Svendborg, Hjørring eller Bornholm. Jeg tvivler på, at der i disse kommuner venter et højt betalt job lige om hjørnet for danske sømænd. Tværtimod.

En indikation er, at ti S- og V-borgmestre fra disse kommuner samt Landdistrikternes Fællesråd har opfordret regeringen til at udvide ordningen. Borgmestrene er ikke i tvivl om, at jobs på skibene er vigtig for dem.

EU bakker op om støtteordning
Sømandsskatten er en ordning, som EU anerkender netop for at tage højde for søfartens unikke, globale konkurrencesituation. Derfor findes der tilsvarende ordninger i samtlige andre europæiske søfartsnationer.

Der er altså en klar forståelse på tværs af EU-landene om, at søfarten adskiller sig fra resten af erhvervslivet og har en helt anden global eksponering. Rederiernes produktion, altså skibene, er tilmed ikke bundet til en bestemt matrikel, men kan bevæge sig frit. Omkostningerne er små, hvis man vil registrere dem i et andet land.

Pointen om den globale søfart illustreres af to kendsgerninger. For det første udgør hjemmemarkedet kun få procent af de danske rederiernes omsætning. For det andet er to ud af tre kroner af rederiernes omsætning i lande udenfor Europa – for dansk eksport generelt er det tilsvarende tal en ud af tre kroner.

Det vil være et stort samfundsmæssigt tab, hvis værdiskabelsen i Det Blå Danmark ofres på et teoretisk ridt. Droppes sømandsskatten, kan danske skibe med få pennestrøg flyttes til udenlandske flag. Hovedkontorerne beskæftiger i dag godt 6.000 højtlønnede skattebetalere.

De vil blive svækket, og mange vil sandsynligvis flytte. For hvorfor opererer skibene fra Danmark, hvis de alle er under Singapores flag?

De ansatte i land vil således ikke søge godt betalte jobs i andre industrier, som Hauchs teori ellers tilsiger. De må tværtimod forventes at flytte deres højtspecialiserede kompetencer – og deres værdiskabelse – til Singapore, London eller andre maritime centre, som København i dag er i konkurrence med.

Milliarder af skattekroner sættes på spil
Aktiviteten til søs er afgørende ikke bare for rederierne i land, men også for den øvrige del af Det Blå Danmark. Hele klyngen skaber i alt grobund for 100.000 danske jobs, og rederiernes årlige indkøb på tværs af de danske lokalsamfund ligger på 9,6 milliarder kroner. Dertil kommer, at rederiernes ansatte i Danmark betaler 1,8 milliarder kroner årligt i skat.

En præcisering til sidst. I sin higen efter at tale sømandsskatten ned siger Hauch, at vækstteamets ambition er at sammenligne med børnearbejde og dårligt arbejdsmiljø på skibene.

Den søforklaring taler vist for sig selv – især set i lyset af, at der på danske skibe gælder fuldstændig de samme krav til arbejdsmiljø, uanset om det er danske, filippinske eller andre søfolk.

Dansk søfart er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, og derfor arbejder vi aktivt for sammenlignelige rammer med andre kvalitetsflag, så de danske rederierne kan konkurrere.

Rederierne anerkender til fulde, at erhvervet skal skabe værdi for samfundet og tage ansvar. Her er høj eksport og mange beskæftigede i klyngen en del af billedet. Rederierne har også øgede ambitioner på uddannelse og har foreslået en regulær praktikpladsgaranti som en del af pakken.

Søfartens bidrag kan blive endnu større, hvis regeringen og Folketinget flytter Det Blå Danmark fremad, som anbefalet af vækstteamet. Der er bred opbakning i Folketinget til, at Danmark skal kæmpe for sin maritime styrkeposition og tradition.

Det er vigtigt, da søfarten er et godt eksempel på, at samfund og erhverv sagtens kan spille sammen – til gavn for hele Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ullegård

Særlig rådgiver for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003), Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School

0:000:00