Det er blevet den tid på året, hvor regeringen udgiver det årlige klimaprogram. 

Klimaloven fra 2020 forpligter nemlig regeringen på at udgive en årlig rapport, som løbende gør status over, hvorvidt vi i Danmark opfylder vores nationale klimamål. En væsentlig del af rapporten fokuserer også på, hvordan man i så fald kan nå klimamålene, hvis man halter bagefter. 

Det er Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet, der står bag udgivelsen, og derfor er klimaminister Lars Aagaard (M) afsender af udgivelsen.

Ministerens embedsfolk har blandt andet fundet frem til, at Danmark har reduceret sine udledninger af drivhusgasser med 49 procent i forhold til 1990, hvilket betyder, at man er tæt på at kunne nå klimamålet for 2025. Det halter dog stadig, når det kommer til opfyldelsen af klimamålet for 2030, hvor reduktionerne skal være reduceret med 70 procent.

Samtidig viser rapporten også, at Danmark i 2030 vil producere mere grøn strøm og gas, end vi forbruger. 

Altinget giver her et overblik over fem interessante punkter i regeringens klimaprogram. Du kan læse Klimaprogrammet i sin helhed her. 

Der er stadig et stykke vej til klimamålene er nået

• Sammenligner man dette års klimaprogram med sin forgænger fra forrige år, så er der længere vej til opfyldelsen af vores klimamål. Det såkaldte manko-mål, der i denne kontekst beskriver, hvor langt regeringen er i opfyldelsen af klimamålsætningen i 2030, har i år en afstand på 5,4 millioner ton. Sidste år var afstanden 5 millioner ton.
• Målsætningen er, at Danmark skal reducere sine udledninger med 70 procent, når man sammenligner med udledningsniveauet i 1990. Afstanden opgøres i målet CO2e, der er en samlet betegnelse for drivhusgasudledninger. Regeringen skønner samtidig, at der udstår en manko på alt mellem 0,5 til 3,7 millioner ton CO2e, hvis vores 2025-mål skal indfries. 

Reduktionstekniske potentialer kan øge vores samlede CO2-reduktioner, så det overgår klimamålet

• I klimaprogrammet har Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet identificeret tekniske reduktionspotentialer for omtrent 21 millioner ton CO2e. Såfremt, at alle de tekniske potentialer bliver gennemført og implementeret, så svarer det omtrent til en reduktion på 90 procent i 2030, når man sammenligner med 1990. Reduceres udledningerne med 90 procent i 2030, så overgår man klimamålet for 2030, der lyder på en 70 procents reduktion af udledningerne sammenlignet med 1990. 
• I analysen af de tekniske reduktionspotentialer er der særligt et udestående med transportsektoren. Ministeriets embedsmænd skønner nemlig, at transportsektoren har et samlet teknisk reduktionspotentiale på hele 10,1 millioner ton CO2e.
• Det betyder, at der er "flere veje til målopfyldelse – og at der for eksempel er andre teknologier, hvis planen for CCS skrider," skriver regeringen. Når netop CO2-fangst nævnes, er det fordi, at tidsplaner for CO2-fangst og lagring allerede er skredet flere gange.

Det er godt for privatøkonomien at skifte til en elbil, men det er dyrt for statskassen 

• Regeringens analyse viser, at der et reduktionsteknisk potentiale i persontransporten på 5,7 millioner ton CO2e ved et skifte til elbiler. Deri ligger en gevinst for privatøkonomien på 3450 kroner per ton. Årsagen er, at man vurderer, at det er billigere over bilens levetid at købe en elbil, når man sammenligner med en benzin- eller dieselbil. 
• Selvom det er godt for privatøkonomien at skifte til en elbil, så indebærer det en række konsekvenser for statens finanser. Det skyldes grundlæggende, at de nuværende afgiftsstrukturer, der giver et incitament til at købe elbiler, også indebærer en gevinst for staten i kraft af eksempelvis den højere registreringsafgift for benzin- og dieselbiler. 

Det danske vejr bliver langt mere vådt og stormfuldt  

• Fremtidens klimaforandringer i Danmark afhænger af udviklingen af de globale drivhusgasudledninger. Regeringens analyse trækker på tre udledningscenarier: det lave begrænser den globale opvarmning til under to grader, som er målet med Parisaftalen, det mellemhøje scenarie svarer omtrent til et udledningsniveau, hvor nuværende klimapolitikker og -ambitioner implementeres, og det høje udledningsscenarie svarer til en fremtid, hvor udledningerne bliver højere, end de allerede implementerede politikker indikerer. Alle tre udledningsscenarier vil medføre et behov for klimatilpasning.
• Med et stigende havniveau øges hyppigheden af stormfloder og risikoen for oversvømmelser langs kysterne. En stormflod, som statistisk i dag kun forekommer én gang hvert 20. år, vil mod slutningen af århundredet være en hændelse, der statistisk vil vise sig henholdsvis cirka hvert tredje år, hvert andet år eller to gange årligt afhængigt af udledningsscenarie. Det betyder konkret, at stormflod vil ramme syv gange oftere, 12 gange oftere eller 39 gange oftere end i dag.  

Regeringen er på vej med nye udspil på klimaområdet 

• I indledningen af Klimaprogrammet lægges der op til, at regeringen planlægger at røre på sig i løbet af efteråret. Det gælder blandt andet på produktionen af sol- og vindenergi på land, og så skal der skub på implementeringen af allerede indgåede politiske aftaler.
• "Senere i år vil vi præsentere nye skridt, der skal muliggøre en firedobling af produktionen fra sol og vind på land. Vi vil udmønte cirka 30 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Når vi har modtaget anbefalingerne fra ekspertgruppens råd, vil vi skabe rammerne for et grønnere dansk landbrug. Vi vil implementere de mange politiske aftaler, der allerede er indgået og indgå nye, hvor det er nødvendigt," skriver klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i forordet til klimaprogrammet.