Regeringen vil frede kunstgræsbaner fra EU-forbud mod mikroplast

Det er for vidtgående at forbyde mikroplast i kunstgræsbaner, og derfor vil den danske regering arbejde for et "væsentligt" ændringsforslag til det udspil, EU-Kommissionen har lagt frem.

Det oplyser Miljøministeriet til Altinget.

“Det er regeringens holdning, at der i stedet for et forbud mod markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast til miljøet,” lyder det i et skriftligt svar.

Kommissionen foreslår konkret et totalforbud mod bevidst brug af mikroplast, der blandt andet indgår i tøj, kosmetik, rengøringsmidler, maling og kunstgræsbaner.

Danmark er på nogle punkter allerede gået foran – for eksempel med et nationalt forbud mod mikroplast i tandpasta. Men lige netop mikroplastindholdet i kunstgræsbaner er den største bidragsyder på europæisk plan, og det stiller den danske regering i et dilemma.

Kunstgræsbanerne gør det nemlig muligt for fodboldspillere at træne udendørs i al slags vind og vejr.

Derfor mener regeringen, at det i sidste ende er til skade for folkesundheden, hvis de mikroplastholdige kunstgræsbaner forbydes. 

Det er uanstændigt, at miljøministeren prøver at ændre det forslag, der ligger fra kommissionen

Anne Aittomaki
Strategisk direktør, Plastic Change

Hvis det står til regeringen, skal der i stedet stilles krav om tiltag, som mindsker udledningen af mikroplast til miljøet.

Det kan eksempelvis være bander rundt om banerne, skobørstestationer eller sluser, hvor spillerne skal børste mikroplasten af sig over en rist. Udledningen kan ifølge Miljøministeriet mindskes med 90 procent med de rette tiltag.

“Et fantastisk produkt at spille fodbold på”

En række miljøorganisationer finder regeringens tilgang til lovforslaget uambitiøs.

I et fælles brev til miljøministeren opfordrer Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change regeringen til at bakke uforbeholdent op om EU-Kommissionens forslag.  

“Det er uanstændigt, at miljøministeren prøver at ændre det forslag, der ligger fra kommissionen,” siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change, og fortsætter:

“Vi har fundet mikroplast i muslinger, moderkager og afføring, og alle de eksponeringskilder, vi har, gør, at vi har gang i et kæmpe kemieksperiment, som vi ikke kender konsekvenserne af. Derfor skal vi med det samme stoppe de direkte kilder, vi kender til.”

I det andet ringhjørne står Dansk Boldspil-Union.

For dem er ophuggede bildæk “et fantastisk produkt at spille fodbold på”, og kunstgræsbanerne har gennem de sidste 15 år været med til at “understøtte rekrutteringen og fastholdelsen til landets fodboldklubber”. 

Det fortæller bæredygtighedschef Bjarne Christensen, som frygter udsigten til et forbud mod gummigranulatet.

“Vi bakker op om regeringens tilgang, fordi vi gerne ser en fremtid, hvor det bliver muligt at vælge det fyldmateriale, man gerne vil spille fodbold på,” siger Bjarne Christensen.

Som at holde sand på en strand

Forslaget om et totalforbud kommer på baggrund af anbefalinger fra to af EU’s ekspertorganer, kemikalieargenturet (ECHA) og risikovurderingskomiteen (RAC).

Derfor mener Anne Aittomaki fra Plastic Change, at man handler imod bedre vidende, hvis man prøver at ændre forslaget.

Miljøministeriet peger på, at risikovurderingskomiteen i sin seneste vurderingsrapport fra 2021 konkluderer, at det med de rette foranstaltninger er muligt at inddæmme udledningen med 90 procent. Men få linjer længere nede i selvsamme vurdering fastslår komiteen, at de på det klareste anbefaler forbuddet alligevel.

“RAC gentager, at den har en klar præference – ud fra et perspektiv om emissionsreduktion, praktisk anvendelighed og håndhævelse – for et forbud mod brug af mikroplast som fyldmateriale på kunstgræssportsbaner, hvilket bør implementeres så hurtigt som muligt,” skriver RAC.

Ifølge Anne Aittomaki svarer inddæmningstiltagene til at forsøge at undgå at tage sand med hjem fra stranden. Og selv hvis man kan mindske udledningen til ti procent, så er det ikke tilstrækkeligt, mener hun.

“Selvom du reducerer udslippet, så vil der stadig være et udslip, som bidrager til ophobningen i miljøet over tid. Det er ti procent per bane per år, så det akkumulerer sig,” lyder det fra den strategiske direktør.

"Kunne lige så godt spille på en skøjtebane" 

Alternativerne er ikke gode nok i Danmark, når det er rigtigt koldt, medmindre man varmer banen op

Steffen Foss Hansen
Professor, DTU

Der findes forskellige alternativer til bildæk som fyldmateriale på de kunstige fodboldbaner. Der er lavet forsøg med kork, sand, ris, kakaoskaller, kokosnøddeskaller, olivensten og baner uden fyld.

Men alternativerne er ikke ideelle under danske forhold, hvis man vil spille fodbold året rundt.

Det fortæller Steffen Foss Hansen, som er professor ved DTU og i en rapport gennemgår forskningslitteraturen på seks alternative fyldmaterialer. 

“Alternativerne er ikke gode nok i Danmark, når det er rigtigt koldt, medmindre man varmer banen op, og det kan man ikke forvente af klubber, der ikke spiller i Superligaen,” siger Steffen Foss Hansen.

Og det kan Claus Wiingaard, administrerende direktør i Brønshøj Boldklub, bekræfte. Her er spillerne nemlig ikke begejstrede for klubbens korkbane.

“Den er vi meget kede af, fordi lige så snart det har været frostvejr, så kunne vi lige så godt spille på en skøjtebane,” siger Claus Wiingaard fra Brønshøj Boldklub, hvis bedste seniorhold spiller i landets femtebedste række.

Steffen Foss Hansen fra DTU mener, man bør acceptere, at alle danske baner ikke kan have Superliga-kvalitet, selvom det betyder, at vi ikke kan spille fodbold på perfekte baner hele året rundt. Han er samtidig ikke i tvivl om, at de gode alternativer nok skal komme, hvis EU forbyder gummigranulatet.

“Vi ved fra forskning, at så snart der er en udfasningsfase på tre til fem år, så vil det inspirere til at lave innovation. Så jeg er helt sikker på, at der er mange, der ser en mulighed for at komme først på markedet med nye alternativer.”

Forslaget skulle have været til afstemning i EU's REACH-komité onsdag, men afstemningen blev udskudt på ubestemt tid. Indtil det endelige forslag ligger klar, kan medlemslandene arbejde for sine ændringsforslag.