Region Syddanmark konstituerer direktør
28. oktober 2014 kl. 09.46
I går, mandag 27. oktober, afholdt Region Syddanmark regionsrådsmøde. Her blev Jacob Stengaard Madsen konstitueret som regionsdirektør, efter at den nuværende regionsdirektør Mikkel Hemmingsen har fået job i Københavns Kommune, hvor han skal være administrerende direktør i økonomiforvaltningen.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Sammen med sundhedsdirektør Jens Elkjær skal Jacob Stengaard Madsen varetage regionens øverste ledelse i direktionen.
Jacob Stengaard Madsen konstitueres i stillingen fra 1. november, og han varetager jobbet i en overgangsperiode, mens regionspolitikerne udarbejder en plan for, hvordan en ny permanent direktion kan sammensættes.
Han vil fortsat have ansvaret for psykiatri- og socialområdet.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter




































