Reform af bilafgifter slår milliard-hul i statskassen

AFGIFT: Ny analyse fra Skatteministeriet viser, at reformen af bilafgifterne fra 2007 slår et hul i statskassen på op mod 3,6 milliarder kroner frem mod 2021. Bilkøberne kan glæde sig over udsigten til prisfald på 17.500 kroner. FDM og Concito ser vidt forskelligt på udviklingen.

Hjalte T. H. Kragesteen

Reformen af bilafgifterne fra 2007 har markante konsekvenser for statskassen.

Det viser en ny analyse fra Skatteministeriet.

Her fremgår det nemlig, at reformen kommer til at slå et hul i statskassen på op mod 3,6 milliarder kroner frem mod 2021.

Statens indtægter fra registreringsafgiften er på grund af ændringerne i 2007 faldet med omkring fire milliarder fra 2007 til 2014. Årsagen er de fradrag i registreringsafgiften, som man indførte i 2007, hvor benzinbiler, der kører længere end 16 kilometer på en liter benzin, får øget fradrag. Det samme gør sig gældende for dieselbiler, hvor grænsen imidlertid er 18 kilometer.

Det ser ud til, at man er begyndt at arbejde på det. Og det er rart at se. Men jeg forventer da også, at man så gør noget ved det.

Susanne Krawack
Chefkonsulent, Concito

Skatteministeriet skriver, at tabet for statskassen hovedsagelig skyldes, at bilernes brændstof-økonomi er blevet langt bedre, end den var i 2007. En mindre del af faldet skyldes også, at danskerne i højere grad er begyndt at købe små biler. I 2007 kørte 26 procent af nyregistrerede benzinbiler således mindst 16,7 kilometer på literen og lå derfor til forhøjet fradrag. I dag er det tal steget til hele 92 procent, hvilket betyder, at langt flere får nedslag i afgifterne.

Og den tendens vil bare fortsætte, så længe man fastholder de nuværende grænser, lyder det. Ikke mindst fordi man i EU har strammet kravene for personbilers CO2-udledning frem mod 2021. Derfor skønner ministeriet, at det umiddelbare tab af indtægter fra registreringsafgiften lander på 8-9 milliarder i 2021. Men dér skal trækkes 60-70 procent fra, fordi prisen på biler falder. Faktisk skønner Skatteministeriet, at gennemsnitsprisen på en bil falder med 17.500 kroner i 2021 i forhold til 2014 som følge af øget fradrag.

Krisen har spillet ind på tabt indtægt
Prisfaldet forventer man vil give sig udslag i et større bilsalg, der bidrager til statskassen med øgede indtægter fra bl.a. moms og brændstofafgifter. Derfor lyder det reelle hul i statskassen, som kan forbindes til reformen, snarere på 2,4-3,6 milliarder kroner i 2021. Desuden peger analysen kort på, at der også forventes et tab forbundet med den grønne ejerafgift, som også er afhængig af brændstofs-økonomien. Det vil slå igennem, efterhånden som den eksisterende bilpark udskiftes.

Reelt set er indtægterne fra registreringsafgiften faldet noget mere voldsomt siden 2007, end hvad Skatteministeriets analyse peger på (se tabel). Beløbet er ifølge tal fra Danmarks Statistik således faldet med 9 milliarder kroner fra 2007 til 2013. Det vidner om, at det ikke kun er 2007-reformen, der har spillet ind, og den økonomiske krise formodes at være en anden vigtig faktor, hvilket også kan ses ved, at indtægterne er steget igen i 2013. Skatteministeriet forventer desuden, at det stiger yderligere i 2014.

Tabel: Registreringsafgift for motorkøretøjer i mia. kr. (løbende priser)

  2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Indtægt til staten 24,3 19,1 11,9 13,5 13,6 13,0 15,2

Kilde: Danmarks Statistik

Bilafgifter er for høje
Analysen kommer, mens Skatteministeriet øjensynlig brygger på en ny reform. I regeringsgrundlaget er der nemlig varslet en provenuneutral reform af bilafgifter, som stadig lader vente på sig. Skiftende skatteministre har fortalt, at det stadig er på tegnebrættet, men at det er en kompliceret sag. Hvilken indvirkning analysen har på den kommende reform, er naturligvis uvist, selvom det umiddelbart kan virke nærliggende, at politikerne griber ind og lukker hullet, så registreringsafgiften fortsætter på det nuværende niveau.

Men faktisk er det et skridt fremad, at afgiften er på vej ned, lyder det fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

"Det flugter meget godt med vores anbefalinger, at registreringsafgiften er på vej ned. Det handler dels om, at registreringsafgiften overhovedet ikke er målrettet mod de omkostninger, som bilisterne påfører samfundet. Og dels om at bilafgifterne i Danmark er for høje, selv når disse omkostninger indregnes," siger han.

Han betegner den nuværende bilbeskatning som helt ulogisk bygget op. Særligt fordi man med registreringsafgiften beskatter selve købet af bil.

"Med økonomiske briller på er registreringsafgiften en helt forkert måde at opkræve skat på. Man bør lægge afgiften på selve bilkørslen og på brændstofferne," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Overvismand: Det er noget pjat
Han fortæller, at man med roadpricing vil beskatte de gener, der reelt er ved bilkørslen, såsom vejslid, trængsel og ulykker. Og med afgifter på brændstoffer, som også er beskattet i dag, kan bilisterne betale for CO2-udledningen og miljøeffekter.

Iagttagere af dansk transportpolitik vil nok hurtigt konkludere, at det næppe er realistisk, at regeringen pludselig ønsker at indføre roadpricing efter at have skudt det ned igen og igen de senere år. Om regeringen vil gøre noget for at lukke hullet fra registreringsafgiften, er en anden sag, og her har Hans Jørgen Whitta-Jacobsen også et råd.

"Det bør man ikke gøre ved at fastholde registreringsafgiften på det alt for høje niveau. Hvis pengene mangler i statskassen, bør man hente dem ind med højere moms eller indkomstbeskatning," siger han og slår så  et slag for, hvad der bør være den helt rigtige løsning:

"Det er noget pjat, at man ikke vil lave kørselsafgifter. Det er et meget målrettet instrument, som man virkelig kan begrunde, hvorfor man bruger."

FDM glad for udviklingen
FDM glæder sig over, at afgiften falder. Og samtidig en klokkeklar advarsel til politikerne om ikke at lukke hullet ved at hæve grænsen for, hvornår man får fradrag.

"Det er rigtigt positivt, at borgerne faktisk gør det, som politikerne har ønsket, når de køber mere energieffektive biler. Men jeg frygter, at den her analyse bliver lukket ud, fordi man vil have nogle til at betale for eksempelvis at afgiftsfritage elbiler," siger adm. direktør i FDM Thomas Møller Thomsen, der henviser til, at afgiftsfritagelsen for elbiler udløber ved årsskiftet.

"Det vil være galimatias, hvis man bruger det her til at straffe alle almindelige bilejere ved at lægge ekstra afgift på dem," siger han.

Tænketank: Højere afgifter gavner miljøet
Den grønne tænketank Concito ser dog helt modsat på analysen. Nemlig at konsekvensen bør være, at man hæver grænsen for, hvornår bilkøberne får nedslag i afgiften.

"Vi har råbt op om, at man bør flytte fikspunktet på 16 og 18 kilometer pr. liter. Hvis man sætter grænsen op, så den følger teknologiudviklingen, så vil man både få et større provenu, og man vil få et endnu større incitament til at købe de mest energirigtige biler," siger chefkonsulent Susanne Krawack.

Selvom hun gerne havde set, at man i analysen peger på konkrete løsninger, så er der ros til Skatteministeriet for at tage sagen alvorligt.

"Det ser ud til, at man er begyndt at arbejde på det. Og det er rart at se. Men jeg forventer da også, at man så gør noget ved det," siger Susanne Krawack.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

Thomas Møller Thomsen

Fhv. adm. direktør, FDM
cand.jur. (Aarhus Uni.)

0:000:00