pesticid
Danmark stemmer nej til et forslag om at ændre i maksimalgrænseværdierne for pesticidrester.

Regeringen mister pesticid-flertal

24. marts 2011 kl. 10:00
PESTICIDER: Dansk Folkeparti sikrer et flertal for, at Danmark torsdag skal stemme nej til et EU-forslag om nye grænseværdier for pesticidrester. Regeringen har udtrykt støtte til forslaget, men følger flertallet og stemmer nej.
| Flere

I dag torsdag skal en embedsmandskomité i Bruxelles stemme om et kommissionsforslag om ændring af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer og foderstoffer.

Regeringen støtter i udgangspunktet forslaget, men et flertal i Folketingets fødevareudvalg har tilkendegivet et ønske om, at Danmark stemmer nej, og det har ændret ministerens mandat, og Danmark stemmer derfor nej til forslaget.

Regeringen i mindretal
I et rammenotat, som blev sendt til Folketingets fødevareudvalg d. 16. marts, gjorde Fødevareministeriet opmærksom på, at ”Regeringen kan tilslutte sig forslaget.”

I notatet lød begrundelsen, at ”de foreslåede ændringer af maksimalgrænseværdier vil medføre en tilstand på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel, og at en vedtagelse af forslaget samlet set vil betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.”

Tirsdag blev ministeren orienteret om, at et flertal i Fødevareudvalget ville have, at Danmark skulle stemme nej til forslaget. På den baggrund udsendte Fødevareministeriet et nyt rammenotat, hvor den faglige vurdering er uændret, men hvor det konkluderes, at Danmark stemmer nej.

Bekymring om kombinationseffekter
Notatet begrunder den nye indstilling med, at flertallet i Fødevareudvalget har udtrykt bekymring om risikovurderingen af såkaldte kombinationseffekter for pesticidrester. Fødevareminister Henrik Høegh (V) udtrykker forståelse for bekymringen, men han pointerer, at man endnu ikke har udviklet en videnskabeligt anerkendt metode til at vurdere risikoen for kombinationseffekter:

”Jeg mener selvfølgelig, at eventuelle kombinationseffekter skal undersøges, hvis det er muligt. Men selvom der har været forsket i dette emne i flere år, så ved vi stadig ikke tilstrækkeligt om kombinationseffekter, og vi savner anerkendte metoder til at vurdere dem,” siger Henrik Høegh.

Han begrunder regeringens holdning med, at den viden, man har på området, ikke giver anledning til bekymring:

”Med baggrund i den indtil nu opnåede viden om kombinationseffekter, har DTU vurderet, at de foreslåede grænseværdier ikke vil være sundhedsmæssigt betænkelige. Der er med andre ord ikke grund til at mistænke netop disse pesticider for at have sundhedsskadelige kombinationseffekter. Derfor havde regeringen indstillet, at vi fra dansk side tilslutter os justeringen af grænseværdierne,” siger Henrik Høegh.

DF sikrer flertal
Ministeren har over for medlemmer af fødevareudvalget udtrykt skuffelse over beslutningen. Til Altinget | Fødevarer siger han:

”Den nye linje er ren politisk og bygger ikke på ny viden om kombinationseffekter, for den har vi ikke. Den vil i praksis betyde, at Danmark må stemme nej til velbegrundede ændringer af grænseværdierne f.eks. som følge af nye og mere skånsomme pesticider, nye anvendelser eller videnskabeligt begrundede anmodninger fra tredjelande.”

Dansk Folkeparti har i tidligere sager om pesticidgrænser sikret regeringen flertal, men denne gang går partiet imod regeringens linje. Fødevareordfører René Christensen (DF) understreger, at det var usikkerheden om kombinationseffekterne, der var afgørende:

”Regeringen gjorde opmærksom på, at man støttede forslaget, men ikke kendte konsekvenserne i forhold til kombinationseffekterne. Men vi kan ikke bare sige ja, og så bagefter komme og sige hov, det var en forkert beslutning, beslutningen skal være korrekt, når vi træffer den,” siger René Christensen.

Usikkerheden omkring kombinationseffekterne er dog allerede blevet nævnt i tidligere sager, men det er først nu, at udvalget bringer det på banen som begrundelse for, at Danmark skal stemme nej.

René Christensen anerkender, at der ikke er tale om ny viden eller information om kombinationseffekter fra ministeriets side, men han fortæller, at det først er nu, han selv er blevet opmærksom på problemet:

”Det her er jo en komitésag, og det er ikke en gang oppe i udvalget. Det er nærmest noget, man skal finde selv. Og der fik jeg fat i den her, og så reagerede jeg på det med det samme, og det vil jeg være meget opmærksom på i fremtiden,” siger René Christensen.

S: Regeringen slingrer
Socialdemokraterne hæfter sig også ved usikkerheden omkring kombinationseffekter. Men partiets fødevareordfører, Bjarne Laustsen, understreger, at modstanden mod forslaget bunder i partiets generelle linje i forhold til højere maksimalgrænseværdier:

”Jeg følger den linje, vi stemte efter sidste gang. Og så kommer det her med kombinationseffekterne, hvor der er usikkerhed, og så er vi altid på forbrugerens side,” siger Bjarne Laustsen.

I det første notat gav regeringen udtryk for, at ”regeringen kan støtte forslaget”. Eftersom det nye notat viser, at vurderingen af forslaget er den samme, mener Bjarne Laustsen, at regeringen slingrer i sagen:

”Først tilkendegiver regeringen, man vil stemme ja. Men så laver man et nyt grundnotat, hvor der står, at regeringen er enige i, at man skal stemme nej. Det ville være rart, hvis regeringen var ærlige omkring, hvad den mener,” siger Bjarne Laustsen og fortsætter:

”Det er jo interessant, at regeringen går ned og stemmer noget, den ikke selv mener. Men hvis regeringen mener, den har en god sag, så skulle den have kommet til partierne og snakket med dem noget tidligere,” siger Bjarne Laustsen.

Minister ser fremad
Henvisningen til kombinationseffekter kan potentielt set umuliggøre dansk støtte til fremtidige ændringer i grænseværdierne, så længe man ikke har fundet en accepteret metode til at vurdere risikoen. Derfor vil ministeren gøre noget ved problemet:

”Jeg vil nu tage initiativ til et møde med ordførerne, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, hvor vi kan drøfte, hvad vi ved og ikke ved om kombinationseffekter, og hvordan vi håndterer det spørgsmål i forbindelse med fremtidige fastsættelser af grænseværdier for pesticidrester,” siger Henrik Høegh.

Dokumentaion

Forslaget anfører følgende:

For acequinocylsættes ny maksimalgrænseværdi for humle.
For emamectinbenzoatsættes ny maksimalgrænseværdi for abrikos og blommer.
For ethametsulfuron-methylsættes ny maksimalgrænseværdi for rapsfrø.
For flubendiamidsættes ny maksimalgrænseværdi for trænødder, æbler, pærer, kirsebær, fer-
sken,spisedruer, druer til vinfremstilling, salat, spinat, bladselleri og ris.
For fludioxonilsættes ny maksimalgrænseværdi for søde kartofler og yams. Maksimalgræn-
seværdien sættes op for spisedruer og druer til vinfremstilling.
For kresoxim-methylsættes ny maksimalgrænseværdi for blåbær og tranebær. Den analytiske
detektionsgrænse sættes op for tang, honning, frølår, krokodille og snegle.
For methoxyfenozidsættes ny maksimalgrænseværdi for blommer.
For novaluronsættes ny maksimalgrænseværdi for tranebær.
For thiaclopridsættes maksimalgrænseværdien op for ærter med bælg.
For trifloxystrobinsættes maksimalgrænseværdien op for aubergine.

 
Altinget | EU
 
Altinget | Fødevarer
 
Altinget | Miljø

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK