Regioner lander "stram" økonomiaftale med løft på 1,35 milliarder
Regionerne får til næste år 1,35 milliarder ekstra til driften af sundhedsvæsenet har Danske Regioner og regeringen aftalt. Det er markant mindre end det regionerne ønskede, men mere end sidste års økonomiaftale.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDe fem regioner gik til økonomiforhandlingerne med et ønske om cirka to milliarder ekstra til sundhdsvæsenets drift i 2024 og fik 1,35 milliarder.
De bad om 5,4 milliarder til bygninger og udstyr, men fik 3,5 milliarder. Det er hovedresultatet er årets armlægning om næste års økonomi mellem regionerne og regeringen. Aftalen blev præsenteret fredag aften 26. maj.
Økonomiaftalernes løft til regionernes drift:
2020: 1,476 milliarder
2021: 1,349 milliarder
2022: 1,185 milliarder
2023: 1,0 milliarder
2024: 1,35 milliarder
Penge til bygninger og udstyr:
2020: 7,30 milliarder
2021: 7,50 milliarder
2022: 7,35 milliarder
2023: 6,95 milliarder
2024: 6,95 milliarder
Beløbet til anlæg er større her end angivet i teksten, da her også medregnet penge, som regionerne får til byggeriet af de nye sygehuse.
Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), kalder aftalen "meget stram". Han anerkender dog, regeringen forleden lancerede en sundhedspakke.
Den vil betyde, at regeringen frem mod 2030 vil løfte sundhedsvæsenets bevillinger, så der i 2030 bruges fem milliarder mere end i dag ud over de løbende bevillinger til demografi.
Men det hjælper ikke regionerne til næste år, fastslår regionsformanden.
"Det er en nødvendig saltvandsindsprøjtning på den lange bane. Men her og nu ser vi ind i en stram aftale. Regionernes økonomiske situation betyder, at det flere steder vil være nødvendigt at foretage svære prioriteringer," siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.
Helt usædvanligt betyder økonomiforhandlingerne også noget for dette års økonomi i regionerne. Regionerne får i 2023 350 millioner ekstra til venteliste-afvikling, men pengene tages fra den milliard, som regionerne via den tidligere indgåede akut-aftale skulle have haft i 2024.
Regionerne skal med økonomiaftalen samtidig spare 300 millioner på administrative udgifter i 2024. Der lægges op til yderligere besparelser de kommende år.
Indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), mener aftalen både er økonomisk ansvarlig og sikrer vigtigt løft af sundhedvæsenet.
"Vores hovedfokus er fortsat på at få nedbragt de alt for lange ventetider på operationer, og med aftalen kan regionerne fastholde deres høje aktivitet i 2023. Vi skal også have genoprettet patienternes og de pårørendes tillid til kræftbehandlingen," siger Sophie Løhde i en pressemedelse.
Her nævner hun også aftalens indhold, der sikrer flere penge til udredning af demens, som er ramt af lange ventelister og penge til uddannelse af flere speciallæger.
En del af de ekstra penge som regionerne får til næste år skal dog sendes direkte videre til privathospitalerne, der behandler langt flere patienter på det offentliges regning.
Regionerne får muligvis flere penge til næste års drift ved efterårets finanslovsforhandlinger, hvilket er sket ved en del af de seneste års økonomiforhandlinger.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Nicolai Wammen
ole@altinget.dk
Embedsværk
