Et år efter evakueringen: Regeringen vil sende flere hundrede millioner kroner til Taliban-ledede Afghanistan

350 millioner kroner. Så mange penge sender Danmark i nødhjælp til Afghanistan i 2022. Det på trods af, at den islamistiske gruppe Taliban sidder på magten. Udviklingsministeren og Venstres udviklingsordfører er enige om, at nødhjælpen skal fortsætte.

Afghanere i kø til nødhjælp. Behovet for nødhjælp i landet er stort. Det gælder alt fra lægehjælp, medicin og mad til drikkevarer, telte og tæpper.
Afghanere i kø til nødhjælp. Behovet for nødhjælp i landet er stort. Det gælder alt fra lægehjælp, medicin og mad til drikkevarer, telte og tæpper. Foto: Ali Khara/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Taliban for et år siden indtog Afghanistans hovedstad, Kabul, var det en bombe under Vestens engagement i det centralasiatiske land. Vestlige soldater, diplomater og tolke forlod landet i hast.

Men én gruppe blev: Nødhjælpsarbejderne.

Vesten – og heriblandt Danmark – har nemlig valgt at fortsætte sin nødhjælpsindsats i landet trods Talibans magtovertagelse.

I 2022 sender Danmark 350 millioner kroner af sted til FN-organisationer og civilsamfundsorganisationer til stede i Afghanistan.

"Vi vil ikke glemme den afghanske befolkning. Men dilemmaet ligger i, hvordan vi gør det uden at legitimere Taliban," fortæller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen til Altinget.

"Da Taliban overtog magten, sagde vi, at vi ville fortsætte i samme udviklingsspor. Afghanistan er jo et af de lande, der gennem mange år har modtaget rigtig store donationer fra Danmark. Og vi siger stadig, at vi ikke vil svigte de mange afghanere. Der er et stort akutbehov," siger han.

Det estimeres, at over 24 millioner afghanere er afhængige af nødhjælp.

V: Vi må løbende revurdere, om tingene giver mening

Udenrigsministeriet skriver i en rapport om Danmarks udviklingsbistand til Afghanistan, at der "for alle projekter er institutionelle risici for, at donormidler kan ende i hænderne på sanktionerede individer", og at midlerne kan blive brugt "svigagtigt" og eventuelt "bidrager til at gøre skade".

Flemming Møller Mortensen understreger dog, at han har tillid til, at de nødhjælpsorganisationer, der får penge fra Danmark, kan håndtere det på fornuftig vis.

"Jeg er virkelig glad for at have så erfarne partnere, som har været i landet længe, og som gør alt, hvad de kan for at overholde de humanitære principper og samtidig sørger for, at pengene ikke falder i Talibans hænder," siger udviklingsministeren.

Det går pengene til

Danmark har givet et løfte om at sende bistandsmidler til Afghanistan for 350 millioner kroner. Det løfte blev afgivet ved en international donorkonference afholdt af FN i marts.

Pengene fordeler sig således:

200 millioner kroner i udviklingsmidler:

  • 96,5 millioner til STFA - FN's trustfond for Afghanistan
  • 35,4 millioner til UN Women
  • 18 millioner til Unicef
  • 2,5 millioner til en partner inden for menneskerettigheder. Partneren er ikke fundet endnu.
  • 46,6 millioner til organisationerne DACAAR, Norsk Flygtningehjælp og Red Barnet
  • 1 million til studier

150 millioner kroner i humanitær hjælp går til:

  • World Food Programme - afhjælpning af den akutte fødevarekrise
  • UNHCR - beskyttelse af internt fordrevne og flygtninge i nabolande
  • Unicef - beskyttelse af børn, uddannelse og adgang til rent vand og ernæringsindsatser
  • FN's landefond - akutte humanitære indsatser
  • Dansk Røde Kors - støtte til sundhedsindsatser
  • Samt bevillinger via humanitære strategiske partnerskaber med danske ngo’er

Udenrigsministeriet oplyser ikke, hvordan de 150 millioner kroner til humanitær hjælp fordeler sig blandt organisationerne.


Kilde: Udenrigsministeriet

Udviklingsordfører i Venstre, Karen Ellemann, anerkender dilemmaet i at sende penge til et land ledet af en så totalitær organisation som Taliban.

"Det er et kæmpe dilemma, fordi vi reelt kan være bekymrede for, at midlerne ender i de forkerte hænder og dermed ikke gør gavn. Men det er ikke ensbetydende med, at man bare skal holde sig væk. Der er mange uskyldige ofre. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for, at nødhjælpsorganisationerne kan arbejde i landet," siger Karen Ellemann.

Så risikoen for, at pengene ender i de forkerte hænder, er en risiko, vi bare må løbe?

"Hvis vi får vished om, at sådan noget sker i en stor grad, så er det klart, at vi må revurdere. Det er gældende i mange konfliktområder, at man løbende må revurdere, om tingene giver mening. Vi får løbende meldinger om, hvordan det håndteres."

Samarbejde med Taliban ikke lige på trapperne

Selvom Danmark forsøger at holde Taliban på afstand i nødhjælpsarbejdet, kan det være svært at fuldføre i praksis.

Det fortæller Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

"I og med de vestlige lande sender nødhjælp til Afghanistan, har de meget vanskeligt ved at komme uden om Taliban," siger han og uddyber:

"Det er jo Taliban, der regerer landet. De er staten, og hvis man skal ind i landet Afghanistan, skal man også ind i staten Afghanistan. Det er svært at undgå at have noget med Taliban at gøre, fordi Taliban sidder på staten. Derfor kanaliserer Vesten i høj grad sin nødhjælp gennem FN og ngo'er."

Fordi Taliban sidder på alle offentlige apparater – herunder blandt andet sundhedssystemet og skolerne – skal Vesten måske indstille sig på at samarbejde med Taliban på et tidspunkt, lyder det.

"Jeg kan godt forestille mig et fremtidigt samarbejde mellem Vesten og Taliban, hvis Taliban udviser fremskridt. Men der skal være tillid. Det nytter for eksempel ikke, at Taliban siger, at piger gerne må komme i skole, når de så rent faktisk ikke må komme i skole. Det skal ikke bare være snak. Der skal ske noget håndgribeligt, før man tager det skridt," siger Lars Erslev Andersen.

Både Flemming Møller Mortensen og Karen Ellemann kalder det for "hypotetisk", at Taliban skulle vise fremskridt.

"Det skal godt nok være nogle meget, meget store fremskridt. Det har jo ikke hold i virkeligheden, at Taliban er blevet klogere, som de ellers sagde i starten. Jeg har vanskeligt ved at se det ske. Beklageligvis," siger Karen Ellemann.

Samme toner lyder fra udviklingsministeren:

"Taliban skal kendes på deres gerninger, ikke deres ord."

Læs længere interview med udviklingsministeren om Danmarks nødhjælpsindsats i Afghanistan her.

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

Minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde, MF (S)
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Karen Ellemann

MF (V), medlem, Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Lars Erslev Andersen

Seniorforsker, DIIS
Cand.mag. i idéhistorie (Aarhus Uni. 1986), cand.mag. i mellemøststudier (Odense Uni. 1992)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion