Analyse af 
Andreas Krog

Regeringssamarbejdet forhindrer Troels Lund i at gøre det, som han selv synes kunne være bedst for Forsvaret

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kunne godt tænke sig at ændre den måde, Forsvaret har været organiseret på siden 2014. Men han og Venstre er bundet på hænderne af regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, som stod fader til reorganiseringen. Det udnytter den borgerlige opposition.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (t.v.) ville egentlig gerne ændre den organisering af Forsvaret, som nuværende finansminister Nicolai Wammen (t.h.) rullede ud i 2014, da han var forsvarsminister.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (t.v.) ville egentlig gerne ændre den organisering af Forsvaret, som nuværende finansminister Nicolai Wammen (t.h.) rullede ud i 2014, da han var forsvarsminister.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Med 55 stemmer for og 45 stemmer imod vedtog Folketinget den 3. juni 2013 lovforslag L 200 B om ”Ændringer af organiseringen af ledelsen af Forsvaret”.

Blandt de partier, som stemte imod, var Venstre med daværende forsvarsordfører Troels Lund Poulsen i spidsen.

Loven banede vejen for at daværende forsvarsminister Nicolai Wammen i 2014 kunne foretage den reorganisering af Forsvaret, som af mange bliver gjort til hovedårsagen til de problemer, som Forsvaret står med i dag.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Forsvarschefen mistede sit helhedsansvar, da Forsvaret blev delt op i ikke mindre end otte styrelser under Forsvarsministeriet.

I Forsvarskommandoen sidder forsvarschefen og leder de operative værn, mens personalestyringen håndteres i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, materiellet indkøbes og vedligeholdes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, mens Forsvarministeriets Ejendomsstyrelse har ansvaret for bygningerne og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse fører regnskab med pengeforbruget på tværs af ”koncernen”.

Her knap 11 år senere er Troels Lund Poulsen forsvarsminister. Og L 200 B gælder stadig. Så med den i hånden kunne Troels Lund Poulsen faktisk ændre organiseringen af Forsvaret til sådan, som det var før 2014.

Det vil han egentlig også gerne. For det er fortsat Venstres opfattelse, at Forsvaret ikke er organiseret hensigtsmæssigt. Forsvarschefen har brug for at få i hvert fald noget af sit såkaldte helhedsansvar tilbage.

0:000:00