Regeringen indgår aftale med DF om vindmøller og solceller

AFTALE: Regeringen og Dansk Folkeparti blev tirsdag enige om en aftale, der for første gang skal lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm. Det er energipolitisk danmarkshistorie, siger ministeren.

Foto: /ritzau/Asger Ryø Borberg
Morten Øyen

I de næste to år skal vind- og solenergi konkurrere om at levere grøn strøm til danskerne.

Fakta
Den nye støtteordning

I dag støttes udbygningen af landvindmøller med et fast pristillæg på 25 øre/kWh. Denne støtteordning udløber  21. februar 2018, fordi EU’s statsstøttegodkendelse af ordningen udløber. Derudover er den åbne støtteordning til solceller afskaffet. Der skal således findes en ny støtteordning til vind og sol.

Den nye støttemodel betyder, at projektudviklere kan byde ind med projekter med enten solceller, landvindmøller eller kystnære havvindmøller i 2018 og 2019, som så bliver vurderet op imod hinanden ud fra objektivt fastsatte kriterier. De bedste projekter får støtte, indtil budgettet på de ca. 1 mia. kr. er tildelt. Støtte tildeles som et fast pristillæg oven i elprisen, så usikkerheden for så vidt angår elprisudviklingen ikke bæres af staten, men af producenten.

Støtten gives i hele anlæggets levetid (fastsat til 20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning.

Overgangsordning for landvindmølleprojekter

Der kan være enkelte landvindmølleprojekter, der har modtaget de påkrævede godkendelser, men som delvist uforskyldt risikerer at komme i klemme i overgangen fra ét støttesystem til et andet. Derfor foreslår regeringen, at der oprettes en overgangsordning for de landvindmølleprojekter, der har opnået lokalplangodkendelse inden 1. januar 2017, men hvor der efterfølgende har været behandling af en klagesag.Der sættes et loft på overgangsordningen på 43 MW, som kan søges efter først til mølle-princippet, og det er således kun de første 43 MW, der kan opnå støtte. Støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter højeste vindende bud i første udbudsrunde. Såfremt nogle projekter når at nettilslutte, førend afgørelsen er faldet af udbudsrunden i 2018, tildeles støtten ud fra budloftet på 13 øre/kWh i udbuddene.

Særordning til forsøgsmøller

Hovedformålet med forsøgsmøller er ikke elproduktion, men test og udvikling for på sigt at kunne levere mere effektive vindmøller. Etablering af forsøgsmøller kan harmonere timingsmæssigt dårligt med udbud, idet virksomhederne har behov for at eksekvere på et testprojekt, når det er klart frem for at vente på gennemførelsen af et udbud.

Derfor foreslår regeringen, at der afsættes sammenlagt 150 mio. kr. til en treårig støtteperiode for forsøgsmøller, der opstilles i 2018 og i 2019. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at dække finansieringsbehovet i perioden, og midlerne kan søges efter først til mølle-princippet, hvilket betyder, at der kan ydes støtte, indtil midlerne evt. er opbrugt.

Kilde: efkm.dk

Det bliver resultatet af den aftale, regeringen og Dansk Folkeparti indgik tirsdag. Aftalen betyder, at der i 2018 og 2019 hvert år vil blive afsat godt en milliard kroner til udbud, hvor projektudviklere med solceller, landvindmøller og kystnære havvindmøller skal konkurrere om at levere så meget strøm som muligt.

Det er regeringens forventning, at der for beløbet vil kunne opføres 190 MW vedvarende energi, eller hvad der svarer til omkring 140.000 danske husstandes årlige elforbrug.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er stolt over aftalen, som han kalder ”energipolitisk danmarkshistorie".

Det er ikke alle partier, der ønsker at tage ansvar for dette initiativ, men derfor kan vi jo sagtens lave brede aftaler på energiområdet i fremtiden.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energiminister

”Vi sikrer en fortsat grøn omstilling i Danmark væk fra fossile brændsler og over til vind og sol. Vi sikrer, at der bliver konkurrence om at levere mest grøn energi til forbrugerne. Og vi sikrer, at der ikke kommer uventede ekstraregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften,” siger energiminiser Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.

Vil væk fra forskellige støttesatser
Den nye støttemodel betyder, at støtten tildeles som et fast pristillæg oven i elprisen, så usikkerheden om udsving i elprisen bæres af projektudviklerne og ikke statskassen og dermed skatteborgerne.

I aftalen er der afsat 1,015 milliarder kroner årligt i 2018 og 2019 til udbud. I regeringens udspil fra juni var der afsat næsten 1,3 milliarder kroner. Derfor har regeringen også neddroslet, hvor meget vedvarende energi der forventes opført – fra 200 til 190 MW.

I Dansk Folkeparti er man glade for aftalen, der bliver første forsøg med konkurrence mellem forskellige teknologier.

”I dag er der over 30 forskellige støttesatser til vedvarende energi i Danmark. Det er uigennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser og ekstraregninger til forbrugerne, og det sikrer ikke mest vedvarende grøn energi for pengene. Det skal vi væk fra, og denne aftale er et vigtigt skridt i den retning,” siger Dansk Folkepartis energiordfører Mikkel Dencker i pressemeddelelsen.

Den nye udbudsmodel, hvor teknologierne skal konkurrere, skal ifølge ministeren give erfaringer til den store energiaftale, der skal gælde efter 2020.

SF: Regeringen skruer ned for klimaindsats
Regeringens tanker har dog mødt stor modstand fra Vindmølleindustrien og de øvrige partier i energiforliget. Ifølge dem er udspillet båret af markeds-ideologi, fremfor hvad der reelt kan give mest grøn energi.

Oppositionen ønskede i stedet den form for udbudsmodel, som har været med til at drive prisen ned på havvindmøller.

Tirsdag formiddag meddelte Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale og SF derfor, at de ikke ønskede at være med.

”Det værste er, at regeringen endnu engang skruer ned for klimaindsatsen. Men det er endnu mere tosset, at de samtidig skader danske erhvervsinteresser og mulighederne for at skabe job i Danmarks hurtigst voksende industri – nemlig vindmølleindustrien,” sagde SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, oven på mødet i forligskredsen tirsdag formiddag.

Tror stadig på bred energiaftale
Selvom oppositionspartierne ikke har været begejstret for regeringens generalprøve, så er energiministeren fortrøstningsfuld i forhold til at lande en bred energiaftale.

”Som minister arbejder jeg som udgangspunkt altid for at lave så brede aftaler som muligt, og det gjorde jeg også her. Der er tale om en helt ny måde at lave grøn energi i Danmark, som vi skal have testet de næste to år. Det er ikke alle partier, der ønsker at tage ansvar for dette initiativ, men derfor kan vi jo sagtens lave brede aftaler på energiområdet i fremtiden. Jeg vil i hvert fald lægge mig i selen for, at vi får en ny bred energiaftale for perioden 2020-2030, som regeringen vil give sit udspil til lige på den anden side af nytår,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Foruden en ny udbudsmodel for sol- og vindenergi indeholder aftalen en overgangsordning for landvindmølleprojekter og en ordning til forsøgsmøller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Mikkel Dencker

Kommunalbestyrelsesmedlem og 1. viceborgmester (DF), Hvidovre Kommune
økonomi (Københavns Uni. 2000)

0:000:00