Regeringen foreslår en nærområde- og migrationsfond. Det er "dybt tragisk", siger forsker

Indenrigspolitikken vinder ind på udviklingsområdet, mener to forskere om en ny nærområde- og migrationsfond, som regeringen foreslår at oprette i bud på ny finanslov.

Den danske udviklingsbistand skal i fremtiden fokusere langt mere på hjælp til nærområderne og skrøbelige lande, siger udviklingsminister.
Den danske udviklingsbistand skal i fremtiden fokusere langt mere på hjælp til nærområderne og skrøbelige lande, siger udviklingsminister.Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Dansk udviklingspolitik skal reformeres, så der blandt andet kommer et større fokus på migration og nærområder.

Det mener regeringen, der foreslår at oprette en ny nærområde- og migrationsfond i det netop offentliggjorte bud på en finanslov for 2022. Fra næste år skal fonden administrere 640 millioner kroner, men det er ambitionen, at beløbet lyder på 750 millioner om året fra 2025. 

Dansk udviklingssamarbejde bliver stadig kraftigere underlagt de indenrigspolitiske diskussioner og debatter.

Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker i bæredygtig udvikling ved Diis

”Et bredt flertal i Folketinget blev før sommerferien enige om, at den danske udviklingsbistand i fremtiden skal fokusere langt mere på klimaindsatser og hjælp til nærområderne og skrøbelige lande. Vi skal turde prioritere for at nå vores fælles mål om at hjælpe flere mennesker bedre," siger minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen i en pressemeddelelse

Ministeren peger på, at regeringen nu "sætter handling bag" en nyligt vedtagen flerårig strategi for dansk udviklingspolitik. Men det kan Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og beskæftiger sig med bæredygtig udvikling, ikke genkende, når det kommer til forslaget om den nye fond.

"Jeg har svært ved at se loven om udviklingssamarbejde og den nyligt vedtagne udviklingspolitiske strategi som rettesnor for Danmarks udviklingssamarbejde," siger han.

Fonden er et udtryk for, at "dansk udviklingssamarbejde bliver stadig kraftigere underlagt de indenrigspolitiske diskussioner og debatter", mener Lars Engberg-Pedersen. 

Den holdning deler professor Anne Mette Kjær. Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i udviklingsbistand – og så er hun formand for Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver regeringen om udviklingspolitik, men det er dog ikke i den rolle, hun udtaler sig her.

"Fonden er lige så meget er et udtryk for en indenrigspolitisk dagsorden, som det er for en udviklingspolitisk dagsorden," siger professoren. 

Jeg er bange for, at det udvander bistanden, når vi hele tiden kommer med nye mål om, hvad den skal gå til.

Anne Mette Kjær
Professor og forsker i udviklingsbistand

Anne Mette Kjær anslår, at fondskonstruktionen "sandsynligvis giver et større nationalt råderum" på Asiatisk Plads.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00