Regeringen fremlægger plan, der skal bekæmpe racisme mod grønlændere

Med 12 initiativer vil regeringen forsøge at bekæmpe racisme mod grønlændere i Danmark.
Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet mandag.
"Det er vigtigt for regeringen, at grønlændere kan leve i Danmark uden at blive mødt med fordomme, hvilket desværre ikke er virkeligheden i dag," udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i en pressemeddelelse.
Handlingsplanen afsætter i alt 35 millioner kroner til indsatsen. Pengene fordeles med fem millioner kroner i 2025 og derefter ti millioner kroner årligt i 2026-2028.
De millioner, der er afsat i planen, skal også bruges til løbende at iværksætte nye initiativer. Ministeriet understreger i pressemeddelelsen, at interesseorganisationer og de grønlandske folketingsmedlemmer vil blive inddraget, når nye initiativer skal formuleres.
Ret til pas og obligatorisk undervisning
Det er ikke alle initiativer, der er nye. Pakken indeholder blandt andet forslaget om en statslig enhed, der skal koordinere indsatsen for ligebehandling og retten til grønlandsk pas. De initiativer meldte regeringen allerede ud i december.
De 12 initiativer er:
- Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende
- Ret til grønlandsk pas
- Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
- Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
- Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
- Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
- Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
- Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
- Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
- Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
- Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
- Øget støtte til De Grønlandske Huse
Ifølge udlændinge- og integrationsministeren har alle borgere i Danmark "pligt til at sige fra over for racisme".
"Danmark og Grønland har et helt særligt forhold til hinanden, og derfor er racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark også et særskilt problem," udtaler han.
"Vi ved naturligvis, at det ikke er et problem, vi kan løse med et fingerknips. Derfor er jeg også glad for, at vi får afsat penge i årene fremover for at sikre et vedvarende fokus på at få bekæmpet racisme mod grønlændere."
Et udbredt problem
Handlingsplanen lander midt i den højspændte debat om Grønlands fremtid, der har fået lyt liv efter, at USA's præsident, Donald Trump, i weekenden har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.
Med sine ytringer har Donald Trump startet en heftig debat, særligt på de sociale medier, men også i andre dele af det danske såvel som grønlandske samfund.
"Den seneste tid har med al tydelighed vist, at racisme mod grønlændere eksisterer i visse kredse og særligt på sociale medier. Derfor er det vigtigt, at vi politisk anerkender, at racismen finder sted og er dybt uacceptabel," udtaler det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).
Hun bakkes op af Aki-Matilda Høegh-Dam, der er valgt til Folketinget for det grønlandske parti Siumut.
"Ved at tale mere åbent og accepterende med hinanden, er det blevet klart, at der er tale om et omfattende problem, som kræver handling," udtaler hun og fortsætter:
"Forandring tager tid, men vi kan skabe den skridt for skridt."
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma






































