Regeringen dropper central del af ghettoudspil

INTEGRATION: Regeringen trækker et centralt forslag i sit ghettoudspil tilbage – en milliardpulje, som skulle give kommuner bonus for at få indvandrere i job eller gennem uddannelse. 

Hele otte ministre (<i>Inger Støjberg (V) og Mai Mercado (K) uden for billedet</i> <i>red</i>.)<i> </i>deltog i regeringens&nbsp;præsentation af et nyt ghettoudspil. Nu dropper regeringen et centralt element i planen.
Hele otte ministre (Inger Støjberg (V) og Mai Mercado (K) uden for billedet red.) deltog i regeringens præsentation af et nyt ghettoudspil. Nu dropper regeringen et centralt element i planen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der kommer alligevel ikke nogen særlig pulje til at belønne kommuner med kontanter, hver gang det lykkes at få indvandrere og efterkommere i enten arbejde eller uddannelse.

Puljen på op mod en milliard kroner var ellers en central del af regeringens strategi mod parallelsamfund, som blev præsenteret i starten af marts.

Men fordi regeringen for nyligt måtte kaste håndklædet i ringen i forhandlingerne om en justering af den kommunale udligningsordning, vælger man nu også at droppe den nye integrationsbonus.

De to ting hænger sammen, fordi ghettomilliarden ville flytte penge fra kommuner med få indvandrere til kommuner med mange indvandrere.

Det er positivt, at man nu ruller det første af forslagene fra ghettoplanen tilbage. Det kunne man passende også gøre med flere af de øvrige forslag.

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg

"Det giver ikke mening at indføre et resultattilskud øremærket til indsatsen i forhold til udlændinge i den situation, som vi står i," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en mail til Altinget.

Kommuner får for mange penge
Et udkast til lovforslaget har ellers allerede været i høring, parallelt med at regeringen forhandlede om den kommunale udligningsordning med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Som en del af forhandlingerne indgik en nedjustering af den særlige udligningsordning på udlændingeområdet, som ifølge analyser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet overkompenserer kommuner med mange udlændinge.

Efter udligningsforhandlingernes sammenbrud i april fortsætter denne ordning nu uændret.

"Dermed overkompenseres kommuner med mange udlændinge fortsat i forhold til, hvor mange udgifter de har til blandt andet tolkebistand og sprogstimulering," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

S: Fiasko på fiasko
Så længe kommuner med mange udlændinge får "uforholdsmæssigt mange penge tilført via udligningen," vil regeringen ikke gå videre med ghettoplanens 'resultattilskud'.

"Derfor fremsætter regeringen ikke noget lovforslag om resultattilskud i denne samling," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Hos Socialdemokratiet har kommunalordfører Magnus Heunicke kun hovedrysten til overs for regeringens beslutning om at trække resultattilskuddet tilbage.

"Den ene fiasko fører den anden med sig. Og det her er bare endnu et af regeringens højt profilerede forslag, som de nu må droppe," siger Magnus Heunicke.

KL: Et skridt i rigtig retning
Dansk Folkeparti har fra starten udtrykt sig skeptisk over for ghettoudspillets resultattilskud. Ikke mindst fordi det ifølge partiets kommunalordfører, Susanne Eilersen, kunne føre til kassetænkning, hvor kommuner valgte at prioritere arbejdsløse indvandrere højere i deres beskæftigelsesindsats end ledige med dansk baggrund.

"Det er jo ikke noget, som er groet i vores baghave. Det er uhensigtsmæssigt med ordninger, som kun er målrettet visse borgere. Så bliver det jo dem, man kommer til at fokusere på i indsatsen" siger Susanne Eilersen.

Også i Kommunernes Landsforening, KL, er man lettet over, at regeringen har besluttet at trække forslaget om det milliardstore resultattilskud.

"Vi har i forvejen alle incitamenter til at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Så tilskuddet var unødvendigt. Og det er positivt, at man nu ruller det første af forslagene fra ghettoplanen tilbage. Det kunne man passende også gøre med flere af de øvrige forslag," siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Aalborg Kommune.

Dokumentation

Regeringens forslag om resultattilskud for integration

Som en del af regeringens strategi mod parallelsamfund indgik også et forslag om et resultattilskud, der skulle belønne kommuner for bestemte indsatser i integrationsindsatsen.

Pengene skulle finansieres af kommunernes bloktilskud og dermed af kommunernes egen økonomi.

Resultattilskud 1: 
Den enkelte kommune modtager hvert år en kontant belønning på 25.000 kr. for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som er i mindst 380 timers ustøttet beskæftigelse i 4. kvartal i året sammenlignet med året før.

For selvforsørgede uden for arbejdsmarkedet, hvor kommunen ikke sparer ydelsen, når de kommer i arbejde, udgør den kontante belønning 50.000 kr.

Resultattilskud 2: 
Den enkelte kommune modtager hvert år en kontant belønning på 50.000 kr. for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som i de tre foregående år har været i mindst 380 timers ustøttet og sammenhængende beskæftigelse pr. kvartal sammenlignet med året før.

Resultattilskud 3: 
Den enkelte kommune modtager hvert år en kontant belønning på 25.000 kr. for hver ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som aflægger afgangsprøven i 9. klasse og opnår mindst 02 i samtlige af de 6 karakterer i de 3 bundne prøver i dansk og matematik.

Resultattilskud 4: 
Den enkelte kommune modtager hvert år en kontant belønning på 50.000 kr. for hver ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som aflægger afgangsprøven i 9. klasse og opnår et karaktergennemsnit i de otte karakterer i de 5 bundne prøver, som er højere end landsgennemsnittet for målgruppen året før.

Resultattilskud 5: 
Den enkelte kommune modtager hvert år en kontant belønning på 50.000 kr. for hver ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i alderen 16-25 år, som færdiggør en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

Susanne Eilersen

Byrådsmedlem og viceborgmester (DF), Fredericia Kommune, landskasserer, Dansk Folkeparti
merkonom (Grenaa Handelsskole og IBC Fredericia. 1997), bestyrelsesuddannelse (Aros Board/ Erhvervsakadami Aarhus 2021)

0:000:00