Regeringen vil bekæmpe lægemangel med 16 forslag

Der er for få praktiserende læger i Danmark.

Tal fra Sundheds- og Ældreministeriet viser, at 70 procent af alle lægerne i almen praksis ikke har plads til at tage imod nye patienter.

Derfor har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mandag præsenteret et nyt udspil, der både skal uddanne flere læger til almen praksis og frigive mere tid til de nuværende læger, der kan bruges til patienter.

”Den praktiserende læge er tiltænkt en central rolle i realiseringen af visionen for et moderne, nært og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienterne,” siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Der er afsat 742 millioner kroner til udspillet, hvoraf godt 600 millioner stammer fra en pulje, der er afsat til området af den tidligere Thorning-regering. Regeringens langsigtede mål er, at i 2030 skal 70 procent af de praktiserende læger være åbne for nye patienter.

Nye læger skal motiveres
Ifølge Altingets sundhedsanalytiker, Ole Toft, er manglen på praktiserende et kæmpe problem, der også kan ramme hele sundhedsvæsenet, hvor sygehusene risikerer at sande til i patienter. Regeringen er i gang med at omstille hele sundhedsvæsenet, så patienter i stadig mindre grad skal være på sygehusene.

”Her er de praktiserende læger tiltænkt en kæmpe rolle. Men den plan risikerer at gå i vasken, hvis der mangler mange praktiserende læger i fremtiden. Dermed risikerer vi at få et både dårligere og dyrere sundhedsvæsen,” siger Ole Toft.

Hvis regeringen skal lykkes med ambitionerne i udspillet, er det især de kommende læger, der bliver afgørende, tilføjer Ole Toft.

”Spørgsmålet bliver, om man kan lokke de kommende læger uden for de store byer. Samtidig er det også et spørgsmål, om man overhovedet kan få de studerende til at uddanne sig til praktiserende læge. Der er mange andre specialer, som er langt mere eftertragtede, og læger med speciale i almen medicin kan også blive ansat andre steder i sundhedsvæsenet eller blive ansat til tårnhøje lønninger i Norge,” siger han.

Regeringens udspil består af tre indsatsområder med i alt 16 konkrete indsatser. Få overblik over dem alle her.

1. indsatsområde: Flere læger (Otte indsatser)

1. Øget dimensionering for almen medicin
   Regeringen foreslår, at dimensioneringen af almen medicin inden for den lægelige videreuddannelse øges ekstraordinært allerede fra 2019 med 30 hoveduddannelsesforløb i henholdsvis 2019 og i 2020 i forhold til den gældende dimensioneringsplan for 2018-2020. Det er samtidig regeringens ambition, at fokusset på almen praksis skal fortsætte i den kommende dimensioneringsplan fra 2021. Regeringen vil samtidig tage initiativ til indsatser, der skal forbedre rekrutteringsgrundlaget for specialet for almen medicin.
2. Bedre rammer for uddannelse af nye almen medicinere
   Regeringen vil se nærmere på, hvordan de rette rammer for uddannelsesforløbet for speciallæger i almen medicin kan sikres.
3. Fastholdelse af ældre læger
   Regeringen foreslår, at praktiserende læger, der er over 65 år, fritages for akkreditering. De bør dog indgå i et klyngesamarbejde. Regeringen foreslår desuden, at der tilbydes hjælp til de ældre læger, der har brug for dette med henblik på at indgå i et klyngesamarbejde. Ligeledes skal de praktiserende læger, der er over 65 år og alligevel vælger at stå uden for en klynge, have hjælp til at gennemgå en ny runde af akkreditering.
4. Analyse af, hvordan praktiserende læger kan aflastes
   Der skal sættes et analysearbejde i gang, der skal undersøge, om der er områder, som i dag varetages af almen praksis, der mere hensigtsmæssigt kan håndteres et andet sted.
5. Klare delegationsregler
   Regeringen vil ændre de nuværende delegationsregler (hvor opgaver delegeres til andre faggrupper), så de bliver mere fleksible og klare.
6. Afbureaukratisering af journalføringsregler
   Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en modernisering og afbureaukratisering af reglerne om journalføring.
7. Mere sammenhængende og ensartede akuttilbud
   Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der i 2018 skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade - herunder lægevagten og 1813-ordningen. Regeringen vil i forlængelse af arbejdet følge op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
8. Bedre digitale løsninger og deling af data
   Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Danske Regioner, KL, PLO og MedCom igangsat en indsats for at understøtte udviklingen af nye digitale tiltag i almen praksis. Samtidig skal der også ske en bedre deling af sundhedsdata fra og til almen praksis. Der er igangsat følgende delprojekter organiseret i et samlet program for udvikling og implementering af nye digitale løsninger i almen praksis:
   • Hurtigt patientoverblik
   • Bedre forberedelse af konsultationer gennem spørgeskemaer
   • Den intelligente indbakke
   • Forbedring af epikriser
   • Kommunikation med kommunal pleje
   • En borgerrettet app til almen praksis

2. indsatsområde: Samme kvalitet uanset læge (fem indsatser)

1. Bedre fysiske rammer og større enheder
   Regeringen udmønter de resterende godt 600 millioner kroner, som Thorning-regeringen afsatte til en pulje til læge- og sundhedshuse. Først og fremmest skal midlerne understøtte, at praktiserende læger arbejder sammen i større enheder med tilknyttet praksispersonale – eventuelt sammen med fx speciallæger inden for andre specialer end almen medicin, kommunale sundhedstilbud og udgående sygehusfunktioner. Desuden ønsker regeringen at understøtte, at de eksisterende almen praksis har den fornødne kapacitet og fysiske rammer til at håndtere det stigende antal uddannelseslæger med henblik på at øge antallet af praktiserende læger i fremtiden.
2. Flere flermandspraksis i Hovedstaden
   Af de 600 millioner kroner øremærkes op mod 150 millioner kroner til afhjælpe problemet med lægemangel i Hovedstadsområdet. Det skal blandt ske ved at skabe bedre rammer, der motiverer praktiserende læger til at være med i en flermandspraksis i Hovedstadsområdet.
3. Efteruddannelse af praksispersonale, fx specialsygeplejersker
   Regeringen vil afsætte midler til, at der i regi af PLO’s (Praktiserende Lægers Organisation) uddannelsesfond, udbydes målrettede efteruddannelseskurser til praksispersonale rettet imod at kunne håndtere mental sundhed og den bedst mulige behandling af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis. Derudover skal der afsættes midler til at etablere et kortvarigt kursus for praksispersonale, som skal gøre det lettere at omstille sig fra eksempelvis ansættelse på sygehus til ansættelse i almen praksis. Til sidst ønsker regeringen at dele af midlerne afsættes til at understøtte, at praksispersonale ansat i almen praksis gennemgår uddannelsen som specialsygeplejerske.
4. Bedre brug af data
   Regeringen vil understøtte kvalitetsudviklingen blandt andet med et nyt værktøj til almen praksis i 2018, der skaber et bedre overblik over og mulighed for sammenligning af fx antal laboratoriebestillinger og ordination af lægemidler. Derudover skal der laves et videngrundlag om patienter, der er fælles for almen praksis, kommuner og sygehuse. Endvidere vil regeringen understøtte gennemsigtighed og sammenhæng gennem systematisk og ensartet indberetning af relevante data fra almen praksis.
5. Udarbejdelse af forskningsstrategi for almen praksis
   Der skal udarbejdes en national forskningsstrategi for almen praksis og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Strategien skal blandt andet pege på områder i almen praksis, der bør forskes yderligere i for at styrke kvaliteten.

3. indsatsområde: En mere dynamisk almen praksis (tre indsatser)

1. Mulighed for udbud af enkeltydelser
   Det skal være muligt for regionerne at udbyde en specifik, afgrænset opgave, så andre private aktører - ud over de læger, der arbejder inden for overenskomsten - kan byde ind på opgaveløsningen. Regionen er dog forpligtet til først at afsøge mulighederne for at få opgaven løst af læger, der arbejder inden for overenskomsten.
2. Mere konkurrence om nye ydernumre
   Regeringen opfordrer regionerne til at benytte sig af de muligheder, de allerede har i dag for at udbyde driften af et 0-ydernummer til andre private leverandører som led i at sikre borgerne adgang til almen praksis.
3. Et samlet patientoverblik
   I samarbejde med sundhedsvæsenets parter udvikles et samlet patientoverblik til bedre digitalt samarbejde. To centrale elementer i et samlet patientoverblik er aftaleoversigten, der skal give patienter et samlet overblik over deres aftaler i sundhedsvæsenet, samt det fælles stamkort, som skal give sundhedspersoner adgang til relevante stamoplysninger fx pårørendes kontaktoplysninger og på sigt fx diagnoser. De to elementer er allerede teknisk udviklet og klar til lokal integration og ibrugtagning.

Læs hele udspillet her.